Lavt blodtryk i stående stilling

Anne-Lise Kamper

Speciallæge

Fakta

  • 'Lavt blodtryk i stående stilling' betyder, at blodtrykket falder meget, når du rejser dig fra liggende eller siddende stilling til stående stilling
  • Det behøver ikke at give symptomer, men det fører ofte til svimmelhed og i nogle tilfælde besvimelse
  • Det kan ses i alle aldre, men mest hos ældre og hos mennesker, som er syge eller svækkede
  • Der kan være mange forskellige årsager til, at blodtrykket falder i stående stilling
  • De meste almindelige årsager er:
    • Bivirkning til medicin,
    • Væskemangel, blodmangel og hjertesygdom
  • Mere sjældent er nervesygdomme

Hvad er lavt blodtryk i stående stilling?

Den medicinske betegnelse for 'lavt blodtryk i stående stilling' er ortostatisk hypotension. Tilstanden indebærer, at blodtrykket falder, når du rejser dig fra liggende eller siddende stilling til stående stilling.

Der kan være symptomer i form af svimmelhed, træthed, fornemmelse af svaghed, kvalme, hjertebanken, sløret syn (sortnen for øjnene) og forvirring, måske besvimelse. Symptomerne er ofte værst om morgenen, efter måltider, i varme omgivelser og efter fysisk anstrengelse.

Nogle mennesker med 'lavt blodtryk i stående stilling' har ingen gener. 'Lavt blodtryk i stående stilling' er ikke i sig selv en sygdom, men det kan opdages ved at måle blodtrykket i forbindelse med ændret stilling.

Hvis det høje (systoliske) blodtryks-tal falder mere end 20 mm Hg (kviksølv) eller til under 90 mmHg ved skift fra liggende eller siddende stilling til stående stilling, er der tale om 'lavt blodtryk i stående stilling' - uanset om der er ubehag ved blodtryksfaldet eller ej. Et eksempel på 'lavt blodtryk i stående stilling' er et blodtryk på 140/90 i liggende stilling, som falder til 100/70 i stående stilling, idet faldet i det høje blodtryks-tal er 40 mm Hg.

Forekomst

'Lavt blodtryk i stående stilling' kan ses i alle aldre, men det er langt hyppigere blandt ældre og mennesker, som er syge eller svagelige. Over 60-årsalderen har ca. halvdelen lavt blodtryk i stående stilling i forskellig sværhedsgrad. Godt 10 % har det hver gang, de rejser sig.

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager, der ses hos alle mennesker

Lavt blodtryk og svimmelhed ved skift i stilling fra liggende eller siddende til stående kan have en lang række almindelige årsager:

  • Langvarig stående stilling i ro uden at røre sig
  • Længerevarende sygdom i sengen
  • Varme omgivelser, fx ved hedebølge, høj rumtemperatur eller efter et varmt bad
  • Fysisk anstrengelse, fx efter tunge løft, hvor blodet strømmer til musklerne, og der kommer mindre blod til hjernen
  • Efter (større) indtag af alkohol, også dagen efter
  • Efter et stort måltid mad, hvor meget blod strømmer til mave og tarme
  • Feber
  • Kraftig opkastning og diarré

Medicin

Der er mange slags medicin, som kan give lavt blodtryk i stående stilling, enten på grund af overbehandling eller på grund af bivirkninger. Nogle almindelige eksempler er:

    • Vanddrivende medicin
    • Medicin mod forhøjet blodtryk eller hjertesygdom
    • Medicin for psykisk sygdom
    • Medicin mod forstørret prostata
    • Lægemidler mod impotens/rejsningsproblemer

    Sygdomme

    • Hjertesygdom
    • Blodmangel og væskemangel 
      • Der er nedsat mængde væske eller blod i kredsløbet
      • Væskemangel kan skyldes for lille indtagelse af væske eller et stort tab af væske, fx ved diarre eller opkastning
      • Blodmangel kan skyldes blødning, fx blødende mavesår, eller nedsat dannelse af blod, fx på grund af blodsygdom eller en lang række kronisk sygdomme
    • Sygdomme i nervesystemet
    • Sygdomme i binyrerne

    Hvornår bør du søge læge?

    • Ved vedvarende gener
    • Ved tendens til besvimelse
    • Hvis du har mistanke om anden sygdom

    Hvad kan jeg selv gøre?

