Personer med diabetes er i øget risiko for at få sår på fødderne. Dette skyldes som regel, at deres diabetes ikke er optimalt kontrolleret. Dette fører til skader på blodkar og nervesystem
Nedsat følesans og kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring tyder på beskadigede nerver og nedsat blodforsyning
Diagnosen er ofte let at stille, mens behandlingen er en specialistopgave
Hvis man har diabetes, er det vigtigt, at man holder øje med, om man får "hård hud" på fødderne. Dette er det første tegn på en uhensigtsmæssig belastning
Hvis man har diabetes, kan man forebygge sår på foden ved at gå regelmæssigt til fodterapeut
Hvad er et diabetisk fodsår?
Personer med type 1- eller type 2-diabetes får hyppigt sår på fødderne. Sår på foden hæmmer de daglige funktioner og kan hos enkelte i værste fald føre til amputation af en tå eller i sværere tilfælde foden/underbenet. Har man haft et sår som er helet op, er der betydelig risiko for, at det kommer igen.
Det er vanskeligt at behandle fodsår. Behandlingen kræver ekspertise og rettes mod infektion, nedsat blodcirkulation i fødderne og forkert trykbelastning som følge af nerveskade og begrænset ledbevægelighed, i kombination med uhensigtsmæssige sko.
Selvom fodsår bliver behandlet, er der en betydelig risiko for, at sårene bliver kroniske.
Diabetisk fodsår
Hvad er diabetisk neuropati?
Nerveskader ved diabetes kaldes på fagsprog for diabetisk neuropati. Nerveskaderne opstår som følge af, at blodsukkeret har været for højt gennem lang tid.
Man formoder, at mekanismen i korte træk er, at de små blodkar, som forsyner selve nerven med blod, bliver forsnævrerede (forkalkede). Forsyningen af blod til nerven bliver derfor dårlig. Skaderne på fodens nerver rammer følesansen i fødderne, svækker de små muskler i foden, som medfører at blodcirkulationen i foden bliver endnu dårligere.
Nedsat følesans medfører tab af de nervesignaler, som skal beskytte foden og svækker opmærksomheden på begyndende eller eksisterende sår. Skaderne på fodens små muskler svækker bevægelserne i foden. Man mister evnen til at fordele trykket på forskellige steder af foden. Resultatet bliver fortykket hud (callus) på steder med stor belastning.
I næste omgang fører den fortykkede hud til ekstra dårlig blodforsyning i området under den tykke hud, som yderligere trykker på blodårerne. Dette skader huden og underhuden.
På grund af skaderne på fodens nerver gør disse sår sjældent ondt. Man mærker derfor ikke såret og vil fortsætte med at belaste foden. På den måde vil såret forværres. Tilstanden øger også risikoen for infektion og brud i de små knogler i foden (Charcot-fod).
Hvad er symptomerne på diabetisk fodsår og neuropati?
Nedsat følesans og kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring tyder på nedsat nervefunktion og nedsat blodforsyning. Det er en klar advarsel om, at der er øget risiko for at få sår på foden.
Er følesansen nedsat, eller mister du følesansen over for kulde, varme, tryk og berøring, så er fødderne meget sårbare. Hvis blodforsyningen i ben og fødder er meget nedsat, kan huden blive tynd. Musklerne arbejder dårligere, og man kan få smerter i læggene ved gang eller i hvile
Skader på huden kan umiddelbart se små og ubetydelige ud, men de kan være indgang for bakterier, som kan give rødme og hævelse, som er tegn på betændelse. Hvis man undervurderer omfanget og alvoren af betændelsen, fordi tegnene ikke nødvendigvis er særligt tydelige, kan fodsår udvikle sig til at blive meget alvorlige.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?
Hvis du har nedsat smertesans - det vil sige, at du har svært ved eller ikke kan mærke, hvad du træder på, skal du se på din fod dagligt. Hold øje med:
Er der dannet tyk hud - ofte tegn på uhensigtsmæssig fodtøj
Pludselig opstået rødme og hævelse af foden
Sår - selv små
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis du har diabetes, skal du kigge dine fødder efter hver dag. Opdager du en defekt i huden eller et sår, skal du hurtigt tage kontakt til din fodterapeut eller din læge
Sår kommer som regel på undersiden af foden. Det kan være ganske stort og dybt, uden du har bemærket det. Bunden af såret er ofte tør og ren, og kanten af såret består gerne af hård og fortykket hud.
Er såret rødt og hævet og gør ondt, er der ofte infektion. Du skal da tage kontakt til læge samme dag, da der er være risiko for, at infektionen breder sig til hele foden.
Lægen vil kunne føre en sonde ind i såret. Kommer sonden i kontakt med knoglen, er det ensbetydende med betændelse i knoglevævet. Dette stiller store krav til behandlingen, som straks skal påbegyndes.
Der kan være behov for en bakterieprøve fra såret. På sygehuset vil man få målt blodcirkulation i foden, taget røntgenbillede og eventuelt en MR-scanning
Hvorfor får man et diabetisk fodsår?
Risikoen for at få sår på foden er højere for personer med diabetes end for andre personer. Det er en konsekvens af, at blodsukker-kontrollen ikke er optimal, hvilket fører til skader på blodkar og nervesystem. Disse skader viser sig oftest først i fødderne.
