Kost efter bariatrisk operation

Thue Bisgaard

speciallæge

Gastrisk bypass - hvordan og hvad spiser du?

  • En gastrisk bypass eller Sleve operation er et kirurgisk indgreb, der gør mavesækken mindre
  • Efter en de to forskellige slags operationer mindskes størrelsen og mængden af næring, der optages fra tarmen
  • Kosten skal derfor være fattig på fedt og rig på proteiner
  • Efter gastrisk de 2 forskellige slags operationer vil kosten på en lang række områder formentlig skulle lægges meget om - sammenlignet med før operationen
  • Man bør drikke, før man spiser. Hvis man drikker, efter man ikke drikker før man spiser, kan det især efter gastrisk bypasse føre til såkaldt dumping (en slags fornemmelse af køresyge med føling af lavt blodsukker

Før operationen

Dette skal du indøve uger før operationen, for at operationen bliver en succes

  • Man bør drikke, før man spiser efter operation for gastrisk bypasse eller sleeve operation. Hvis man drikker, efter man ikke drikker før man spiser, kan det især efter gastrisk bypasse føre til såkaldt dumping (en slags fornemmelse af køresyge med føling af lavt blodsukker)
  • Spis 6 måltider om dagen  
  • Spis mindre portioner 
  • Spis langsomt og tyg maden grundigt 
  • Vent en halv time efter et måltid med at drikke
  • Erstat fede og sukkerholdige madvarer med sunde alternativer 
  • Motioner mere, herved påvirkes de hormoner, der regulerer appetitten, og forbrændingen øges 
  • Arbejd med dine vaner og følelsernes betydning for din spisning

Det kan måske virke uoverskueligt i starten, men det er helt i orden at tage et skridt ad gangen. Det vigtigste er, at du føler, du kan overskue at få de nye rutiner indarbejdet i din hverdag. Så bliver det en succes for dig, og du får overskud til det næste skridt. 

Kost uger før operationen

Dagskostforslag på ca.1200 kcal/5000 kj og 100 g protein - ved almindelig mad

Vitamin og mineral

  • 2 tabletter Multivitamin samt øvrige anbefalede kosttilskud

Morgen

  • 1 hel skive rugbrød
  • 30 g magert pålæg eller ost 30+/smøreost

Eller

  • 1 dl mælk (mini- eller skummetmælk) og 1 dl havregryn (30 g) + 15 g rosiner/mandler

Formiddag

  • 100 g grøntsager (f.eks. gulerod, tomat, snackpeber, blegselleri)

Eller

  • 1 stk. frugt (100 g)

Frokost

  • 1 skive rugbrød 
  • 50 g magert kødpålæg/fiskepålæg eller æg
  • 200 g grøntsager/salat

Eftermiddag

  • 1 skive rugbrød eller 2 skiver groft knækbrød
  • 30 g magert pålæg eller ost 30+

Aften

  • 125 g magert kød/fjerkræ/fisk/skaldyr
  • 1 tsk. raps- eller olivenolie eller flydende margarine til tilberedning
  • 2 kartofler (120 g) eller 1½ dl ris (40 g ukogt) eller 2 dl pasta (30 g ukogt), 200 g grøntsager. Pasta og ris skal gerne være af fuldkorn

Sen aften

  • 1 stk. frugt (100 g)
  • 1 skive groft knækbrød 
  • 20 g magert pålæg eller ost 30+

Drikke dagligt

  • ½ liter mælk (mini- eller skummetmælk)

Drik frit

  • Ca. 1½ liter kaloriefri væske dagligt. Eksempelvis vand, danskvand, kaffe/te evt. m. sødemiddel, sukkerfri sodavand/saft/iste eller danskvand tilsat sukkerfri saft. Mængden af søde drikke bør dog begrænses for ikke at vedligeholde ”den søde tand”

Dagskostforslag på ca.1200 kcal/5000 kj og 100 g protein - med diætpulver/bar, grøntsager og frugt

Dagskosten består af 5-6 portioner diætpulver fordelt over dagen.

