Bugspytkirtlen er en aflang, tynd kirtel, som ligger i bughulen bagved og nedenfor mavesækken
Hovedparten af bugspytkirtlens celler producerer enzymer, som ledes ud i tolvfingertarmen og er nødvendige for at tarmen kan fordøje maden
Andre celler i bugspytkirtlen producerer hormonerne insulin og glukagon. Disse hormoner sendes ud i blodet og spiller en central rolle i at regulation blodsukkeret
Hvad er bugspytkirtlen?
Bugspytkirtlen er en aflang og tynd kirtel, som ligger bagved og nedenfor mavesækken.
Bugspytkirtlen har to hovedfunktioner:
Producerer enzymer, som er nødvendige for at tarmen kan fordøje - nedbryde - maden. 98 % af cellerne i bugspytkirtlen laver enzymer som ledes ud i tolvfingertarmen, når man spiser. I denne situation fungerer leveren, galdeblæren og bugspytkirtlen i et tæt samarbejde
Producerer hormonerne insulin og glukagon. Dette foregår i 1 -2 % af cellerne, som er samlet i små øer af celler spredt ud i hele kirtlen. Disse hormoner spiller en helt central rolle i reguleringen af blodsukkeret i kroppen
Bugspytkirtlen som hormonproducerende kirtel
Glukose er en form for sukker, som findes i forskellige typer mad. Glukose er hovedenergikilde til alle cellerne i kroppen.
Insulin stimulerer cellerne til at optage tilstrækkelig mængde glukose fra blodet, således at cellerne får den nødvendige mængde energi.
Samtidig stimulerer insulin leveren og musklerne til at optage og lagre den del af glukosen som ikke skal bruges her og nu. Det lagrede glukose kaldes glykogen. Glykogen i leveren kan igen omdannes til glukose, efterhånden som der er behov for det f.eks. om natten eller i forbindelse med faste. Glykogen i musklerne nedbrydes til glukose når musklerne skal bruge energi.
Glukagon har den modsatte effekt. Det hjælper med at hæve niveauet af glukose i blodet ved at stimulere leveren til at frigive glukose.