Et insulinom er en sjældent forekommende svulst i bugspytkirtlen
Et insulinom er kun meget sjældent ondartet
Et insulinom sidder stor set altid i bugspytkirtlen (pancreas)
Insulinomer producerer store mængder insulin. Dette medfører abnormt lavt blodsukker
De alt for store mængder insulin fra et insulinom giver symptomer som f.eks. sløret syn, hjertebanken, rysten på hænderne, svedudbrud og svaghedsfornemmelse
Diagnosen stilles ved, at man under indlæggelse faster i 3 døgn. I løbet af fasten konstateres der samtidigt lavt blodsukker og højt niveau af insulin i blodprøver
Behandlingen er operation, hvor man fjerner svulsten i bugspytkirtlen
Det er en meget sjælden sygdom med kun 1-4 tilfælde om året ud af en million mennesker
Hvad er et insulinom?
Et insulinom er en svulst eller ansamling af celler, der producerer insulin (hormonproducerende svulst). Et insulinom sidder stor set altid i bugspytkirtlen (pancreas). De fleste insulinomer er godartede svulster og således ikke kræft. Ondartede insulinomer kan sprede sig til andre dele af kroppen og er meget mere alvorlige. Insulinomer er ofte ganske små svulster, som ikke kan føles udenpå maven.
Bugspytkirtlen ligger inderst/bagerst i bughulen bag mavesækken. Bugspytkirtlen har to funktioner:
Den producerer ca. 1,5 liter fordøjelsesvæske i døgnet, som sendes ud i tarmen
Bugspytkirtlen danner også hormonet insulin
Insulin sørger for, at cellerne i kroppen øger oplagring af energi. Dette sker blandt andet ved, at sukkermolekylet glukose optages i cellerne fra blodbanen.
Hos raske personer stimuleres udskillelsen af insulin i forbindelse med måltider og er tilpasset mængden af den mad, som man spiser. På den måde holdes blodsukkeret konstant.
Cellerne i insulinomer ligner de celler, som normalt producerer insulin, og insulinomer har bevaret denne produktionsevne.
Produktionen af insulin fra normale insulinproducerende celler bliver reguleret af blodsukkerets niveau, måltider og mængden af mad. Ved faste falder blodsukkerniveauet, og derfor falder produktionen af insulin også.
I modsætning til normale insulinproducerende celler er det således, at cellerne i insulinomer producerer insulin i deres eget tempo og ofte uafhængigt af blodsukkerniveauet. Har personen ikke spist, medfører dette, at blodsukkeret kan falde og blive så lavt, at det giver symptomer.
Hvor hyppig er insulinom?
Det er en meget sjælden sygdom med kun 1-4 tilfælde om året ud af en million mennesker.
Hvorfor får man insulinom?
Man ved ikke sikkert, hvorfor et insulinom opstår. Insulinomer er svulster, der opstår af sig selv i de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. I enkelte tilfælde er de arvelige og ses da samtidigt med svulster i andre kirtler, der producerer hormoner.
Insulinomer er en del af de såkaldte neuroendokrine svulster (såkaldt NET) - der omfatter flere forskellige typer svulster, som især findes i mave-tarm kanalen.
Hvilke symptomer giver insulinom?
Symptomerne på insulinom ligner de symptomer, personer med diabetes kan få ved lavt blodsukker, såkaldt føling:
Følelse af uro i kroppen
Rysten på hænderne
Svimmelhed
Overdreven sveden
Hurtig puls
Hjertebanken
Humørsvingninger (aggression)
Sultfornemmelse
Synsforstyrrelser
Trang til at ligge ned
Forvirring
Evt. svækket bevidsthed
Evt. kramper (der ligner epilepsi)
Fælles for alle disse symptomer er, at de forsvinder forholdsvis hurtigt efter, at man har spist eller drukket sukkerholdige drikke f.eks. sodavand og saftevand. Symptomerne kan komme på alle tidspunkter af dagen.
Insulinomer giver kun meget sjældent smerter.
Mange personer med insulinom tager ofte på i vægt. Dette skyldes, at de spiser meget og hyppigt for at holde blodsukkeret oppe og for at mindske fornemmelsen af sult.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis f.eks. egen læge har mistanke om et insulinom, er det første trin at afklare, om der er tale om lavt blodsukker eller ej. Dette kan ske ved, at lægen lærer dig at måle blodsukker på samme måde, som en person med diabetes gør. Du kan så måle dit blodsukker på faste tidspunkter i løbet af døgnet samt ved eventuelle symptomer, og det vurderes om der er tale om lave blodsukre.
Såfremt der er fundet lavt blodsukker, er næste trin at bekræfte dette. Dette gør man, mens man er indlagt på sygehus, hvor du skal faste i 3 døgn. Det vil sige, at du ikke må spise, men godt drikke vand. Mens man faster, får man regelmæssigt taget blodprøver, hvor man får målt blodsukker og insulin. I løbet af fasten konstateres der samtidigt lavt blodsukker og højt niveau af insulin i blodprøverne.
Hvis du får symptomer, er det vigtigt, at du kontakter personalet med det samme, således at der kan tages ekstra prøver. Ved sikkert fald i blodsukkeret afsluttes testen.
Hvis blodprøverne og fasteprøverne har påvist insulinom, får man ofte udført billedundersøgelser. Det kan være f.eks. ultralydsskanning i forbindelse med kikkertundersøgelse af mave/tolvfingertarm, PET-CT/MR-skanning. Billedundersøgelserne kan finde ud af nøjagtigt, hvor i bugspytkirtlen svulsten sidder.
Hvilken behandling findes der?
De fleste insulinomer skal opereres. Som regel kan hele svulsten fjernes, uden at resten af bugspytkirtlen bliver beskadiget. Nogle gange skal større eller mindre dele af bugspytkirtlen fjernes. I ventetiden på operation findes der forskellige typer medicin, som kan bruges for at forhindre fald i blodsukkeret.
Operationen er en stor operation med risiko for komplikationer og følgevirkninger af selve operationen.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Langtidsudsigterne er som regel gode. Over 90 % bliver kureret for sygdommen efter operation. Hvis store dele af bugspytkirtlen bliver fjernet under operationen, kan enkelte få diabetes efterfølgende. Relativt få får tilbagefald efter nogle år, men også ved tilbagefald er prognosen god.
Insulinomer er i få tilfælde ondartede og kræver en operation, hvor en større del af bugspytkirtlen bortopereres.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre insulinom?
Insulinomer opstår af sig selv. Der er ikke noget, du kan gøre for at undgå, at sygdommen opstår eller bliver forværret.