Vitamin og mineral

  • 2 tabletter Multivitamin samt øvrige anbefalede kosttilskud

Morgen

  • 1 portion diætpulver

Formiddag

  • 1 portion diætpulver
  • 100 g grønsager

Frokost

  • 1 portion diætpulver, suppe eller shake 
  • 200 g grønsager f.eks. dampet og tilsat i suppen 

Eftermiddag

  • 1 portion diætpulver eller ½ diætbar 
  • 1 stk. frisk frugt 

Aften

  • 1 portion diætpulver, suppe eller shake
  • 200 g grønsager f.eks. dampet og tilsat suppen

Sen aften

  • 1 portion diætpulver eller ½ diætbar
  • 15 mandler

Drikke dagligt

  • ½ liter mælk (mini-/skummetmælk) – kan opblandes med pulverdiæt

Drik frit

  • Ca. 1½ liter kaloriefri væske dagligt. Eksempelvis vand, danskvand, kaffe/te evt. m. sødemiddel, sukkerfri sodavand/saft/iste eller danskvand tilsat sukkerfri saft. Mængden af søde drikke bør dog begrænses for ikke at vedligeholde ”den søde tand”

Vitaminer og mineraler ved gastric bypass

For at forebygge mangeltilstande efter gastric bypass operation skal du resten af livet supplere kosten med følgende vitaminer og mineraler: 

Før operationen

2 stk. Multivitamin (morgen). 

Forud for operationen er det fornuftigt at optimere kroppens vitamin og mineralstatus. Derfor er det vigtigt, at du allerede inden operationen begynder at tage tilskud af vitaminer og mineraler. 

Efter operationen skal du fortsætte med ovenstående og supplere med

  • 1 tablet calcium/kalk tabletter med D-vitamin tilskud, gerne til et måltid (400 mg Calcium og 19 µg D-vitamin per tablet)
    (kalk med D-vitamintilskud, håndkøb) 
  • Injektion B-12 hver 2- 3. måned hos din egen læge
    Første injektion gives samtidigt med, at hudclips fjernes 10-12 dage efter operationen. Recepten lægges på apotekets receptserver ved udskrivelse
  • 1 tablet Jern C (100 mg dagligt) tages til natten – hvis man får problemer med forstoppelse, kan man i stedet tage 1 stk. Jerntilskud 25 mg til natten
    (jerntilskud, håndkøb på apoteket)

Vær særligt opmærksom på, at kalk og jern ikke må tages til samme måltid, da mineralerne hæmmer optagelsen af hinanden. Man bør derfor tage jern som det sidste inden sengetid. Jern må heller ikke indtages med et glas mælk eller kakaomælk.

Vitaminer og mineraler ved gastric sleeve

Efter operationen skal du fortsætte med ovenstående og supplere med:

  • 1 tablet calcium/kalk tabletter med D-vitamin x 2 dagligt, gerne til et måltid (400 mg Calcium og 19 µg D-vitamin per tablet)
    (kalk med D-vitamintilskud, håndkøb)
  • Injektion B-12 hver 2-3. måned hos din egen læge
    Første injektion gives samtidig med, at hudclips fjernes 10-12 dage efter operationen. Recepten lægges på apotekets receptserver ved udskrivelse

Efter operationen

Alkohol efter operation

Alkohol hører ikke hjemme i det daglige indtag efter operation. Alkohol indeholder alt for mange kalorier og kan ved dagligt indtag føre til vægtøgning og i værste fald misbrug. Alkohol bør derfor kun nydes ved festlige lejligheder.

Påvirkningen fra alkohol er ændret efter operation. Man er meget mere følsom overfor alkohol, og nogle oplever hurtigt at blive beruset. Når man indtager alkohol, bliver promillen højere end normalt, og det tager længere tid, før alkoholen er ude af kroppen igen. Man bør derfor ikke køre bil, efter man har drukket alkohol - uanset mængde.  

