Hypoglykæmi (lavt blodsukker) ved diabetes mellitus

Hvad er hypoglykæmi?

Ved hypoglykæmi er blodsukkeret så lavt, at det påvirker hjernens funktion. De første symptomer på lavt blodsukker ved diabetes kaldes også insulinføling, mens meget lavt blodsukker kaldes insulinshock eller svært insulin tilfælde.

Hvornår får man insulinføling?

Personer med velreguleret diabetes får føling, når blodsukkeret falder til under 2-3 mmol/l. Patienter med diabetes som er dårligt reguleret, kan få symptomer ved et højere blodsukker.

Hvornår får man insulinshock?

Insulinshock er, når blodsukkeret bliver så lavt, at personen skal have hjælp fra andre for at komme ud af tilstanden. Typisk er blodsukkeret da under 2 mmol/l. Bevidstheden er påvirket, og man kan blive bevidstløs. Nogle får kramper og lammelser.

Nogle personer med diabetes kan få svær hypoglykæmi uden at have nogle symptomer, der varsler det - dette kaldes manglende awareness. Dette ses hovedsageligt hos personer, som har haft type 1-diabetes i længere tid.

Hvad er symptomerne på hypoglykæmi? 

Det varierer meget, hvilke symptomer man kan have, men de typiske symptomer er at man:

• Får en fornemmelse af indre uro
• Ryster på hænderne
• Bliver svimmel
• Sveder mere end normalt
• Får hurtig puls og hjertebanken
• Får svingninger i humøret
• Føler sig sulten
• Får hovedpine
• Får besvær med at koncentrere sig
• Kan blive forvirret og aggressiv

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Hvis man har diabetes, bør man være opmærksom på, hvilket symptom der varsler føling, og hvad blodsukkeret måles til, når det indtræder. På den måde kan man forebygge, at det bliver værre.

Hvem og hvorfor får man hypoglykæmi?

Hypoglykæmi er en komplikation til behandling af diabetes og ses hyppigst ved brug af insulin. Hypoglykæmi kan dog også udløses af tabletter af typen sulfonylurinstoffer. 

Hypoglykæmi forekommer meget hyppigere hos personer med type 1-diabetes end hos personer med type 2-diabetes. 

Tilstanden skyldes ofte misforhold mellem dosis af insulin, hvor meget man spiser, og hvor fysisk aktiv, man er. Forklaringen kan enten være, at du ikke har spist nok i forhold til den dosis insulin, som er taget, og/eller at du har været mere fysisk aktiv end normalt.

Forsvarsmekanismerne mod udvikling af lavt blodsukker kan svigte, når sygdommen har varet i mange år, hvilket oftest er ved type 1-diabetes.

Hypoglykæmi kan også opstå, efter man har drukket alkohol. Denne effekt kan vare frem til dagen efter, man har drukket. Det er derfor vigtigt at kontrollere sit blodsukker næste dag.

Alt for stram kontrol af blodsukkeret medfører også en øget risiko for hypoglykæmi, fordi blodsukkeret lettere kan "tippe over" på den hypoglykæmiske side.

Er hypoglykæmi farlig?

Når du mærker føling, er der ingen grund til panik. Hvis det opdages i tide og behandles på den rigtige måde, er det ikke farligt.

Hvis du derimod overser det og ikke gør noget ved det, er der en risiko for, at det kan udvikle sig således, at du mister kontrollen over dig selv og besvimer. Dette er livsfarligt, hvis du fx kører bil. Hvis man har insulinbehandlet diabetes, bør man derfor altid måle sit blodsukker, inden man kører bil eller i øvrigt bevæger sig ud i trafikken.

Hvordan behandles hypoglykæmi?

Ved tegn på føling skal du straks indtage noget hurtigt optageligt kulhydrat (sukker), som giver hurtig stigning i blodsukkeret. Fx 15-20 g druesukker, frugtjuice eller sodavand.

Efterfølgende bør du spise en skive brød eller anden mad, eventuelt et almindeligt måltid mad, for at hindre at blodsukkeret falder igen.

Hvis det er vanskeligt eller ikke muligt at indtage søde drikke eller anden næring med sukker i, kan en pårørende, kollega eller ven indsprøjte 1 mg glukagon i underhuden eller i en muskel. Pårørende til personer med diabetes bør lære at indsprøjte glukagon.

Sundhedspersonale kan give koncentreret glukose (sukker) direkte i blodet til personer, der er bevidsthedspåvirkede.

Hvordan forebygger man hypoglykæmi?

Den bedste forebyggelse består i en god kontrol af blodsukkeret, og at du lærer at genkende kroppens signaler. Hvis du er usikker på, om du har føling, så mål blodsukkeret.

Hvis du har haft hypoglykæmi, bør du tænke igennem, hvorfor det skete:

• Har du ventet for længe med at spise, eller har du spist for få kulhydrater?
• Har du været usædvanligt fysisk aktiv, uden at du har spist tilstrækkeligt?
• Har du drukket alkohol i store mængder?
• Har du taget for høj dosis insulin?

Ved at lære af dine erfaringer kan du undgå senere episoder med hypoglykæmi. Hav altid noget sødt med dig, som du kan spise, hvis du får føling.

Unawareness

Personer med langvarig type 1-diabetes får ikke symptomer, selv om blodsukkeret bliver lavt. Denne tilstand kaldes unawareness. Disse personer kan have gavn af at få et apparat, der måler blodsukkeret vedvarende (en såkaldt kontinuerlig glukosemåler) og som alarmerer, hvis blodsukkeret bliver lavt.

Hvor hyppig er hypoglykæmi?

Hos personer med type-1 diabetes

Personer med type 1-diabetes - særligt velkontrollerede - får føling 1-2 gang om ugen og evt. oftere. Risikoen for et alvorligt tilfælde af hypoglykæmi er formentlig omkring 1 % pr. år blandt personer med type 1- diabetes. Især personer med langvarig diabetes og komplikationer har en højere risiko.

Hos personer med type 2 diabetes

Blandt personer med type 2-diabetes afhænger risikoen af, hvilken blodsukkersænkende behandling man får. Hvis man er behandling med insulin, har man formentlig en risiko for alvorlig hypoglykæmi på 0,5 - 1 % pr år.

Vil du vide mere?

• Type 1-diabetes 
• Type 2-diabetes