Hypofysen

Hvad er hypofysen?

Hypofysen er en lille kirtel der typisk måler 1 cm x 1 cm x 0,5 cm. Den er lokaliseret på undersiden af hjernen, lige under hypothalamus (se tegning), og styrer samspillet mellem hjernen og forskellige endokrine kirtler. Hypofysen er med til at regulere evnen til forplantning, vækst, udvikling, metabolisme og mange daglige funktioner.

Hypofysen består af to dele:

• Den forreste del (forlappen)
• Den bagerste del (baglappen)

På tegningen ses hypofysens placering i hjernen.

Hvad er forlappens funktion?

Den forreste lap i hypofysen producerer seks hormoner:

• Væksthormon (growth hormone = GH). Regulerer den fysiske vækst af de fleste dele af kroppen, derudover er væksthormon involveret i regulering af sukker, fedt og omsætningen af protein
• Prolaktin. Stimulerer brysterne til at producere mælk
• Thyreoideastimulerende hormon (TSH). Stimulerer og styrer produktionen af hormoner i skjoldbruskkirtlen (thyreoidea)
• Kortikotropin (ACTH). Stimulerer og styrer produktionen af hormoner i binyrerne
• Follikelstimulerende hormon (FSH). Stimulerer og styrer produktionen af hormoner i æggestokkene og testiklerne
• Luteiniserende hormon (LH). Stimulerer og styrer produktionen af hormoner i æggestokkene og testiklerne

Hvad er baglappens funktion?

Baglappen i hypofysen producerer to hormoner:

• Antidiuretisk hormon (ADH), som virker på nyrerne. ADH spiller en central rolle ved at regulere koncentrationen og mængden af den urin som udskilles. ADH påvirker også blodtrykket
• Oxytocin som stimulerer livmoderens sammentrækninger under fødsel

Hvad er hypothalamus rolle?

Frigivelsen af hormoner fra forlappen i hypofysen kontrolleres af hypothalamus, som befinder sig lige over hypofysen Et netværk af små blodårer knytter hypofysen til hypotalamus. Forlappen i hypofysen er i direkte kontakt med andre områder af hjernen via hypotalamus. På denne måde kobles nervesystemet og hormonsystemet i kroppen tæt sammen.

Fordi vi har denne kobling, vil mentale processer som følelser og hændelser, der sker uden for kroppen - f.eks. variationer i årstider - påvirke udskillelsen af hormoner og kroppens kemi. For eksempel vil intenst stress udløse udskillelse af kortikotropin. Dette stimulerer binyrerne til at udskille hormoner (kortikosteroider, steroider), som hjælper kroppen til at takle stress.