Indtag af væske

På operationsdagen

  • Må du frit drikke vand, sukkerfri saft, æblejuice og rød sød saft, lidt ad gangen, mindst 500 ml
  • Du vil også få væske via drop

Lige efter operation

  • Må du frit drikke vand, sukkerfrit saft, rød, sød saft, æblejuice, sveskejuice, proteindrik, yoghurt uden klumper, klar suppe, kaffe, te og mælk
  • Du skal selv føre skema over, hvor meget du drikker

Kost efter operationen

Generelt - og gode råd

  • Spiseteknik og måltidsmønster
  • Svært fordøjelige fødevarer
  • Dumping
  • Fedtdiarré
  • Proteintilskud

Der er 4 kostperioder efter operationen. Helt overordnet gælder:

Kostperiode 1 - flydende kost

  • Uge 1 og uge 2 efter operationen  
  • Opskrifter på suppe og smoothies  

Kostperiode 2 - moset/pureret kost

  • Uge 3 efter operationen  

Kostperiode 3 - blød kost

  • Uge 4 efter operationen 

Kostperiode 4 - sund proteinrig mad   

  • Uge 5 efter operationen og frem

Spiseteknik og måltidsmønster

Det er vigtigt at indarbejde den rette spiseteknik og det rette måltidsmønster efter operationen.

Spiseteknik

Den rette spiseteknik betyder, at du skal: 

  • Spise langsomt
    Ved at spise langsomt mærker du, hvornår du er mæt. Hvis man spiser for hurtigt eller for stor en portion, kan det give smerter, ubehag eller opkastninger
  • Spis på en lille tallerken
    Den lille tallerken gør det nemmere at spise mindre og gør måltidet lettere at overskue - den lille tallerken passer som regel med en portion efter operationen
  • Tygge maden grundigt
    Du har ikke længere mavesækken til at ælte maden for dig, inden den kommer videre i tarmsystemet. Du skal derfor tygge maden så godt som muligt. Hermed nedsætter du risikoen for, at maden sætter sig fast i den lille nye mavelomme. Jo bedre du tygger maden, jo mindre bliver selve fordøjelsesarbejdet for tarmen
  • Undlade at drikke til maden
    Det er meget vigtigt, at du ikke drikker til maden. Drik gerne op til 15 min før måltidet og spis så. Vent 30 minutter før du drikker igen
    Hvis du drikker til måltiderne, er der en risiko for, at du skyller maden ud af den lille mavesæk, så du med tiden vil spise for meget og komme i risiko for at tage på igen. Højst sandsynligt vil du også opleve ubehag ved at drikke samtidigt

Måltidsmønster

Det rette måltidsmønster betyder, at du skal: 

  • Spise alle måltiderne beskrevet i hver kostperiodes kostplan
    Hold regnskab med hvad du spiser. Lav et skema over din kost eller tag kopier af kostplanen, kryds måltidet af, når du har spist det  
  • Spring aldrig et måltid over
    Mange får kvalme, hovedpine eller sitren i kroppen, hvis der går for lang tid mellem måltiderne. Det er kroppens måde at give signal om, at blodsukkeret er lavt. Der må maksimalt være 3 timer mellem måltiderne dagen igennem. Så husk, at selvom du ikke føler sult, så skal du passe dine måltider
  • Brug en alarm, f.eks. på mobiltelefonen, til at huske dig på måltiderne
    For mange er det svært at huske alle måltiderne, både fordi man ikke mærker sulten, men også fordi det ikke er så almindeligt at spise 6 gange om dagen.

Et godt måltidsmønster har betydning for dit resultat på langt sigt og består af 3 hoved- og 3 mellemmåltider

Svært fordøjelige fødevarer

Enkelte fødevarer kan være svære at fordøje efter operationen. Det gælder de fødevarer, der klistrer, stopper eller er svært opløselige. Vær opmærksom på, at de nævnte fødevarer ikke nødvendigvis giver problemer for alle. Det er derfor vigtigt, at du prøver dig langsomt frem med de enkelte fødevarer. 

