Antidiabetika er forskellige typer af medicin, tabletter eller præparater til indsprøjtning lige under huden, som kan sænke blodsukkeret.
Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt. På den måde kan man undgå at udvikle diabetiske senkomplikationer.
Med undtagelse af insulin, er forudsætningen for at præparaterne virker, at bugspytkirtlen fortsat kan producere insulin. Det er tilfældet ved type 2-diabetes, men ikke ved type 1-diabetes.
Der findes flere forskellige typer antidiabetika.
Antidiabetika gives til personer med diabetes for at få kontrol over blodsukkeret. Det primære mål i behandlingen er at holde blodsukkeret så tæt på normalt som muligt.
Præparatet er førstevalg ved behandling af type 2-diabetes. Behandlingen påbegyndes ofte samtidig med ændringer i livsstil.
Metformin øger virkningen af insulin ved at øge optagelsen og virkningen af insulin i muskulaturen. Samtidig reducerer metformin frigørelsen af sukker (glukose) fra leveren.
Metformin alene giver ikke betydende lavt blodsukker, og man taber 1-3 kilo i den første tid efter, at behandlingen er startet.
Der er ikke risiko for lavt blodsukker ved behandling med metformin.
Du starter med 1-2 tabletter dagligt på 500 mg hver, givet til morgen og aftensmåltidet, og øger med 500 mg tablet per uge indtil der gives 1000 mg to gange dagligt.
Præparatet kan kombineres med sulfonylurinstoffer, SGLT-2 hæmmere, GLP-1-analoger, DPP-IV-hæmmere og insulin.
Bivirkninger til behandling med metformin kan være nedsat lyst til mad, kvalme, smerter i maven og diarré - disse er oftest forbigående.
Præparatet skal bruges med forsigtighed, eller må eventuelt ikke anvendes ved:
Metformin kan give mangel på vitamin B12, som skal kontrolleres i en blodprøve én gang om året.
De præparater, som findes på markedet, indeholder et af følgende lægemiddelstoffer: gliclazid, glimepirid. Medikamenterne i denne gruppe påvirker bugspytkirtlen, så den producerer og frigør mere insulin.
Ved behandling med sulfonylurinstof skal du oftest begynde med en ½ eller én hel tablet af mindste tabletstyrke. Derefter bliver dosis gradvist sat op - afhængig af resultaterne på dit langtidsblodsukker (HbA1c) eller målingerne af dit daglige blodsukker.
Præparaterne kan kombineres med andre typer af medicin, der nedsætter blodsukkeret som fx metformin og GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere, SGLT-2 hæmmere
Præparaterne kan i nogle tilfælde give lavt blodsukker (hypoglykæmi). Ved gentagne tilfælde af lavt blodsukker bør det overvejes at stoppe behandlingen og skifte til et andet præparat.
Sulfonylurinstoffer kan gøre, at du tager på i vægt, hvis du ikke er påpasselig med at spise sund kost.
GLP-1 (Glucagon-Lignende Peptid 1) er et hormon som produceres i tyndtarmen, når man spiser. GLP-1 sænker blodsukkeret ved at stimulere bugspytkirtlen, så den producerer og frigør mere insulin. Endvidere hæmmer GLP-1 den hastighed, hvormed mavesækken tømmes, og det påvirker hjernes appetitcenter, så man spiser mindre. Det vil sige, at det er et mæthedshormon. GLP-I nedbrydes i kroppen af et enzym, som hedder DDP-IV.
Der er ikke risiko for lavt blodsukker ved behandling med GLP-1.
Der er udviklet en række GLP-1-lignende præparater (såkaldte GLP-1-analoger), der bliver taget som indsprøjtninger lige under huden, og det kan også tages som tablet.
De fleste præparater tages som indsprøjtning én gang om ugen: dulaglutid, semaglutid . Semaglutid kan også tages som tablet.
Præparaterne kan kombineres med såvel insulin som andre præparater, der sænker blodsukkeret.
De fleste vil få mavebesvær med kvalme og eventuelt enkelte opkastninger de første 2 - 4 uger. Hos langt de fleste er disse bivirkninger forbigående.
Man taber i gennemsnit 3 - 4 kg i løbet af få måneder, efter at behandlingen er startet. Semaglutid reducerer risikoen for død hos personer med diabetes og eksisterende hjertesygdom.
GLP-I nedbrydes i kroppen af et enzym, som hedder DDP-IV. Medicin af typen DDP-IV hæmmer virker ved at hæmme nedbrydningen af det GLP-1, som kroppen selv producerer og øger dermed niveauet af GLP-1 i kroppen.
Der er udviklet præparater til tabletbehandling (DDP-IV-hæmmere): sitagliptin og vildagliptin. Alle præparater hæmmer nedbrydningen af GLP-1 og øger derfor virkningen af det GLP-1, som kroppen selv producerer.
Alle typer af DDP-IV-hæmmere kan anvendes til at behandle personer med type 2-diabetes. Behandlingen fører til en bedre kontrol af blodsukkeret uden stigning i vægt. Der er ikke risiko for lavt blodsukker ved behandling med DDP-IV.
Præparaterne kan kombineres med såvel insulin som andre præparater, der sænker blodsukkeret.
Når blodet passerer gennem nyrerne, skal nyrerne sikre, at der ikke tabes sukker i urinen. Dette gør nyrerne ved at pumpe sukker fra urinen tilbage til blodet via et pumpesystem. Gruppen af SGLT-hæmmere virker ved at blokere denne tilbagepumpning. Derved tabes der sukker i urinen.
Man taber typisk 1 - 2 kg. Der er en øget forekomst af svampeinfektion i kønsorganerne hos personer, som behandles med disse stoffer.
Der er aktuelt 4 præparater af typen: canagliflozin, dapagliflozin, empagliflozin og ertugliflozin.
Denne type præparater reducerer risikoen for død hos personer med diabetes og eksisterende hjertesygdom og er særligt effektiv ved hjertesvigt. Præparaterne bremser også forværringen af nyrefunktion hos personer med nedsat nyrefunktion.
Præparaterne kan kombineres med såvel insulin som andre præparater, der sænker blodsukkeret.
Insulin kan kun gives som indsprøjtninger lige under huden, ofte på låret eller på maven. Ved type 2 diabetes aftager kroppens evne til at producere insulin med tiden. Mange personer med diabetes vil derfor få behov for behandling med insulin. Ofte har der i en længere periode været behandlet med metformin, eventuelt kombineret med en anden tabletbehandling eller en GLP1 antagonist, inden der bliver behov for at starte behandling med insulin.
Ved type 2 diabetes kan insulin gives på forskellig vis: Man vil typisk begynde med at give langtidsvirkende insulin også kaldet basalinsulin (f.eks. glargin) til natten. Er dette ikke tilstrækkeligt, kan basalinsulin suppleres med hurtigvirkende insulin til måltiderne, dvs. på sammen vis som ved type 1 diabetes. Alternativt kan der gives blandet insulin. Blandet insulin er en kombination af hurtigt virkende og langsomvirkende insulin 2 eventuelt 3 gange i døgnet.
Læs om brug af insulin ved type 1-diabetes.
Insulin behandling er forbundet med øget risiko for lavt blodsukker (hypoglykæmi). Det er derfor vigtigt, at man regelmæssigt måler sit blodsukker derhjemme.
Insulin virker ved at sikre optag sukker i kroppens celler (muskler, lever og fedtceller). Hvis man spiser mere, end kroppen har behov for, vil insulin signalere til kroppen, således at den mad/energi kan omdannes til fedt. Dermed vil man tage på i vægt.
Se animation om diabetesmedicin
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