Nerveskaden medfører, at følesansen i fødderne bliver tiltagende dårligere og eventuelt helt ophører. Du mærker måske ikke smerter og ubehag. Det medfører forkert tryk på områder af foden. Skaden på blodkar giver åreforkalkning med nedsat blodcirkulation. Det medfører, at huden mister evnen til at modstå belastninger, og der kan nemt opstå sår.
Andre medvirkende faktorer til fodsår er dårligt syn, begrænset bevægelighed i led, tyk og forhornet hud på fødderne samt hjerte- og karsygdomme.
Graden af åreforkalkning i ben og fødder er den vigtigste faktor, som har betydning for, om et diabetisk fodsår kan hele. Skade eller trykbelastning er den hyppigste udløsende faktor, først og fremmest som følge af trange og utilpassede sko.
Går der først hul på huden, er der en række forhold, som bidrager til at såret heler dårligt.
Diabetisk fodteam
På mange sygehuse i Danmark har man etableret et såkaldt diabetisk fodteam. Teamet består af en:
En fodterapeut
En læge med speciale i diabetes (endokrinolog/intern mediciner)
En karkirurg/ortopædkirurg
En diabetessygeplejerske
Ved behov for råd og undersøgelser hos andre specialister kan disse kontaktes eller tilkaldes.
Fodteamet tager sig af personer med høj risiko for at udvikle sår og personer med fodsår. Hvis ikke der findes et fodteam på dit sygehus, vil der ofte være andet sundhedspersonale med ekspertise på dette område, eller også vil du blive henvist til den nærmeste specialafdeling.
Det har vist sig, at man kan mindske antallet af sår og amputationer, når patienter med diabetes behandles af tværfaglige team, som tager sig af både at forebygge og behandle fodsår.
Hvad er behandlingen af diabetisk fodsår?
Din diabetes skal være velbehandlet. Dette forebygger, at du får sår på foden.
Hvis der opstår et sår, er det helt afgørende, at du aflaster trykket mod såret, og at du bliver kontrolleret for eventuel infektion i såret. Såret skal behandles med bandage, salver og ved at fjerne fortykket hud.
Lykkes det at få helet såret, skal opmærksomheden rettes mod, hvordan man skal undgå, at du får et nyt.
Trykaflastning
Når der opstår et diabetisk fodsår, er det helt afgørende, at trykket mod såret aflastes. Som en nødløsning kan det gøres med krykker eller rullestol. Men mange ældre mennesker kan ikke gå med krykker. Og hvis man kun sidder i rullestol, vil det øge faren for andre komplikationer som blodprop, muskelsvind og tryksår.
Specialfremstillede aflastningssko, støvler eller skinner med et hulrum over såret til lokal aflastning er alternativer.
En endnu bedre løsning for nogen er en aflastningsgips. Dette er en gipsstøvle, som er lavet af blød plastgips med en luge over såret. Lugen i gipsen tillader også, at man regelmæssigt kan pleje såret. Gipsen skal skiftes regelmæssigt, til at begynde med en gang om ugen.
Behandling af sår
Det er nødvendigt at rense såret grundigt og jævnligt for at undgå infektion. Det er også vigtigt regelmæssigt at fjerne dødt væv og fortykket hud omkring såret. Dette skal man helst gøre kirurgisk.
Det er vigtigt, at et diabetisk fodsår forbindes rigtigt. Forbindingen skal kunne forhindre, at der opstår infektioner. Der findes flere specialforbindinger til dette formål.
Behandling af infektion
Infektioner er den hyppigste årsag til amputationer hos personer med diabetes. Derfor er man hurtig til at starte behandling med antibiotika ved mistanke om infektion.
Denne behandling kræver ofte, at man skal indlægges på sygehus. Behandlingen med antibiotika skal da kombineres med kirurgisk oprensning af såret, hvor kirurgen eventuelt må fjerne knoglevæv, som er blevet betændt.
Genopretning af blodcirkulationen
Hvis man har tegn på nedsat blodtilførsel og blodcirkulation i benet, skal man henvises til en karkirurg. Et vigtigt princip er at behandle infektionen først og derefter genoprette blodcirkulationen. På den måde kan man forskyde niveauet ved en eventuel amputation så langt ud som muligt, det vil sige fjerne mindst muligt af foden/underbenet.
Ved operation kan karkirurgen for eksempel indsætte nye blodårer eller eventuelt rense årerne for forkalkninger. Men dette er ofte meget vanskelige indgreb, og resultatet bliver ikke altid godt. Hertil kommer, at mange patienter er skrøbelige og ikke tåler større operationer.
Hvad kan jeg selv gøre?
For at undgå problemer med fødderne, bør du have god kontrol med din diabetes
Hvis du ryger, bør du holde op
Prøv at være fysisk aktiv og bruge benene
Gå regelmæssigt til fodterapeut
Undersøg dine fødder jævnligt for at se efter tegn på sår. Hvis der er tegn til sår, skal din læge straks kontaktes
Du skal vaske dine fødder regelmæssigt, dog ikke hvis du har fodsår
Hvis du observerer et sår, skal du med det samme kontakte din læge eller det ambulatorie, hvor du bliver behandlet.
Hvordan udvikler tilstanden sig?
Fodsår er for mange en alvorlig tilstand. Når først et diabetisk fodsår er opstået, kræver det en ihærdig og langvarig behandling fra et bredt sammensat team af eksperter og fra dig selv. Trods dette ender tilstanden for mange med, at foden/underbenet må amputeres.
