Diabetes, insulinbehandling ved fysisk aktivitet

Thomas Almdal

speciallæge

Fakta

  • Hvis man har diabetes, bør man være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, således at du bliver let forpustet. 2 gange om ugen bør man træne med moderat til høj intensitet. Høj intensitet vil sige, at man har vanskeligt ved at føre en længere samtale, når man træner
  • Personer med diabetes, som er i insulinbehandling, dvs. type 1 diabetes og nogen med type 2 diabetes, skal vide hvordan de skal justere insulin, når de træner. De skal eventuelt spise ekstra i forbindelsen med træningen
  • I artiklen kan man læse generelle råd til, hvordan man kan justere insulin og indtag af kulhydrater

Hvorfor er det vigtigt at være fysisk aktiv, når du har type 1 diabetes eller type 2 diabetes?

Personer med både type 1 og type 2 diabetes har en øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Hvis man er fysisk aktiv, reducerer man denne risiko.

Hos fysisk inaktive personer med diabetes virker insulin dårligere, kaldet insulinresistens. Det gør, at det er vanskeligere at regulere blodsukkeret.

Fysisk aktive personer har desuden en bedre appetitregulering. De har dermed mulighed for at bevare en normal vægt og en mere hensigtsmæssig kropssammensætning, med større muskelmasse og mindre fedt. Desuden styrkes knoglerne ved fysisk aktivitet.

Hvor fysisk aktiv bør du være?

Personer med diabetes, både type 1 og type 2, bør følge Sundhedsstyrelsens råd om fysisk aktivitet: 

  • Mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, således at du bliver let forpustet 
  • Mindst 2 gange om ugen bør de 30 min være af høj intensitet. Høj intensitet vil sige, at du skal blive så forpustet, at du ikke eller kun vanskeligt kan føre en længere samtale
  • 2 gange om ugen bør du lave aktiviteter, der styrker dine muskler, dvs. øvelser, hvor du bruger vægte eller din egen kropsvægt, og som involverer alle de store muskler 

Hvordan påvirker fysisk aktivitet dig, når du er i behandling med insulin?

Når du er fysisk aktiv, bruger kroppen blandt andet sukker (glukose) som energikilde. Insulin spiller en central rolle i at regulere niveauet af blodglukose. Når man er fysisk aktiv, bliver musklerne mere følsomme overfor insulin, og glukose transporteres lettere fra blodet over i musklen. Derved falder niveauet af glukose i blodet.

Hos personer uden diabetes vil kroppen selv kunne reducere niveauet af insulin ved fysisk aktivitet. Derved undgår man, at niveauet af glukose i blodet bliver for lavt. Kroppen vil desuden frigive mere glukose fra leveren, som de aktive muskler kan bruge.

En person med type 1 diabetes og i nogen udstrækning også personer med type 2 diabetes, som får insulin, kan ikke regulere niveauet af insulin, da insulin jo gives som indsprøjtning. Dvs. at en person med type 1 diabetes og insulin behandlet type 2 diabetes skal, når de er fysisk aktive, enten:

  • Tage mindre insulin
  • Spise mere
  • En kombination af de to ting

Praktiske råd om insulin behandling i forbindelse med fysisk aktivitet

Indtil du har lært din krops reaktion på træning at kende og har fået god erfaring med præcis, hvordan du skal justere insulin og spise ekstra før, under og evt. efter træning, kan du med fordel træne på samme tidspunkt af dagen og med den samme intensitet.

Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, både før man træner, og mens man træner. Det er særligt vigtigt at drikke rigeligt, hvis man træner længere tid i varmt vejr.

Når du begynder på at træne, skal du være være opmærksom på dine fødder. Du skal sikre, at træningsskoene passer godt. Diskuter eventuelt dette med din fodterapeut

Når du ved, dels hvor veltrænet du er/ikke er, og hvor stor risiko for insulintilfælde du har, kan du ved hjælp af nedenstående tabel se, hvilket blodglukose du skal stræbe efter før træning

Din nuværende træning vurderet som minutter pr uge af høj intensitetMindre end 45 min.  pr uge45 min. pr uge 45 min. 2 eller flere gange pr uge
 Risiko for insulintilfældeDu har haft et insulin tilfælde indenfor de seneste 6 - 12 månederDu kan kun nogen gange mærke lavt blodsukker, men har ikke haft svært insulin tilfælde indenfor 6 - 12 månederDu kan altid mærke lavt blodsukker og har ikke haft svært insulin tilfælde indenfor 6 - 12 måneder
 Tilstræbt niveau af blodsukker (mmol/l) 9 - 128 - 117 - 10

Er blodglukose niveaet under disse værdier, bør du indtage 10 - 20 g kulhydrat. Derefter bør du vente med at træne, indtil blodglukose er sikkert stigende.

Er blodglukose højere end 12 mmol/l kan der eventuelt justeres forsigtig, f eks med halvdelen af den dosis du normalt vil korrigere et højt blodglukose med. Ved blodsukker over 15 eller under 4 mmol/l skal træningen udsættes til en anden den dag.

Får du måltidsinsulin, så reducer din måltidsdosis af hurtigvirkende insulin før træning med 30 % ved moderat intensitet og 50 - 75 % ved høj intensitet. Nogen foretrækker ikke at reducere insulin dosis. I så fald bør indtages 20 - 30 g kulhydrat før start af træning.

I tabellen nedenfor er anført de blodglukose niveauer, som man bør tilstræbe, når man er fysisk aktiv.

 Din  nuværende træning vurderet som minutter pr uge af høj intensitetMindre end 45 min. pr. uge 45 min. pr. uge 45 min. 2 eller flere gange pr. uge
Risiko for insulintilfældeDu har haft insulin tilfælde indenfor de seneste 6 - 12 månederDu kan kun nogen gange mærke lavt blodsukker, men har ikke haft svært insulin tilfælde indenfor 6 - 12 månederDu kan altid mærke lavt blodsukker og har ikke haft svært insulin tilfælde inden for 6 - 12 måneder
Tilstræbt blodsukkerglukose niveau (mmol/l)9 - 128 - 117 - 10

Der er som regel også behov for at indtage kulhydrat, mens du træner svarende til 10 - 20 g for hvert 15 - 20 min træning. Efter træning er du mere følsom for insulin, og insulindosis til måltiderne skal også reduceres  med 20 - 30 %.

Præcis hvordan du skal ændre insulin doser, og hvor meget kulhydrat du skal spise, afhænger af:

  • Intensiteten af din træning
  • Måltidernes sammensætning og størrelse
  • Varierer fra person til person

Det er derfor vigtigt, at du samler erfaring. Skriv eventuelt ned og reflekter over dine blodsukkerværdier i forbindelse med din træning.

Kilder

Fagmedarbejdere

Thomas Almdal

overlæge, dr. med., Endokrinologisk klinik PE, Rigshospitalet

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen