Fakta
- Diabetes insipidus er en meget sjælden tilstand, hvor man udskiller store mængder urin, har øget tørst og drikker meget væske
- Sygdommen skyldes mangel på eller nedsat virkning af antidiuretisk hormon (ADH)
- Behandlingen er oftest medicin

Diabetes insipidus er en meget sjælden sygdom, hvor man udskiller store mængder urin - adskillige liter i døgnet - og deraf følgende øget tørst. normal.
Man inddeler tilstanden i fire hovedgrupper:
Sygdommen skyldes her mangel på antidiuretisk hormon (ADH). Dette er et hormon, som produceres i hypofysekirtlen i hjernen (se tegning). ADH regulerer nyrernes evne til at koncentrere urinen. Hvis nyrerne ikke kan koncentrere urinen, udskilles der for meget urin, og kroppen kommer hurtigt i vandunderskud. ADH regulerer ved at påvirke de kanaler i nyrerne som styrer, hvor meget væske (vand) som udskilles via nyrerne.
Central eller neurogen diabetes insipidus kan være arvelig eller skyldes medfødte misdannelser i hjernen. Man kan også få nedsat produktion af ADH efter skader på hypofysen, fx efter operation i hjernen.
Nefrogen betyder med udgangspunkt i nyrerne. Ved denne variant er der normale mængder ADH, men de vandtransporterende kanaler i nyrerne reagerer ikke normalt på hormonet.
Årsagerne til nefrogen diabetes insipidus kan være arvelig. Men skader eller sygdomme i nyrerne kan også føre til denne form af diabetes insipidus, og nogle former for medicin kan udløse den.
I yderst sjældne tilfælde kan moderkagen producere et enzym, som nedbryder ADH. Sygdommen ses i sidste halvdel af graviditeten og forsvinder efter fødslen.
Mekanismen er en unaturlig stor tørst og kan skyldes psykisk sygdom fx skizofreni. Primær polydipsi kan også skyldes skader i hjernens tørstcenter.
Symptomerne starter med en intens tørst, som ofte opstår relativt brat. Dette fører til, at man drikker meget væske, typisk mere end 3 -4 liter - i enkelte tilfælde har væskeindtag på op til 20 liter dagligt været rapporteret - og tilsvarende store og hyppige vandladninger. Det er karakteristisk, at man også om natten har store vandladninger, typisk tisser man 2-4 liter pr. nat.
Det store indtag af væske kan føre til forstyrrelser i saltbalancen i blodet. Dette kan føre til kramper eller trækninger i kroppen.
Hurtigt opstået stor tørst og store vandladninger. Hurtigt opstået natlig stor vandladning.
Symptomerne vil oftest være afslørende i en sådan situation.
Hvis din læge mistænker tilstanden, vil du blive henvist videre til en specialist på hospitalet. Her vil der blive udført en række målinger af urinproduktionen og urinkoncentrationen. Desuden vil der blive taget blodprøver.
Ved mistanke om, at årsagen er en tilstand i hypofysen, vil der også blive lavet MR skanning af hypofysen.
De mildeste tilfælde kan nogle gange kontrolleres udelukkende ved, at man drikker mindre væske. Mange skal dog behandles med medicin. Man erstatter da det manglende hormon ADH ved at tilføre et præparat, som hedder desmopressin. Dette præparat er næsten identisk med ADH.
Desmopressin gives nemmest som næsespray eller tabletter. Som udgangspunkt skal man behandles hele livet. Men behandlingen er enkel at gennemføre og medfører i praksis ingen bivirkninger.
Hvis en sygdom i nyrerne er årsagen, er det nødvendigt at behandle med andre medikamenter. Dette afgøres i samarbejde med en specialist i nyresygdomme.
Være omhyggelig med at tage den ordinerede medicin.
Hvis man udskiller store mængder urin, over 2,5 - 3 liter pr døgn, som ikke er forklaret af samtidigt stort indtag af væske.
Prognosen vil variere alt efter årsagen til tilstanden, men generelt har sygdommen en god prognose. Ved hjælp af medicin og god opfølgning vil de fleste personer med diabetes insipidus være godt hjulpet og kunne leve normalt.
I udtalte tilfælde kan der ses forstyrrelser i saltindholdet i blodet, hvilket kan påvirke hjertet.
Tilstanden er meget sjælden. I Danmark får formentlig mindre end 25 personer pr. år stillet diagnosen diabetes insipidus.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af