Hjertekaterisation kan foretages på venstre og højre side af kredsløbet
Undersøgelsen kan give præcise oplysninger om kranspulsårerne (koronararteriografi (KAG)), venstresidig hjertekateterisation
Undersøgelsen kan give præcise oplysninger om lungekredsløbet og om de forskellige trykforhold i hjerte og lunger, når hjertet arbejder (højre og venstresidig hjertekateterisation)
Undersøgelsen kan anvendes som supplerende undersøgelse af hjertemuskellidelser, hjerteklapper, medfødte hjertesygdomme eller før hjertetransplantation
Undersøgelsen foretages under lokalbedøvelse, oftest fra håndled eller lysken
Hvad er hjertekateterisering?
Hjertekateterisering kan bestå af to undersøgelser - af hjertets kamre og af koronararterierne (koronar angiografi). Undersøgelsen af hjertet kan være venstresidig eller højresidig. Se også video af hjertekateterisering.
Venstresidig hjertekateterisering
Ved venstresidig hjertekateterisering føres kateteret ind via pulsåren ved håndleddet, som ved koronar angiografi. Den kan også foretages via pulsåren i lysken. Venstresidig hjertekateterisering kombineres derfor ofte med koronar angiografi.
Undersøgelsen bruges til at undersøge venstresidige hjertekamre med trykmåling og kontrastindgift ledsaget af filmoptagelse, men er efterhånden helt eller delvist erstattet af den mindre indgribende og ufarlige ultralydundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) eller MR skanning af hjertet.
Højresidig hjertekateterisering
Ved højresidig hjertekateterisering føres kateteret ind gennem en vene (blodåre), oftest i lysken eller fra halsen. Via venesystemet føres kateteret op til højre forkammer, højre hjertekammer og eventuelt ud i lungepulsårerne.
Undersøgelsen giver information om højre side af hjertet. Hjertekateteriseringen kan også bruges til at vurdere hjerteklapperne. Men også her har ultralydskanning eller MR skanning af hjertet, som er mere skånsom, erstattet dette.
Koronar angiografi indebærer, at man fører kateteret via hovedpulsåren (aorta) ind i hovedstammen til koronararterierne, hvori der indsprøjtes kontrast - se koronar angiografi.
Hvad bruges hjertekateterisering til?
Venstresidig hjertekaterisation anvendes oftest til at fremstille kranspulsårerne tilstand. Åreforkalkning vil vise sig ved forsnævringer, der hindrer normal blodforsyning til hjertemusklen. Undersøgelsen danner et overblik over sværhedsgraden. Ved alvorlige forsnævringer udføres revaskularisering, enten ved bypass operation eller ved ballonbehandling (percutan cdoronar Intervention (PCI)) med indsættelse af stent. Se tegning der viser stentbehandling af forsnævret pulsåre.
Undersøgelsen kan også belyse venstre hjertekammers funktion (uddrivningfraktion og tryk) og evt. hjerteklapsygdomme, men som nævnt vurderes det bedre med ultralydskanning (ekkokardiografi) eller MR skanning.
Højresidig hjertekaterisation bruger man til at undersøge funktionen af højre hjertekammer og måle tryk i lungekredsløbet. Dette kan være relevant ved visse hjertemuskellidelser (kardiomyopatier), hvor der tillige kan tages en vævsprøve (biopsi) fra selve hjertemusklen.
Medfødte hjertesygdomme, der er forundersøgt med ultralyd, kan belyses endnu mere præcist ved direkte måling af tryk og blodets iltmætning i de forskellige hjerteafsnit. Undersøgelsen kræves også, hvis man overvejer at lave en hjertetransplantation.
Under undersøgelsen kan behandling med ballonudvidelse eller indsættelse af bl.a. stents foretages som behandling.
En elektrofysiologisk hjerteundersøgelse i forbindelse med såkaldt radiofrekvensbehandling af forkammerflimmer omfatter også en højresidig hjertekaterisation.
Normale fund ved hjertekateterisering
Hjertet er normalt opbygget og fungerer normalt
Hjerteklapperne er normale
Mængden af blod, som pumpes ud af hjertet, er normal (f.eks. slagvolume, uddrivningsfraktion)
Der er normale trykforhold i lungerne
Iltindholdet i blodet er normalt i de forskellige hjertekamre eller lungepulsårer
Hvornår foretages hjertekateterisering?
Undersøgelsen foretages som led i udredning af hjertesygdom, både erhvervet og medfødt. Formålet er at studere og opdage skader i hjertekamrene, hjerteklapperne og i blodårerne, som fører ind i og ud af hjertet.
Undersøgelsen
Indføringen af kateteret sker under røntgen-gennemlysning. Kontrastindsprøjtningen synliggør hjertets strukturer, som filmes eller fotograferes.
Hjertekateterisering
Et kateter føres ind til hjertet via en pulsåre (arterie) eller vene i lysken eller armen. Tilgang via pulsåren fører til venstre hjertekammer. Undersøgelsen kan bidrage til at klargøre venstre hjertekammers pumpekraft, om konturen af hjertekammeret er normal, og om der kan være fejl ved aortaklappen eller mitralklappen.
Tilgang via venen fører til højre forkammer, højre hjertekammer og lungearterien. Trikuspidal- og pulmonalklapperne kan vurderes, ligeledes om der er hul i hjertet mellem forkamrene eller mellem hjertekamrene.
