E-stoffer er en række stoffer, som lovligt kan tilsættes maden. Alle E-stoffer er testet og godkendt inden for EU. Alle godkendte E-stoffer får et E-nummer og et navn af EU.
Brugen af tilsætningsstoffer er under streng lovmæssig kontrol, så det er trygt at indtage i de anbefalede mængder (Acceptabelt Dagligt Indtag, ADI).
I Danmark må tilsætningsstoffer kun bruges i fødevarer, hvis de befinder sig på en officielt godkendt EU-liste (tidligere kendt som Positivlisten). Disse godkendelser bliver overvåget, og ny videnskabelig forskning gennemgås jævnligt af det Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).
Godkendelser bliver opdateret jævnligt og revideret i lys af ny videnskabelig forskning.
Tilsætningsstoffer har forskellige egenskaber og bliver derfor brugt af mange forskellige årsager. Det kan fx være for at forbedre holdbarhed, ændre eller forstærke farve, smag eller konsistens. Et enkelt E-stof kan have op til flere egenskaber samtidig.
E-stoffer kan både være naturlige stoffer eller kunstigt fremstillet. Naturligt fremstillede E-stoffer kan fx ekstraheres (trækkes ud) fra planter, dyr, svampe eller bakterier. At nogle tilsætningsstoffer er kunstigt fremstillet, betyder ikke, at de er farligere end naturlige tilsætningsstoffer.
Alle E-numre er testet og risikovurderet af EU.
De godkendes først, når der ligger tilstrækkelig med videnskabelig dokumentation for et sikkert indtag. Ved godkendelse tildeles E-stoffet et navn og nummer. E-nummeret fortæller, hvilken gruppe stoffet tilhører.
E-stofferne inddeles i følgende hovedkategorier:
Farvestoffer tilsættes en fødevare for at give farve. Det kan være for at give fødevaren et mere tiltalende udseende. Farvestoffer tilsættes ofte for at beholde originalfarven i fødevaren, som ellers kan blegne i fremstillingsprocessen. Det kan også tilsættes for at ensarte farven af fødevaren.
Et eksempel på et almindeligt brugt farvestof er karamel (E 150a), som ofte bliver brugt i sovse og læskedrikke. Mange tilsætter selv sukkerkulør (E150), når de laver sovs hjemme.
Farvestoffer tilsættes ofte fødevarer som:
Allergi og overfølsomhed for visse farvestoffer kan forekomme.
Den røde farve fra Carminer (E 120) er naturligt fremstillet af insekt, og proteinrester fra insektet kan forekomme i farvestoffet som en urenhed. Særligt følsomme mennesker kan reagere på disse proteiner og opleve allergiske reaktioner.
Overfølsomhed for især de gule, orange og røde azofarver (E 102, E 104, E 110, E 122, E 124 og E129) kan forekomme. Overfølsomhed for disse farvestoffer er ikke godt undersøgt.
Denne mulige reaktion/overfølsomhed skal fremgå som supplerende oplysning på fødevareemballagen ved brug af disse E-stoffer.
Konserveringsmidler tilsættes en fødevare for at forlænge holdbarheden. De fleste madvarer, som står længe på butikshylderne, indeholder et konserveringsmiddel. Undtaget er madvarer, som er frosset, tørret eller på dåse (hermetisk lukket). Konserveringsmidlet tilsættes maden for at forhindre mug og bakterievækst i produkter.
Konserveringsmidler benyttes hyppigt i en lang række fødevarer fx:
Allergi kan forekomme ved svovldioxid og sulfitter (E 220 - E 228).
Overfølsomhed kan optræde for benzoesyre og benzoat (E 210 - E 219), samt sorbinsyre og sorbat (E 200 - E 203).
Smagsforstærkere forstærker fødevarens smag. Den smager ikke af noget i sig selv. Bedst kendt er mononatriumglutaminat (MSG) også kaldet det 3. krydderi. Det bliver hyppigt brugt i det kinesiske køkken.
Smagsforstærkere benyttes ofte i fødevarer som:
Indtag af større mængder glutamat kan føre til overfølsomhed hos nogle. Det er kendt som "det kinesiske restaurantsyndrom", idet det først blev beskrevet hos personer, der havde oplevet symptomer efter besøg på en kinesisk restaurant.
Sødestoffer tilfører fødevaren en sød smag og indeholder færre eller ingen kalorier end sukker.
Sødestoffer inddeles i 2 hovedgrupper:
De energigivende sødestoffer (fx sorbitol, xylitol og mannitol) omtales ofte som sukkeralkoholer. De har en sødeevne, som er tæt på eller lidt mindre end sukker.
De indeholder kalorier, men det er 50 % færre kalorier end i sukker.
Ved indtag af større mængder kan sukkeralkoholerne give luft i maven og virke afførende.
2. De ikke-energigivende sødestoffer
De ikke-energigivende sødestoffer (fx aspartam, acesulfam K og steviol glycosid) har en langt højere sødeevne end sukker. De indeholder ingen eller meget få kalorier, og giver ikke fordøjelsesgener.
Sødestoffer anvendes i sødede fødevarer som:
Sødestoffer er ikke forbundet med allergi eller overfølsomhed. Alle godkendte sødestoffer er risikovurderet, og indtag vurderes som sikkert for dit helbred.
Alle tilsætningsstoffer skal deklareres i ingredienslisten på fødevarens emballage.
De tilsætningsstoffer, der indeholder allergene ingredienser, skal tydeligt fremgå af deklarationen. Fx Antioxidant (E 322) (soyaleicitin).
Da allergene ingredienser skal fremgå tydeligt i ingredienslisten, fremhæves de typisk ved fed eller kursiv skrift.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