Klistrende fødevarer

Disse fødevarer har en tendens til at klistre sammen og blive en tyggegummilignende masse, som kan sætte sig fast i din nye mavelomme og derved forårsage stop. Eksempler på disse er: 

  • Hvidt brød 
  • Hvide ris 
  • Hvid pasta 
  • Popcorn og chips 

Stoppende fødevarer

Disse fødevarer har en tendens til at sætte sig fast i mavemunden og derved forårsage stop og opkastninger. Eksempler på disse er: 

  • De trævlede frugter som rabarber og ananas 
  • De trævlede grøntsager som asparges, porre, stokken på broccoli 
  • Citrusfrugternes hinde på f.eks. appelsin, pomelo, grape, mandarin 

Tip 

Skær altid de trævlede frugter og grøntsager på tværs af fibrene, inden du spiser dem, og tyg dem godt. Derved reduceres risikoen for, at de sætter sig fast.

Svært opløselige fødevarer

Disse fødevarer skal du starte meget langsomt op med - og være opmærksom på at tygge ekstra grundigt. Eksempler på disse er: 

  • Sejt kød 
  • Hårdt og tørstegt kød  
  • Skindet på medister og stegte/grillede pølser 

Dumping og fedtdiarré

Dumping og fedtdiarré er to af de hyppigste komplikationer til gastric bypass-operationen, som opstår ved for stort indtag af henholdsvis sukker/kulhydrater og fedt. 

Dumping

Hvis du spiser søde sager/kulhydrater for hurtigt eller i for store mængder ad gangen, kan det medføre dumping. 

Dumping giver "køresyge" symptomer som: 

  • Hjertebanken 
  • Koldsved 
  • Let kvalme  
  • Utilpashed 
  • Træthed 

Dumping er ufarligt, men opleves rigtigt ubehageligt. Symptomerne kommer straks efter indtagelsen og varer ca. ½-1 time.

Det er meget forskelligt, hvor den enkeltes grænse går, før det giver dumping. Det kan også være forskelligt fra dag til dag. 

For nogle som oplever dumping virker det bedst at bevæge sig. Andre har det bedst med at lægge sig ned. 

Fedtdiarré

Hvis du spiser fedtholdige fødevarer, kan det medføre fedtdiarré. Fedtdiarré er en fedtet, skummende, løs afføring. Mange beskriver, at toilettrangen i forbindelse med fedtdiarré er her og nu.

Symptomerne opleves hos nogle blot 15 minutter efter indtag, for andre går der op til 1 døgn.  

For nogle medfører fedtdiarréen blot lidt rumlen i tarmene, inden de skal på toilettet, andre beskriver svære mavekneb. 

Det er med fedtdiarré også meget individuelt, hvor den enkeltes grænse for fedtindtag går. 

Proteinberigede tilskudsdrikke

Vælg frit mellem følgende forslag:

A: Proteinberigede tilskudsdrikke

Forskellige former for proteintilskud (spørg på apoteket) – findes i køledisken i større supermarkeder.

B: Proteindrikke lavet af proteinpulver

Til disse proteindrikke skal du anvende proteinpulver som indeholder 60-90 g protein pr. 100 g.

Til 2 portioner anvendes: 

  • 2 dl letmælk 
  • 2 tsk. smagsneutral olie (raps)  
  • 25 g proteinpulver svarende til min. 17 g protein

Alle ingredienserne blendes til en ensartet konsistens. En portion (1 dl) indeholder 135 kcal og 11 g protein. 

C: Diætpulver

Du kan også bruge 1 brev almindelig diætpulver og blande med 2 dl letmælk til 2 portioner.

Proteintilskud uden smag

Smagsneutralt protein er uden smag og kan derfor tilsættes mælk, kaffe, yoghurt, skyr, smoothies, mos, grød og sovs. Du kan tilsætte 5-10 g proteinpulver pr. dl. mad/drikke 

Mængde: 40 g protein skal tilsættes dagligt. Læs om anvendelse og proteinindhold. Vedr. produkter spørg f.eks. på apoteket

Hvis intet af ovenstående fungerer, kan der eventuelt være mulighed for at få en grøn recept på ernæringsdrikke (60 % tilskud). Tal eventuelt med din læge eller en klinisk diætist om dette.

