Struma er en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen. Struma har forskellige former, der alle er varianter af samme sygdom:
En lille, moderat eller stor struma kan være såvel diffus, solitært adenom/cyste eller multinodøs og der kan i alle tilfælde være såvel normalt, lav eller højt stofskifte – hvilket afklares med en blodprøve
Lille diffus struma
Moderat struma med 2 knuder
Stor muldinodøs struma
Knudestruma udvikler sig over tid. Knudestruma kan være alt fra en tilfældig opdaget lille enkeltstående knude i skjoldbruskkirtlen til en stor struma, som strækker sig ned i brysthulen og som kan give tryk mod omgivende væv - især luftrøret - så vel som kosmetiske gener.
Ved knudestruma er der ofte i lang tid ingen tegn på ændringer i skjoldbruskkirtlens produktion af hormoner. Men med tiden kan man få øget stofskifte (hyperthyreose). Kun undtagelsesvis får man lavt stofskifte (hypothyreose).
Risikoen for kræft er minimal. Hvis det er en større knude, eller hvis den vokser hurtigt, vil man dog ofte tage en celleprøve. På den måde kan man med sikkerhed udelukke kræft. I de få tilfælde, hvor det er kræft, vil langt de fleste kunne helbredes.
I den tidlige fase har man ingen symptomer. Efterhånden fremkommer en synlig struma. Med tiden kan man få symptomer på højt stofskifte. Det vil sige at man:
Hos ældre mennesker kan tilstanden give færre symptomer. Her skal diagnosen stilles med blodprøver.
Hvad vil lægen gerne vide?
Lægen stiller diagnosen ved at føle, om skjoldbruskkirtlen er forstørret. Det kan både du og lægen let afgøre i mange tilfælde.
Man vil også få taget blodprøver der måler stofskiftet. Man tager først blodprøven TSH. Er denne unormal måles også T4 og T3.
En nuklearmedicinsk undersøgelse (skintigrafi) anvender man til at se, om knuderne er aktive (varme) eller inaktive (kolde):
En lille struma, som vokser langsomt hos en person med et normalt stofskifte, behøver som regel ikke nogen form for skanning eller røntgenundersøgelse.
Hvis man har fundet en eller flere små knuder ved skintigrafi, ultralyd, CT eller MR, skal man normalt ikke undersøges videre.
Hvis der er mistanke om, at struma trykker på luftrør eller spiserør, eller at den strækker sig ned i brysthulen, kan det være nødvendigt at foretage en CT- eller MR-undersøgelse af hals og brysthule.
Hvis lægen er usikker på, om der kan være kræft, skal man have taget en celleprøve (såkaldt finnålscytologi).
Årsagen til at man får knudestruma er kompleks. Mange faktorer kan spille ind. Arv og miljøfaktorer spiller en vigtig rolle. Udviklingen af struma starter som en diffus struma, men efterhånden som struma vokser, vil der blive tydeligere knuder i struma.
Væksten og eventuel samtidig udvikling af højt stofskifte sker langsomt over mange år eller årtier, ofte via en fase med såkaldt subklinisk hyperthyreose og kaldes da multinodøs toksisk struma. Det er sjældent, at man får lavt stofskifte.
Jodmangel er fortsat en vigtig årsag til struma mange steder i verden. I Danmark har vi tidligere haft moderat mangel på jod, indtil man begyndte at tilsætte jod til saltet i år 2000.
Selvom indtaget af jod nu er normalt i Danmark, er der fortsat eftervirkninger af den tidligere jodmangel. Det skyldes, at tendensen til knudestruma sættes i gang i ung alder og ikke forsvinder, selvom man senere får tilstrækkeligt med jod.
Formålet med behandlingen er at
Ofte ændrer struma sig minimalt eller vokser langsomt. Hvis der ikke er tryksymptomer, mistanke om kræft eller betydelige kosmetiske gener, kan man se tilstanden an, særligt hos ældre mennesker. Hvis man vælger at se tiden an, skal man typisk have stofskiftet kontrolleret en gang om året hos sin læge, da stofskiftet kan blive for højt.
Operation er førstevalg, hvis man har en stor struma, der giver symptomer, og man har normalt stofskifte.
Radiojod (radioaktiv behandling) anvender man til en lille til moderat struma med aktive knuder. Ved denne behandling vil størrelsen på strumaen formindskes i gennemsnit 50 % og hindre yderligere vækst.
Hvis man har udtalt forhøjet stofskifte, får man medicin, som dæmper produktionen af hormoner i skjoldbruskkirtlen.
Årsagen til at man får struma er kompleks og skyldes mange faktorer. Det naturlige forløb af knudestruma varierer meget fra person til person. Det er derfor vanskeligt at give råd om forebyggelse.
Tobak har en stimulerende effekt på struma. Man bør derfor holde op med at ryge.
Det naturlige forløb af en knudestruma indebærer gradvis vækst, efterhånden som man får mange knuder, lokale trykgener og/eller kosmetiske gener.
Dog varierer det naturlige forløb i forhold til vækst og funktion. Det er derfor vanskeligt at angive forløbet hos den enkelte person. Hos nogen ses hurtig vækst. Andre har blot en struma, der ikke synligt ændrer sig.
Kræft i skjoldbruskkirtlen er sjælden. Der er cirka 450-500 tilfælde om året i Danmark. Størstedelen af disse er fredelig kræft med langtidsoverlevelse efter behandling, der næsten svarer til den øvrige befolkning.
Meget store strumaer kan i sjældne tilfælde trykke så meget på luftrøret, at det blokerer for vejrtrækningen. Er der betydelig tryk på luftrøret, bør man derfor altid opereres, inden der opstår aflukning af luftrøret.
Omkring 15 % af i øvrigt raske kvinder har én eller flere knuder (> 10 mm) i kirtlen. Tilstanden er langt hyppigere blandt kvinder end mænd.
Hvis knudestruma behandles med operation, fjernes den ene eller begge skjoldbruskkirtel lapper. Hvis skjoldbruskirtlen er fjernet, kan man ikke få ny struma.
Behandles struma med radiojod, kan der ses vækst af en anden del af skjoldbruskkirtlen end den, der primært gav gener og som ved behandlingen optog radiojoden.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
