Et binyreincidenthalom er en forandring i binyrerne, der bliver opdaget ved et tilfælde. Forandringen skal være større end 1 cm for at kunne kaldes et binyreincidenthalom.
Det opdages typisk i forbindelse med en ultralydsskanning, CT- eller MR-skanning af andre organer i mavehulen - fx ved undersøgelse for galdesten eller undersøgelse af nyrer og urinveje.
Forandringer i binyrerne ses i op til 7 % af de scanninger der gennemføres. Da der laves langt flere scanninger aktuelt end for 20 - 30 siden, opdager man langt flere forandringer. Antallet af forandringer, som viser sig at være ondartede, er ikke øget i samme periode
I de fleste tilfælde - 85 - 90 % - er binyreincidenthalomet en samling af godartede celler. Ca. 15 % af incidenthalomer i binyrerne producerer hormoner, i disse tilfældet er der i langt hovedparten af tilfældet tale om en godartet tilstand.
Risikoen for, at det er en ondartet tilstand stiger, jo større incidenthalomet er:
Incidentalomer, der er godartede og ikke producerer hormoner, giver ikke symptomer. En mindre del af incidenthalomerne producerer hormoner.
Det drejer sig om følgende 3 typer:
Dertil kommer i yderst sjældne tilfælde øget produktion af mandligt kønshormon hos kvinder.
Ondartet incidenthalom er ofte spredning (metastaser) fra kræft andre steder i kroppen. Man vil som hovedregel ikke have symptomer fra binyren, men symptomer fra det sted i kroppen, hvor den primære kræftsygdom er.
I meget sjældne tilfælde drejer det sig om en ondartet tumor, som er opstået i binyrerne og er hormonproducerende - enten et ondartet fæokromocytom eller et adrenocorticalt carcinom.
Som nævnt bliver et binyreincidenthalom oftest opdaget ved et tilfælde og giver ikke symptomer. I de tilfælde, hvor de viser sig at producere hormoner, er symptomerne ofte meget diskrete - se fæokromocytom, Cushings Syndrom og hyperaldesteronisme
Når der tilfældigt opdages et incidenthalom, er opgaven at afklare, om det er godartet eller ondartet, og om det producerer hormoner eller ej.
De hormoner der kan være tale om er stresshormonerne adrenalin og kortisol samt det blodtryksregulerende hormon aldosteron. Man blive undersøgt for, om det er en af tre følgende tilstande:
Hvis der er tegn på øget dannelse af et hormon, undersøges dette yderlige, og lægen vil overveje operation.
I første omgang vurderer lægerne ved en scanning af incidenthalomets størrelse, og om det godartet, eller der er risiko for det er ondartet. Såfremt denne undersøgelse tyder på en helt godartet tilstand, er der ikke grund til at foretage yderligere undersøgelser.
Hvis det ikke med sikkerhed kan fastslås, at incidenthalomet er godartet, foretages ofte en supplerende scanning. Herefter beslutter man, om der skal tilbydes operation.
Man ved ikke, hvorfor der udvikles disse godartede svulster. Man ved heller ikke, om der er særlig type personer, som får disse godartede svulster. Som nævnt stammer en mindre del af incidenthalomerne fra kræftsygdom andre steder i kroppen - dette ses hyppigst ved lungekræft og nyrekræft.
Er tilstanden godartet, skal den ikke behandles, da den ikke giver gener. Er der mistanke om hormonproduktion, eller at tilstanden er ondartet, bliver man tilbudt operation. Den videre behandling vil afhænge af fundet ved operationen.
Da det er en tilfældig opdaget tilstand, som ikke giver symptomer. Derfor kan den ikke forebygges.
Er tilstanden godartet, giver den som nævnt ikke gener, og man skal ikke gå til opfølgende kontrol.
Er tilstanden hormonproducerende eller ondartet, afhænger det på langt sigt af, hvilken form for hormon der produceres. Desuden afhænger det af hvilken type ondartet sygdom, det drejer sig om.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
