Medicin til behandling af knogleskørhed (osteoporose) kan bruges til forskellige formål. Det kan være for at
Den vigtigste forebyggelse mod knogleskørhed og følgerne af knogleskørhed er det, man selv kan gøre. Det er vigtigt at være fysisk aktiv, spise sund kost, stoppe med at ryge og forebygge fald.
Det er dog ofte nødvendigt at behandle knogleskørhed med medicin. Der findes mange typer, og behandlingen skal tilpasses den enkelte.
Hos de fleste kan egen læge stå for behandlingen. Ved knogleskørhed, som skyldes en sygdom eller brug af visse lægemidler, er behandlingen normalt en opgave for en specialist.
Hvis man har knogleskørhed eller har høj risiko for at få det, bør man tage tilskud af kalk og D-vitamin. Kalk er en af de vigtigste byggesten i skelettet. Hvis man får for lidt kalk, kan knoglevævet bliver nedbrudt. Dette kan give knogleskørhed.
Det totale kalk tilskud bør være på 1000-1500 milligram (mg) per døgn (dette svarer til ca. 1/2 l mælk). Da flere madvarer indeholder kalk, er et tilskud på mellem 400-800 mg som regel tilstrækkeligt. Rene kalktabletter sælges uden recept.
Der anbefales udover kalk D-vitamin tilskud på på 800 IE (internationale enheder) D-vitamin per døgn.
Der findes også lægemidler, som indeholder både D-vitamin og kalk, der bliver solgt uden recept, hvor 1-2 tabletter i døgnet er tilstrækkeligt for de fleste.
Medicin kan modvirke knogleskørhed på to måder:
Langt de fleste præparater, som bliver brugt i dag, virker ved at mindske nedbrydningen af knogler.
Alle, der bliver behandlet mod knogleskørhed, skal også tage kalk og D-vitamin. Førstevalget blandt lægemidler mod knogleskørhed er i dag bisfosfonater.
Bisfosfonater er den mest anvendte behandling mod knogleskørhed, hvor behandling med kalk og D-vitamin er utilstrækkelig. Bisfosfonater hæmmer nedbrydning af knoglevæv og øger knoglemassen i ryghvirvler, lårbenshals og lårknogle. På den måde beskytter de mod knoglebrud som følge af knogleskørhed.
Der findes forskellige typer bisfosfonater som kan tages som tabletter, men der er ikke væsentlige forskelle mellem de forskellige præparater. Eksempler på navne på indholdsstoffer i forskellige præparater er alendronat, Ibandronsyre og risedronat.
Det er ikke afklaret, hvor længe du bør bruge bisfosfonater. Det er dog almindeligt at anbefale mindst 3 års brug. Mange får behandling i 5-7 år, måske så længe som 10 år.
Når behandlingen stoppes, vil der fortsat være en effekt af den givne behandling i årene efter.
Optagelsen af bisfosfonaterne fra tarmen er meget lav, kun 1-3%. Hvis bisfosfonater tages sammen med mad eller andet drikke end vand, kan optagelsen blive tilnærmelsesvis nul. Tabletterne skal derfor tages uden for måltid og synkes med vand. De bør tages om morgenen mindst en halv time før morgenmaden. Du skal sidde oprejst, når du synker tabletten for at undgå, at den bliver siddende i spiserøret og irriterer slimhinden.
Enkelte kan få mavegener af præparaterne. Hos de fleste gives behandlingen én gang om ugen.
En gang imellem gives bisfosfonat som en indsprøjtning i blodåren én gang om året - dette foregår typisk på sygehus.
Hvis man ikke kan tåle bisfosfonat, kan præparatet denosumab gives som indsprøjtning i fx maven eller overarmen hver 6. måned. Effekten af denne behandling svarer til effekten af bisfosfonat.
Hvis man stopper behandling med denosumap, sker der et hurtigt fald i knoglemasse. Denne behandling skal derfor fortsætte på lang sigt, og ved ophør med behandling skal der gives en anden behandling med bisfosfonat.
Kan være aktuel til udvalgte patienter på sygehus.
Dette var tidligere den anbefalede behandling for mange kvinder, men der tilrådes i dag stor forsigtighed med disse præparater. Nyere forskning har vist, at lang tids behandling med disse hormoner øger risikoen for hjertekarsygdom, blodpropper, sygdom i galdevejene og brystkræft.
Yngre kvinder med langvarig udeblivelse af menstruationen kan anvende almindelige p-piller. Disse lægemidler beskytter sandsynligvis mod knogletab.
Mænd med knogleskørhed behandles i dag på samme måde som kvinder.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
