Diabetes mellitus, også kaldet sukkersyge, er en livslang kronisk sygdom. Når man har diabetes, har man forhøjet blodsukker, og forstyrrelser i omsætningen af sukkerstoffer, fedt og proteiner i kroppen.
Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin kontrollere omsætningen af sukker i kroppen. Det sker ved, at insulin signalerer til cellerne i muskler og fedtvæv, således at sukker transporteres fra blodet ind i cellerne.
Når man har type 2-diabetes, er der to områder, der ikke fungerer godt:
I starten af sygdommen har man ingen eller kun få typiske symptomer. Nogle personer kan føle sig trætte og uoplagte. Efterhånden medfører det forhøjede blodsukker, at der opstår typiske symptomer som:
I sjældne tilfælde kan blodsukkeret blive så højt, at man kan blive omtåget eller bevidstløs.
Hvis en eller begge dine forældre har eller har haft type 2 diabetes, er din risiko for at få diabetes klart forhøjet. Dette skyldes, at tendensen til at udvikle type 2 diabetes arves. Hvis du så samtidig tager på eller er fysisk inaktiv, er din risiko særlig høj. Det er derfor en god ide at tale med din læge, om du bør undersøges for diabetes.
I den tidlige fase af sygdommen er der ofte kun få forandringer at finde, når du er hos lægen. Det er vigtigt for din læge at undersøge hjerte, blodtryk, fødder og følesansen i fødderne. Det skyldes, at der med tiden er risiko for at udvikle skader i disse organer.
Diagnosen stilles ved at måle "langtidsblodsukkeret", blodprøven HbA1c. Er værdien over 48 mmol/mol målt mindst 2 gange, har personen diagnosen diabetes
Diagnosen kan også stilles ved
Se animation om diabetes
Der er mange årsager til type 2-diabetes, men de vigtigste har med arv og livsstil at gøre.
Man kan arve gener, som betyder at man er i øget risiko for at få diabetes. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at få diabetes fordoblet, sammenlignet med personer, hvis forældre ikke har haft diabetes.
Hvis begge dine forældre og en eller flere søskende også har diabetes, er din risiko væsentlig mere øget. I langt de fleste tilfælde er det formentlig forandring i flere/mange gener som øger risikoen for diabetes, og de fleste af disse gener ser ud til at påvirke bugspytkirtlens evne til at danne insulin. I nogle enkelte tilfælde er det et enkelt gen, som gør at personen får diabetes.
I langt de fleste tilfælde er det dog den måde, man lever på, der afgør om man får sygdommen. Både overvægt og manglende motion resulter i insulinresistens, og hvis bugspytkirtlens evne til at danne insulin er reduceret, udvikles diabetes. Bortset fra nogle enkelte tilfælde er det ikke muligt at undersøge, om en person har "diabetesgener" eller ej.
Hvis din mad indeholder for mange kalorier, og du samtidig bevæger dig for lidt, bliver du sandsynligvis overvægtig. Du løber derved en risiko for at få type 2-diabetes. Når de ekstra kilo sidder omkring maven, det man kalder "æbleform", så stiger din risiko yderligere. Man ved, at risikoen for at få diabetes øges med stigende grad af overvægt.
Modsat vil det, at man vedligeholder en normal vægt - eller taber 5 -10% i vægt, hvis man er blevet overvægtig - kunne begrænse eller forebygge, at man udvikler diabetes. Fysisk aktivitet øger kroppens følsomhed for insulin. Det er derfor vigtigt at være fysisk aktiv. Læs om behandling af type 2-diabetes med kost og motion
Diabetes forekommer ofte sammen med andre såkaldte livsstilssygdomme, fx forhøjet blodtryk, fedme ("æbleform") og forstyrrelser i sammensætningen af fedtstoffer i blodet.
Nogle former for medicin, fx binyrebarkhormon, kan udløse og forværre diabetes.
Hvis man får diabetes under en graviditet, øger det risikoen for, at man senere i livet får diabetes.
Hvis du har diabetes, er målet for din behandling at holde blodsukkeret så tæt på det normale som muligt. Langtidsblodsukkeret (HbA1c) viser gennemsnittet af dit blodsukker igennem de sidste cirka to-tre måneder.
Tal med din læge om, hvilket niveau du bør stræbe efter, at dit langtidsblodsukker ligger på. For mange vil det være under 48 mmol/ mol, men det kan variere fra person til person. Hvis du har meget høj alder eller mange kroniske sygdomme, er det generelle mål under 58 mmol/mol.
