Biskjoldbruskkirtlerne kaldes på fagsprog for parathyreoideakirtlerne, og de styrer hvor meget calcium der er i blodet.
Man har typisk fire uafhængige kirtler, der hver især er ca 5 mm store.
Biskjoldbruskirtlerne er typisk lokaliseret i de fire hjørner af skjoldbruskkirtlens bagside, men kan være lokaliseret andre steder på halsen i nærheden af luftrøret.
Kirtlerne producerer parathyreoideahormon, som virker i knogler og nyrer og modvirker tab af calcium.
Kroppen har behov for bestemte mængder calcium for at danne knogler og tænder. Calcium spiller også en rolle i nervernes og musklernes funktion
Hvad er biskjoldbruskkirtlerne?
De fleste har 4 uafhængige biskjoldbruskkirtler, der typisk er lokaliseret ved de fire hjørner af skjoldbruskkirtlen, men er uafhængige af denne kirtel. Kirtlerne kan også være lokaliseret andre steder på halsen langs lufttrøret, (se tegning).
Hver af biskjoldbruskkirtlerne er ca 5 mm store. De producerer parathyreoideahormon (PTH).
Hvad er parathyreoideahormon?
Dette hormon virker sammen med et andet hormon, calcitonin, som bliver dannet i skjoldbruskkirtlen, og med D-vitamin. Disse hormoner kontrollerer hvor meget calcium, der er i blodet.
Kroppen har behov for bestemte mængder calcium for at danne knogler og tænder. Calcium spiller også en rolle i nervernes og musklernes funktion.
Parathyreoideahormonet og D-vitamin hæver indholdet af calcium i blodet på flere måder:
Ved at øge optagelsen af calcium fra maden i tarmen
Ved at begrænse udskillelsen af calcium i urinen
Ved at fremme at der frigives calcium fra knoglevævet