Andre registreringer som kan udføres
Personens puls, hjerterytme og tryk følges hele tiden. Trykmålinger kan gøres via kateteret, således at man kan udrede, om der er unormale trykforskelle over hjerteklapperne.
Hjertets slagvolume og andre volumenstørrelser kan beregnes ved hjælp af forskellige teknikker.
Blodprøver kan tages fra kateteret for at måle iltindholdet i blodet på forskellige steder i hjertet.
Hvordan udføres hjertekateterisering?
Undersøgelsen foretages i et speciallaboratorium under sterile betingelser og med dæmpet belysning. Man ligger på en speciel undersøgelsesbænk, og ekg registreres hele tiden. Man får evt. en beroligende tablet og lokalbedøves på indstikstedet.
Kateteret føres ind via vene eller pulsåre efter lokalbedøvelse. Trykmålinger foretages på ønskede steder i hjertet. Blodprøver tages på ønskede steder til ilt-bestemmelser. I forbindelse med kontrastindsprøjtningerne tages film og billeder.
Hvordan forbereder jeg mig?
Før undersøgelsen
Du skal ikke være fastende til undersøgelsen, og normalt skal der ikke ændres på din medicin. Hvis du behandles med metformin for din diabetes, vil du som regel blive bedt om at holde pause med behandlingen 2-3 dage før undersøgelsen.
Du bør lade vandet før indgrebet. Hvis du er allergisk overfor jod, skal du oplyse dette, da kontrastvæsken indeholder jod. Den undersøgende afdeling vil inden undersøgelsen fremsende informationsmateriale med de lokale anbefalinger og forholdsregler, som du skal følge.
Opfølgning efter undersøgelsen
Efter at kateteret er fjernet, limes hullet i blodåren sammen med en vævsklister, eller der trykkes manuelt på indstikstedet i 10-20 minutter ved højresidig og venstresidig hjertekateterisering med indgang i lysken. Indstiksstedet i lysken ved venstresidig kateterisation lukkes nu ofte med en lille prop, der forsvinder efter 2 måneder.
Indstikstedet på armen lukkes med et armbånd, der komprimerer indstikstedet de første timer efter undersøgelsen. På nogle afdelinger mobiliseres personen umiddelbart efter undersøgelsen, mens de på andre afdelinger skal ligge i seng i 2 timer.
Hvis indstikstedet har været i lysken, skal man typisk blive liggende i sengen 2 timer efter undersøgelsen. Ved indstik i armen kan man typisk begynde at bevæge armen efter en time. Man må undgå at strække og belaste indstikstedet i denne periode, og benet eller armen må holdes udstrakt.
Mærker man øgede smerter og ubehag på indstikstedet, må man sige til. Det kan være udtryk for, at der siver blod ud i vævet omkring blodåren. Det er en god ide, at man drikker rigeligt, eventuelt får man væsketilførsel direkte i blodet via et drop.
Komplikationer
Den hyppigste komplikation er blødning fra indstikstedet. Lokal udposning på pulsåren i lysken kan forekomme (såkaldt pseudo-aneyrisme).
Sjældne komplikationer kan være hjerterytmeforstyrrelser, allergisk reaktion på kontrastmidlet, slagtilfælde (blodprop i hjernen), hjerteinfarkt og årebetændelse.
Hvad kan hjertekateterisering vise?
Unormale tryk i hjertet kan skyldes klapsygdom, hjertesvigt, medfødt hjertesygdom eller forhøjet blodtryk i lungekredsløbet. Kontrastundersøgelserne kan afsløre ændringer i hjertekamrene eller blodstrømmen som følge af unormal hjertestørrelse, klapsygdom, hjertesvigt, udposninger på hjertet.
Blodgasanalyserne kan bekræfte sygdom i hjertet, lungerne eller kredsløbet.
Hvor farlig er hjertekateterisering?
Den samlede risiko ved koronararteriografi er under 1 %. Heraf regnes risiko for død og blodprop i hjertet eller hjernen hver til mindre end een ud af 1000 undersøgelser.
Risiko for lokal komplikation i lysken er beregnet til ca. 0,8 %.
Om hjertet
Hjertet består af to forkamre (atrier) og to hjertekamre (ventrikler). Iltfattigt blod strømmer tilbage til hjertet i højre forkammer og føres derefter ned i højre hjertekammer. Fra højre hjertekammer pumpes blodet ud til lungerne, hvor det kommer af med affaldsgasser og får tilført nyt ilt. Blodet samles så i venstre forkammer og strømmer derfra ned i venstre hjertekammer. Herfra pumpes blodet ud i kroppens store kredsløb gennem hovedpulsåren (aorta) og de øvrige pulsårer.
Mellem forkamrene og hjertekamrene er der hjerteklapper. De forhindrer, at blodet render tilbage den forkerte vej. Trikuspidalklappen sidder mellem højre for- og hjertekammer. Mitralklappen sidder mellem venstre for- og hjertekammer.
Mellem hjertekamrene og henholdsvis lungekredsløbet og det store kredsløb er der også hjerteklapper med samme funktion. Pulmonalklappen på højre side, aortaklappen på venstre side.
Hjertet er beklædt med en ydre hinde, hjertesækken, pericardiet. På hjertets overflade finder vi hjertets egne pulsårer, koronararterierne (kransårerne), som forsyner hjertemusklen med blod.