Kostperiode 1, den flydende periode (uge 1 og uge 2 – varighed i alt 14 dage)

1.200 kcal og 80 g protein 

Planen skal forstås således, at 3 måltider à 1 dl skal indtages inden for en periode på 2 timer. Der kan frit flyttes rundt på de forskellige forslag. 

KL. 8-10

  • 1 dl ylette, A38, skyr, skyr-yoghurt eller yoghurt med lavt fedtindhold (uden frugtstykker)
  • 1 dl sveskejuice (ved forstoppelse) ellers frugtjuice
  • 1 dl kaffe/te/vand

KL. 10-12

  • 1 dl protein pulver (kan drikkes direkte fra flasken, serveres i et glas eller sammen med frugt, drys eller knas etc.)
  • 1 dl letmælk
  • 1 dl vand 

KL. 12-14

  • 1 dl varm, fintblendet grøntsagssuppe
  • 1 dl ylette, skyr, smoothie eller yoghurt (uden frugtstykker)
  • 1 dl letmælk

KL. 14-16

  • 1 dl flydende proteintilskud 
  • 1 dl frugtjuice
  • 1 dl kaffe/te/vand

KL. 16-18

  • 1 dl flydende proteintilskud 
  • 1 dl letmælk
  • 1 dl vand

KL. 18-20

  • 1 dl varm, fintblendet grøntsagssuppe
  • 1 dl flydende proteintilskud 
  • 1 dl letmælk

KL. 20-22

  • 1 dl ylette, skyr, smoothie, skyr-yoghurt eller yoghurt med lavt fedtindhold (uden frugtstykker)
  • 1 dl vand
  • 1 dl frugtjuice

Protein (spørg på apoteket)

I den flydende periode (kostperiode 1) er det kun muligt at dække kroppens behov for protein, hvis du supplerer med proteinberigede tilskudsdrikke. Du skal i alt indtage 4 dl proteinberiget tilskudsdrik fordelt på 4 portioner over dagen. Det svarer til 40 g tilsat protein.

Vitamin og mineral

Husk at tage tilskud af vitaminer og mineraler.

Du må gerne drikke ekstra væske i form af vand. I slutningen af den flydende periode kan du have behov for at øge mængden af supperne og mælkeprodukterne til 1½-2 dl pr. gang for at blive mæt.

Grøntsagssuppe - 8 portioner

100 g kartoffel
200 g grøntsager, f.eks. broccoli, blomkål, gulerod, knoldselleri, pastinak, rødbede, hvidkål, jordskokker mm.
2 tsk. olie (raps- eller olivenolie) eller flydende margarine
2 dl vand
1 bouillonterning
3 dl letmælk
1 tsk. majsstivelse og evt. salt/peber

1 portion (1 dl) indeholder 55 kcal og 2 g protein 

Fremgangsmåde

  • Skræl kartoflen og skær den i små tern. Vælg 2-3 slags grøntsager, som også skæres i små tern
  • Svits kartoffel og grøntsager i fedtstoffet i ca. 5 min.  
  • Tilsæt vand og bouillon, og lad grøntsagerne koge helt møre i ca. 15-20 min. 
  • Blend grøntsagerne godt
  • Tilsæt letmælken rørt op med majsstivelse, og lad suppen koge igennem
  • Smag evt. til med salt og peber

Tip

  • Undgå at blande for mange forskelligfarvede grøntsager sammen, da det kan give den færdige suppe en kedelig farve 
  • Suppen skal fryses i portioner. Frys f.eks. i egnede isterningbakker. Piskes godt igennem efter optøning
  • Tilsæt gerne røde linser til suppen og blend. Hermed øges proteinindholdet

Færdigkøbte supper

  • Du kan vælge at købe dine supper. Vælg da supper med max. 5 g fedt pr.100 g
  • Pulversupper kan med fordel opblandes i letmælk for at øge proteinindholdet
  • Der kan evt. tilsættes proteinpulver til de færdige supper 

Smoothies til den flydende periode

Opskrifterne kan anvendes som alternativ til ylette/yoghurt/mælk i den flydende periode. De kan ikke erstatte de proteinberigede tilskudsdrikke. 

