Kræft i skjoldbruskkirtlen er en sygdom, der i langt de fleste tilfælde kan helbredes
Det mest almindelige symptom på kræft i skjoldbruskkirtlen er en hård knude, der vokser på forsiden af halsen. Det kan enten være en nyopstået knude eller relativ hurtig vækst i en i forvejen kendt forstørrelse af skjoldbruskkirtlen
Langt de fleste knuder i skjoldbruskkirtlen er godartede
Målet med behandlingen af kræft i skjoldbruskkirtlen er, at svulsten bliver fjernet fuldstændigt. Det foregår ved hjælp af operation og eventuelt behandling med radioaktivt jod
Hvad er kræft i skjoldbruskkirtlen?
Figuren viser skjoldbruskkirtlens placering på halsen foran den øverste del af luftrøret.
Kræft i skjoldbruskkirtlen (thyreiodeakræft) kan inddeles i fire forskellige typer, i forhold til hvordan kræftcellerne vokser:
papillær- den hyppigste og mest godartede form, som udgør 70% af alle tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i Danmark
Follikulær - 15%
Medullær - 7%
Anaplastisk - 8%
Hvad er symptomerne på kræft i skjoldbruskkirtlen?
Det mest almindelige symptom på kræft i skjoldbruskkirtlen er en hård knude, der vokser på forsiden af halsen. Det kan enten være en nyopstået knude eller relativ hurtig vækst (uger til måneder) i en i forvejen kendt forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (også kaldet struma).
De fleste knuder i skjoldbruskkirtlen er godartede. Skjoldbruskkirtlen kan godt være forstørret, uden at det er en kræftknude
Skjoldbruskkirtlen ligger tæt på luftrør, spiserør og nerver. Hvis en kræftknude trykker på disse, kan man få problemer med at trække vejret, besvær med at synke og blive hæs.
Kræft i skjoldbruskkirtlen påvirker som regel ikke kirtlens produktion af hormoner. Højt eller lavt stofskifte er ikke symptomer på kræft i skjoldbruskkirtlen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Man bør gå til læge hvis:
Man har en knude på halsen
Knuden vokser hurtigt (inden for få uger)
Knuden er hård
Knuden sidder fast på omgivelserne
Man får hæs stemme
Man har besvær med at synke eller trække vejret
Man har hævede lymfeknuder
Hvordan stilles diagnosen?
Skjoldbruskkirtlen er som regel hævet. Hævelsen gør normalt ikke ondt.
Man får taget blodprøver for blandt andet at bestemme stofskiftet. Hos en specialist på sygehuset bliver skjoldbruskkirtlen undersøgt nærmere med en funktionsskanning (thyroidea skintigrafi) og ultralydsskanning. Hvis disse undersøgelser ikke medsikkerhed kan udelukke kræft bliver der taget en celleprøve fra knuden i skjoldbruskkirtlen.
Celleprøven studeres i mikroskop. Hvis der er mistænkelige forandringer i cellerne, fjernes knuden ved en operation- herefter kan den endelige diagnose stilles. Mange personer henvises på mistanke til operation, hvor mistanken efter operation kan afkræftes ved celleprøven.
Hvorfor får man kræft i skjoldbruskkirtlen?
I de fleste tilfælde ved man ikke, hvorfor der udvikles kræft. I nogle få tilfælde kan årsagen være tidligere røntgenbestråling af hoved-hals området. Medullær celletype kan i visse tilfælde være arvelig.
Hvordan behandler man skjoldbruskkirtelkræft?
Målet med behandlingen er at fjerne svulsten. Det foregår ved hjælp af operation. Ofte fjerner man hele kirtlen, andre gange kun halvdelen af kirtlen. Derefter behandler man eventuelt med radioaktivt jod.
Det er ofte nødvendigt at behandle med hormonerstatning, efter at skjoldbruskkirtlen eller dele af den er fjernet. Stofskiftehormonet thyroxin gives som tablet. Det gives i doser således, at produktionen af det stimulerende hormon TSH fra hypofysen i hjernen undertrykkes. TSH stimulerer normalt skjoldbruskkirtlens produktion af hormon. Ved at holde hypofysehormonet nede, vil man hindre, at væksten af skjoldbruskkirtlen stimuleres. Dette er gunstigt, hvis ikke alt kræftvævet er fjernet. Man får derfor lidt højere doser af thyroxin, end det egentligt er nødvendigt for at holde stofskiftet normalt.
