Fedtstof fra kosten har betydning for risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom, men det handler om typen af fedtstof. Det mættede fedt og transfedt kan øge kolesteroltallet og hermed øge risikoen for blodprop, mens andet umættet fedt er gavnligt for hjertet.
Det handler således ikke om kolesterol i maden, men om at begrænse indtaget af mættet fedt og transfedt med henblik på at nedsætte risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom.
Transfedtsyrer omfatter en gruppe umættede fedtsyrer, hvor én eller flere af de såkaldte dobbeltbindinger har noget, man kalder en transposition. En transposition indebærer, at fedtsyren kommer til at ligne en mættet fedtsyre.
Transfedt er både naturligt og industrielt fremstillet.
Forarbejdede fødevarer, som er industrielt fremstillet fx snacks, fastfood, kiks, kager og andet bagværk, kunne tidligere indeholde store mængder transfedt. Men i dag findes der lovgivning, som begrænser brug af transfedt i danske fødevarer.
Den sundhedsskadelige effekt af transfedtsyrer er betydelig større end for mættede fedtsyrer. Transfedtsyrer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme op til 10 gange mere end mættet fedt.
Naturligt forekommende transfedtsyrer har ikke den samme skadelige effekt på hjerte og blodkar, som industrielt fremstillede transfedtsyrer.
Siden 2004 er brug af industrielt fremstillet transfedtsyrer reguleret i Danmark og må nu udgøre højest 2 % i olie og fedt. Lovgivningen gælder både danskproducerede og importerede fødevarer.
Tidligere kunne tranfedtsyrer udgøre op til 60 % af fedtindholdet i madvaren. Siden 2004 er indhold af transfedtsyrer i forarbejdede madvarer reduceret kraftigt. Transfedtsyrerne er typisk erstattet med mættede fedtsyrer som kokos- og palmefedt.
I danske fødevarer er nuværende indhold af transfedtsyrer så lavt, at det ikke udgør nogen risiko for vores sundhed.
Danmark var det første land til at indføre restriktioner i brugen af transfedtsyrer. Flere og flere lande har valgt at følge det danske eksempel. Der findes stadig mange lande, som ikke har samme regulering af transfedtsyrer som Danmark. I udlandet kan du derfor være udsat for et højere indhold af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer.
Naturligt forekommende transfedtsyrer i okse- og fåreprodukter udgør kun 3-6 % af varen. Denne mængde vurderes så lille, at det er uden betydning for vores helbred.
Ja. Fødevarestyrelsen undersøger indholdet af transfedtsyrer i forarbejdede fødevarer løbende. Antallet af produkter, som ikke overholder reglerne, er faldet kraftigt, siden reguleringen indtrådte.
Kolesterol fås via maden, men kroppen producerer størstedelen af kolesterol selv. Kroppen tilpasser både kolesterolproduktionen samt tarmens optag af kolesterol efter den mængde kolesterol, vi får fra kosten. Øger du dit indtag af kolesterol, så falder den andel af kolesterol, der optages i tarmen. På den anden side producerer vores egen krop omkring 1 gram kolesterol dagligt.
I kroppen bruges kolesterol blandt andet til produktion af galdesyrer, hormoner og cellemembraner.
Kolesterol fra kosten, kommer fra kød (både fisk, hvidt og rødt kød), indmad, æg og mejeriprodukter. I gennemsnit spiser vi 250-350 mg kolesterol dagligt, men optager kun omkring 40-50 % af det kolesterol, vi spiser.
Det kolesterol, vi spiser fra kosten, har derfor kun en begrænset betydning for indholdet af kolesterol i kroppen.
I Danmark og Norden eksisterer ingen anbefalet øvre grænse for indtag af kolesterol. Det betyder ikke, at det nødvendigvis er i orden at spise enorme mængder kolesterol. Det er snarere et udtryk for, at i en typisk dansk kost er indtaget af kolesterol lavt nok.
Tidligere troede man, at et højt kolesteroltal skyldes et stort indtag af kolesterol via kosten. I dag ved vi, at det handler om begrænsning af mættet fedt fra animalske fødevarer, hvis kolesteroltallet skal sænkes.
I stedet på fokus på kolesterol i kosten. Fokuser i stedet på at spise:
Æg indeholder lidt kolesterol, men meget mindre end fx rødt kød. Det er derfor en myte, at du ikke må spise æg, når du har højt kolesteroltal.
Forskning viser, at indtaget af mættet fedt er mere vigtigt for kolesteroltallet end indtag af kolesterol fra maden. Derfor kan op til 7 æg om ugen indgå i en varieret hjertesund kost.
Mættet fedt har større betydning for dit kolesteroltal, og udvikling af især hjerte-kar-sygdom, end indtaget af kolesterol fra maden.
Mættet fedt fås primært fra kød og kødprodukter fra firbenede dyr, som okse, gris og lam. Desuden fede mejeriprodukter, fede oste og smørbagte kager
Spis derfor mindre kød samt kødpålæg (max 350 g kød og kødpålæg om ugen) og i stedet mere fisk, fiskepålæg og bælgfrugter.
Når du vælger kød, kødprodukter, oste og mejeriprodukter, så gå efter lavt fedtindhold.
Umættet fedt fra fisk, nødder, frø, kerner, avokado, oliven og planteolier er godt for dit helbred. Især fedtsyrer fra fed fisk har en beskyttende effekt mod udvikling af hjerte-kar-sygdomme.
Den positive effekt af umættede fedtsyrer skyldes i høj grad at umættet fedt erstatter indtag af mættet fedt. Når du vælger noget til, vælger du noget andet fra.
En kost rig på fisk, nødder og planteolier, vil ofte føre til reduceret indtag af mættet fedt. De sunde fødevarer tager også pladsen fra kød, bacon, pølser, kødpålæg og smør.
Indtag af transfedtsyrer og kolesterol vurderes så lille i en typisk dansk kost, at det har begrænset betydning for vores helbred.
I Danmark spises for meget mættet fedt, salt, sukker, og vi er generelt for dårlige til at spise fisk, fuldkorn og grøntsager.
Vi er glædeligt blevet bedre til at spise både fisk, fuldkorn og grøntsager de seneste år.
Bliv ved med at fokusere på den sunde kost - det er det, der betyder noget!
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