    • De fleste af os vil ind i mellem opleve, at vi bliver svimle, når vi rejser os op. Der er som nævnt mange almindelige forklaringer, som ikke kræver nogen behandling 
    • Her følger nogle råd, du kan følge, hvis du har hyppige problemer:
      • Vip med fødderne flere gange før du rejser dig op 
      • Rejs dig langsomt og forsigtig efter at have siddet eller ligget. Sid fx lidt tid på sengekanten, før du står op
      • Spis små, hyppige måltider frem for store måltider
      • Sørg for at få nok at drikke. Drys eventuelt lidt ekstra salt på maden
      • Hæv eventuelt hovedenden af sengen 5-20 grader 
      • Brug eventuelt støttestrømper, dvs. stramme lægstrømper, som forhindrer, at meget væske samler sig i benene 
      • Undgå at blive stående helt i ro 
      • Vær forsigtig med at drikke (meget) alkohol 
      • Vær forsigtig med hård fysisk aktivitet 
      • Undgå at være ude i stærk varme eller at tage varme bade 
      • Undgå at arbejde med armene løftede over skuldrene 
      • Vær forsigtig med at presse kraftigt, når du er på toilettet 
      • Vær forsigtig med at hoste kraftigt

    Kontakt egen læge

    • Hvis du gentagne gange oplever at blive svimmel, når du rejser dig op, bør du kontakte din læge

    Kontakt læge med det samme

    • Hvis du besvimer, når du rejser dig op, bør du kontakte din læge hurtigt

    Hvad gør lægen?

    Sygehistorien

    Hvad vil lægen gerne vide?

    • Opstår svimmelheden kun, når du rejser dig pludseligt, eller kommer den også i andre situationer? Hvilke?
    • Kan du beskrive, hvad der sker?
    • Har du tendens til at falde?
    • Er du faldet og har slået dig?
    • Har du andre symptomer?
      • Fx fornemmelse af svaghed, kvalme, hovedpine, nakkesmerter, svimmelhed, sløret syn, slaphed, rystelser, hjertebanken, forvirring?
    • Tager du medicin hver dag?
      • Hvilken medicin bruger du?
      • Er du for nylig begyndt med ny medicin, eller er dosis for kort tid siden sat op eller ned?
      • Har du været syg for nylig med fx influenza, diarré, lungebetændelse eller anden sygdom?
    • Har du problemer med hjertet og fx brystsmerter, hjertebanken, åndenød, hævede ben, uregelmæssig puls?

    Lægeundersøgelsen

    • Måling af blodtryk og puls
      • Det måles, mens du sidder, og efter at du har rejst dig. Ændringen i blodtrykket afgør, om du har 'lavt blodtryk i stående stilling'. Ændringen i pulsen bruges til at vurdere årsagen til fald i blodtrykket
    • Undersøgelse for mangel eller overskud af væske
      • Lægen vurderer, om der er hævelse i kroppen, åndenød, eller tegn på udtørring af huden og i munden
    • Undersøgelse af hjertet
      • Lægen lytter på hjertet med stetoskop efter såkaldte mislyde ved hjertet
      • Hjertekardiogram (EKG)
    • Der undersøges for tegn på sygdom i nervesystemet
      • Lægen undersøger følesans og reflekser i arme og ben

    Andre undersøgelser

    Blodprøver til vurdering af tegn på sygdom i almindelighed eller eventuelt særlige sygdomme, der kan føre til lavt blodtryk i stående stilling. En såkaldt "vippetest" overvejes i svære tilfælde med hyppige besvimelser. Undersøgelsen foretages på hospital.

    Behandling

    Behandlingen afhænger af årsagen til det lave blodtryk i stående stilling. Hvis det er muligt, skal årsagen fjernes eller behandles. Ændring i medicin kan ofte hjælpe.

    I mange tilfælde er der ingen direkte behandling, og det er vigtigt at være opmærksom på de nævnte almindelige forholdsregler, du selv kan tage. I meget svære tilfælde, hvor tilværelsen er invalideret af det lave blodtryk, kan forsøges særlig medicinsk behandling hos specialist.

    Henvisning til specialist eller sygehus

    I få tilfælde kan det være nødvendigt, at du skal til yderligere undersøgelse hos en hjertelæge eller neurolog.

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Anne-Lise Kamper

    Overlæge, dr.med., Nefrologisk klinik, Rigshospitalet

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen