Hvad er insulinresistens?
Insulin er et hormon, som bliver dannet i bugspytkirtlen. Insulin regulerer blandt andet omsætningen af sukker i kroppen. Når man spiser, nedbrydes maden i tarmen til blandt andet sukkerstoffer (kulhydrater). Sukkeret optages i blodet og transporteres i blodet til kroppens celler herunder muskler, fedt og lever, hvor sukkeret kan anvendes som energi eller lagres.
Insulin regulerer eller styrer transporten af sukker ind i cellerne. Hos nogle mennesker er denne regulering delvist ødelagt. Konsekvensen er, at der skal mere insulin til at sikre transporten ind i cellerne, eller sagt på en anden måde; vævene er mindre følsomme for insulin. Dette kaldes insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed.
Hvis du har insulinresistens, vil bugspytkirtlen kompensere for det ved at udskille mere insulin til blodet, og derved holdes blodsukkerniveauet normal /næsten normalt. Hvis bugspytkirtlen ikke kan følge med og producere det øget behov for insulin, vil blodsukkeret stige, og man får type 2 diabetes.
Insulinresistens ses som led i kroppens normale og hensigtsmæssige tilpasning til faste, men også ved nogle sygdomme, fx overvægt, højt blodtryk og åreforkalkning.
Hvorfor får man insulinresistens?
I den normale krop er følsomheden for insulin varierende, ved faste falder følsomheden. Dette er hensigtsmæssigt, det sikrer nemlig, at der er sukker nok til de dele af hjernen, som kun kan bruge sukker som energikilde. De andre væv anvender så fedt som energi / brændstof.
Hvorfor nogen personer har nedsat insulinfølsomhed ud over det hensigtsmæssige, ved man ikke med sikkerhed. Arv spiller en betydelig rolle. Personer, som har forældre, der har diabetes, har insulinresistens allerede fra de unge år.
Overvægt og lav fysisk aktivitet fører også til insulinresistens i varierende grader.
Hvad er symptomerne på insulinresistens?
Der findes ingen enkel prøve som kan sige, at du har insulinresistens.
Insulinresistens giver ikke symptomer i sig selv. Hvis en eller flere af følgende faktorer gælder for dig, kan lægen mistænke, at du har insulinresistens.
- En eller flere af dine søskende eller forældre har diabetes
- Du har haft diabetes (eller forhøjet blodsukker) under en graviditet
- Du har fået påvist tilstanden polycystisk ovariesyndrom (PCOS)
- Du har et blodsukkerniveau, der ikke er højt nok til at sige, at du har diabetes, men det ligger højere end normalt. Det betyder, at du har øget risiko for at få diabetes
- Du er overvægtig
- Du har mere fedt omkring maven end omkring hoften. Det vil sige, at hvis du måler omkredsen, er den større om maven end om hoften/bagen - såkaldt æbleform
- Du har forhøjet blodtryk
- Du har forhøjede værdier af kolesterol i blodet
- Du har hjerte- og karsygdomme
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
At være insulinresistent giver ikke symptomer i sig selv. Insulinresistens kan være et led i udviklingen af diabetes, så her skal du specielt være opmærksom, hvis du:
- Bliver tiltagende tørstig
- Tisser meget
- Får synsforstyrrelser
- Føler dig tiltagende træt
- Taber dig i vægt
Disse kan alle være symptomer på diabetes. Du bør da kontakte din læge for at blive nærmere undersøgt
Hvordan stilles diagnosen?
Det er sjældent nødvendigt at undersøge specifikt for insulinresistens. Det er vigtigere at undersøge, hvilke sygdomme der kan være årsagen til insulinresistens og behandle disse sygdomme.
Hvilken behandling er der?
Behandlingen af insulinresistens afhænger af, hvilke årsager der ligger bag. Hvis det skyldes overvægt, er det vigtigt at tabe sig ved at ændre kost og dyrke mere motion.
Hvis insulinresistens skyldes forhøjet blodtryk, skal man ændre sin livsstil og eventuelt behandles med medicin.
Hvad kan jeg selv gøre ved insulinresistens?
Hvis du lever sundt, kan du undgå at få de sygdomme, der udgør insulinresistens-syndromet. For at leve sundt bør du gøre følgende:
- Prøv at undgå at blive overvægtig, dvs. at have BMI over 25-26
- Vær fysisk aktiv. Brug din krop. Ved at gå eller cykle mindst 30 minutter hver dag vil du i vid udstrækning kunne undgå insulinresistens syndromet. Andre typer fysisk aktivitet hjælper også
- Spis rigeligt med frugt og grøntsager, det vil sige mange fibre. Kost med højt indhold af fiber bør være en fast del af din kost. Du bør spise flere måltider om dagen med frugt, grøntsager eller fuldkornsbrød - hver dag
Hvordan er langtidsudsigterne ved insulinresistens?
Langtidsudsigterne afhænger af, hvilken eller hvilke sygdomme der ligger bag insulinresistensen, og hvilke ændringer i livsstil og behandlinger, der iværksættes.