Det kan blive nødvendigt at behandle med calcium og D-vitamin. Særligt hvis biskjoldbruskkirtlerne, som ligger på skjoldbruskkirtlen, er beskadiget efter operationen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis der opstår knuder på halsen, bør man altid ses af læge. Er man tidligere behandlet for kræft i skjoldbruskkirtlen og udvikler knuder på halsen, skal man undersøges for om sygdommen er kommet igen.
Vigtigt at huske at tage sin medicin efter forskriften
Thyroxin kan tages på hvilket som helst tidspunkt af dagen. Hos de fleste har det ingen betydning, om man er fastende, når man tager tabletterne - hos en lille gruppe kan faste dog bedre stabiliteten af optagelse af thyroxin.
Thyroxin har lang halveringstid - glemmer man en dosis den ene dag, kan den manglende dosis tages dagen efter. Et godt tip er at anvende en ugedosering æske som fyldes f.eks. søndag og som skal være tom ved næste opfyldning.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?
Kræft i skjoldbruskkirtlen er relativt sjælden. I langt de fleste tilfælde ved man ikke, hvorfor der udvikles kræft. Det er derfor normalt ikke muligt at forebygge, at man får kræft i skjoldbruskkirtlen.
Har man fået konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen, er målet at opnå en fuldstændig fjernelse af svulsten. Efter endt behandling for kræft i skjoldbruskkirtlen skal man kontrolleres med 6-12 måneders interval i 5 år på en specialafdeling på hospitalet. Hvis man er behandlet for en meget lille kræftknude i skjoldbruskkirtlen, skal man dog kun gå til kontrol i 2 år.
Når man har afsluttet sin kontrol på hospitalet, skal man gå til kontrol hos sin egen læge, typisk en gang om året for at få målt TSH.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis der opstår knuder på halsen, bør man altid ses af læge. Er man tidligere behandlet for kræft i skjoldbruskkirtlen gælder det tilsvarende, at man bør kontakte læge, såfremt der opstår nye knuder på halsen
Man bør også kontakte sin læge, hvis man får symptomer på højt eller lavt stofskifte.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommens udvikling afhænger af, hvilke type kræft det er:
papillær kræft spreder sig sjældent. Overlevelsen svarer stort set til overlevelse for befolkningen i øvrigt
Follikulær kræft har ofte metastaser, men disse kan som regel behandles med radioaktivt jod, hvorfor overlevelsen her også er god
Medullær kræft spreder sig både lokalt og til hele kroppen, men har en generelt langsom vækst - således også relativ god overlevelse
Anaplastisk carcinom vokser hurtigt og er ofte svær at behandle og har en kortere overlevelse
Er skjoldbruskkirtelkræft farligt?
Overordnet er skjoldbruskkirtelkræft en form for kræft, hvor overlevelsen generelt er god.
papillær kræft - 10 års overlevelse 90 % - svarende til resten af befolkningen
Follikulær kræft - 10 års overlevelse 85 %
Medullær kræft - 10 års overlevelse 60 %
Anaplastisk kræft forekommer næsten kun hos ældre mennesker og har meget lav 5 års overlevelse
Hvor hyppig er kræft i skjoldbruskkirtlen?
Kræft i skjoldbruskkirtlen er relativt sjælden. Denne type kræft udgør omtrent 1 % af alle tilfælde af kræft i Danmark, med ca. 500 nye tilfælde hvert år.
Til enhver tid findes der omtrent 5000 mennesker i Danmark, som har kræft i skjoldbruskkirtlen. Det er et relativt højt tal, som skyldes at forløbet af sygdommen er fredeligt - ikke så mange dør af sygdommen.
Forekomst af de forskellige typer (målt i procent af alle tilfælde):
papillær kræft forekommer hyppigst. Den udgør ca. 70 % af alle tilfælde
Follikulær kræft udgør ca. 15 %
Medullær kræft forekommer hos ca. 7 %
Anaplastisk kræft forekommer næsten kun hos ældre mennesker og udgør ca. 8 %
Kan jeg få skjoldbruskkirtelkræft mere end én gang?
Man kan få tilbagefald af kræft i skjoldbruskkirtlen. Det er derfor vigtigt at følge de aftalte kontroller. I langt de fleste tilfælde kan dette behandles med radioaktivt jod eller operation.