Blodtrykket bør være omkring 130 / 80 mmHg. Skal dette mål nås, har de fleste personer med type 2 diabetes behov for blodtrykssænkende medicin
Kolesterol målt som LDL bør være:
Skal disse mål nås har de fleste personer med type 2 diabetes behov for kolesterolsænkende medicin
Har man type 2 diabetes, er risikoen for at få hjerte- og karsygdom væsentlig øget. Ved type 2 diabetes har man oftest også forhøjet blodtryk og kolesterol. Begge dele øger risikoen for hjerte- og karsygdomme.
Hvis man ryger, og samtidig får type 2 diabetes, øger det også risikoen for hjerte- og karsygdom og de nævnte komplikationer.
Risikoen for hjerte-karsygdom bestemmes af summen af risikofaktorer;
Jo flere af disse faktorer du har, jo større vil gevinsten være af en god og veltilrettelagt behandling.
Der er også en risiko for at få komplikationer i øjne, nyrer og fødder. Risikoen for disse skader hænger særlig sammen høje blodsukre i lang tid.
Behandlingen af diabetes består i
Målet med at behandle diabetes er blandt andet:
Hvis man har type 2-diabetes, er det vigtigt at tabe sig. Hvis man taber 5-10 % af sin vægt, vil det bedre blodsukkeret betydeligt. Hvis man har haft diabetes i kortere tid, det vil sige mindre end 5 år, er overvægtig og kan tabe 20-30 % af sin vægt, kan blodsukkeret i en del tilfælde blive helt normalt.
Man behøves ikke spise nogen speciel form for diæt eller diabeteskost, men blot følge de generelle råd om kost.
Rygning øger risikoen betydeligt for at få hjerte- og karsygdom. Når man har diabetes, er risikoen for dette i forvejen øget. Derfor er gevinsten ved at stoppe med at ryge særlig stor.
Selvom blodsukkeret ikke er betydelig forhøjet, skal man ofte begynde på at tage medicin samtidigt med, at man ændrer på sin livsstil. Alle medikamenter virker hurtigt. Lægen vil trappe dosis langsomt op for at finde den rigtige dosis medicin for dig.
Du skal forsøge at tilrettelægge din hverdag således
Der er en velkendt sammenhæng mellem graden af overvægt og den efterfølgende risiko for at få type 2-diabetes. Det er derfor vigtigt med fokus på vægttab, men også på øget fysisk aktivitet og ændringer i kostens sammensætning.
De væsentligste ændringer i kosten skal bestå i at spise meget mindre af det mættede fedt, samt at man spiser betydeligt mere fiber.
Hos mange mennesker med diabetes vil en fornuftig kost, vægttab og medicin langt hen ad vejen være en tilstrækkelig behandling.
Men hos en del, særligt hvis man har haft sygdommen i lang tid, bliver tilstanden forværret over tid. Mange må behandles med flere typer af tabletter mod deres diabetes, eventuelt også insulin. En god behandling mindsker risikoen både for akutte komplikationer, senkomplikationer og udvikling af hjerte- og karsygdom.
Diabetes, som opstår efter 70-års alderen, påvirker i mindre grad livslængden.
En akut komplikation er for lavt blodsukker, også kaldet hypoglykæmi. Den opstår kun hos personer, som bruger nogle bestemte typer medicin mod diabetes. Lavt blodsukker forekommer hyppigst, når man behandles med insulin, men kan også ses hvis man tager tabletter fra medicingruppen sulfonylurinstoffer (f.eks. glimepirid, gliclazid).
En anden akut komplikation er for højt blodsukker kombineret med væsketab (hyperosmolær hyperglykæmi). Dette er en meget sjælden tilstand, som hyppigst forekommer hos personer med type 2-diabetetes, som er over 70 år.
Tilstanden udvikler sig som regel i løbet af timer:
Et for højt blodsukker udløses som regel af en:
Senkomplikationer til diabetes kan være forandringer i de store kar, der giver åreforkalkning og risiko for blodpropper. Der kan også være forandringer i de meget små blodkar, der giver skader i nyre, øjne og nerver. Pga. af skader på følenerver i fødder er man desuden særlig udsat for at få sår og infektioner, især i fødderne.
Man skal også gå til regelmæssig kontrol hos lægen. Kontrollen hos din egen læge, eller hos lægen i diabetesambulatoriet, aftales individuelt med den enkelte person
Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt, at du ser lægen hver gang. Kontrollen kan også varetages af andet personale.
En gang om året skal du til en større statusundersøgelse hos din egen læge, eller hos lægen i diabetesambulatoriet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