Banansmoothie - 2 portioner

  • 1 dl kærnemælk 
  • 100 g banan evt. frosne, citronsaft 

1 portion (1½ dl) indeholder 75 kcal og 4 g protein.

Kakao/banansmoothie - 2 portioner

  • 2 dl letmælkskakao  
  • 1 pasteuriseret æggeblomme (20 g) 
  • 75 g banan evt. frosne 

1 portion (1½ dl) indeholder 100 kcal og 5 g protein.

Jordbær/blåbærsmoothie - 2 portioner

  • 1 dl letmælksyoghurt/skyr/ylette/A38 
  • 1 dl letmælk 
  • 100 g jordbær/blåbær (følg retningslinjer for frossen frugt) evt. lidt flydende kunstigt sødemiddel

1 portion (1½ dl) indeholder 75 kcal og 5 g protein.

Hindbærsmoothie - 2 portioner

  • 1½ dl letmælksyoghurt/skyr/ylette/A38 
  • ½ dl appelsinjuice 
  • 100 g hindbær (følg retningslinjer for frossen frugt) evt. lidt flydende kunstigt sødemiddel 

1 portion (1½ dl) indeholder 75 kcal og 5g protein.

Tilberedningsmetode: Alle ingredienserne blendes til en ensartet konsistens og sies, hvis det er nødvendigt. I forhold til frossen frugt og bær, så følg myndighedernes retningslinjer. 

Kostperiode 2, mosede/purerede periode (uge 3 - varighed i alt 1 uge) 

1.200 kcal og 80 g protein.

Morgen kl. 8-10

  • 1½ dl letmælk
  • 1½ dl (120-150 g) lind havregrød/øllebrød eller 1½ dl yoghurt med lavt fedtindhold
  • 1 dl kaffe/te/vand

Formiddag kl.10-12

  • 1 dl flydende proteintilskud
  • 1 dl frugtjuice/100 g moset frugt/100 g frugtgrød

Frokost kl. 12-14

  • 40 g lind kartoffelmos
  • 40 g mosede grøntsager/hummus
  • 50 g kogt fars/lys fisk/røræg/hytteost
  • 1 dl flydende proteintilskud (30 min. efter måltidet)

Tidlig eftermiddag kl. 14-16

  • 1 dl ylette, yoghurt, skyr eller smoothie
  • 1 dl kaffe/te/vand 

Sen eftermiddag kl. 16-18

  • 1 dl flydende proteintilskud 

Aften kl. 18-20

  • 40 g lind kartoffelmos
  • 40 g mosede grøntsager/hummus
  • 50 g kogt fars/dampet lys fisk/æg/ost
  • 1 dl vand (30 min efter måltidet)

Sen aften kl. 20-22

  • 1 dl flydende proteintilskud
  • 1 dl frugtjuice

Vitamin og Mineral

  • Husk tilskud af vitaminer og mineraler

Indtag af væske

  • Drik gerne 1,5-2 liter væske dagligt

Kostperiode 3, blød kost (Uge 4 - varighed 1 uge)

1200 kcal og 90 g protein.

Morgen kl. 8-10

  • 1 dl frugtjuice (sveskejuice ved forstoppelse) 
  • 1 skive knækbrød 
  • 30 g mager ost 30+, smelteost eller 30 g magert pålæg

Formiddag kl. 10-12 

  • 1 dl flydende proteintilskud
  • 50 g blød frugt (banan, melon, jordbær, kiwi) 

Frokost kl. 12-14

  • 50 g kogt laks/tun/makrel i tomat/æg/kogt kylling eller fars 
  • 50 g kogte grøntsager 
  • 2 spsk. græsk yoghurt med lavt fedtindhold/skyr/fromage frais – som kold sovs 

Eftermiddag kl. 14-16

  • ½ skive rugbrød (evt. ristet) 
  • 20 g magert pålæg 

Eftermiddag kl. 16-18

  • 1 dl flydende proteintilskud

Aften kl. 18-20

  • 50 g kogt fars/dampet fisk/kogt kylling eller kalkun
  • 1 tsk. rapsolie til tilberedning
  • 50 g kogte grøntsager
  • 1 lille kartoffel eller ½ dl kogt fuldkornspasta
  • ½ dl mager sovs med max. 5 g fedt 

Sen aften kl. 20-22

  • 1½ dl yoghurt med lavt fedtindhold, skyr eller smoothie  
  • 50 g frugt 

Vitamin og Mineral

  • Husk tilskud af vitaminer og mineraler 

Væske

  • ½ liter mælk (mini-, skummet-, kærnemælk)
  • Suppler med i alt minimum 1½ l væske dagligt
  • 2 dl flydende proteintilskud kan erstattes med yderligere ½ liter skummet-, mini- eller kærnemælk fordelt over dagen

Kostperiode 4, energireduceret kost (Uge 5 og fremover)

1.200 kcal og 90 g protein.

Morgenmad

  • 1½ dl yoghurt med lavt fedtindhold eller 1½ dl skyr
  • ½ skive (25 g) rugbrød
  • 30 g ost (max. 30+/17 % fedt), 1 æg eller 30 g magert pålæg 

Formiddag 

  • 1 skive knækbrød med 30 g ost eller 30 g magert pålæg
  • 25 g mandler/nødder 

Frokost

  • 1 skive rugbrød (50 g)
  • 50 g magert pålæg (f.eks. fiskepålæg, æg, skinke, middagsrest, hytteost mm.)
  • 50 g grøntsager som tilbehør

Eftermiddag

  • 1 stk. knækbrød m. 30 g ost (max.30+/17% fedt) eller 30 g magert pålæg
  • 50 g frugt 

Aften

  • 80 g magert kød, fjerkræ eller fisk 
  • 1 tsk. fedtstof til tilberedning (raps- eller olivenolie eller flydende margarine)   
  • 1 kartoffel eller ½ dl kogt fuldkornspasta eller brune ris 
  • 50 g grøntsager som tilbehør - vær forsigtig med de svært fordøjelige 
  • ½ dl græsk yoghurt/skyr/mager sovs/dressing (max. 5 g fedt pr. 100g) 

Sen aften

  • 1½ dl yoghurt med lavt fedtindhold/smoothie/skyr 
  • 50 g frugt 
  • 1 dl juice 

Væske

  • ½ liter mælk (mini-, skummet- eller kærnemælk) eller andet mælkeprodukt

Drik frit

  • Ca. 1½ liter kaloriefri væske dagligt. Eksempelvis vand, danskvand, kaffe/te evt. m. sødemiddel, sukkerfri sodavand/saft/iste eller danskvand tilsat sukkerfri saft. Mængden af søde drikke bør dog begrænses for ikke at vedligeholde ”den søde tand”

Sult- og mæthedsfølelsen

Lige efter operationen oplever mange, at de ikke er sultne. Det kan være befriende eller mærkeligt, hvis du før har været meget fokuseret på at spise. Dog er det vigtigt, at du får 6 måltider om dagen for at kunne dække dit behov for næringsstoffer. At skulle spise uden at være sulten kan være svært at huske. Mange stiller derfor f.eks. deres mobil til at huske på måltiderne.  

Måske kan du få en følelse af konflikt mellem ikke at ville tage på og at skulle spise. Du kan være tryg ved, at de kostforslag, der nævens her, ikke indeholder så mange kalorier, at du vil tage på.

I starten efter operationen vil du være nødt til at spise efter portionsstørrelse, indtil du vænner dig til at føle den nye sult- og mæthedsfornemmelse.   

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Thue Bisgaard

dr.med., overlæge i kirurgi, forhenværende professor,

Dorte Bojer

alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen