Fladlus

Videotekst

Området omkring kønsorganerne hos voksne mænd og kvinder er ofte dækket af tætvoksende kønshår. Disse hår kan blive tilholdssted for fladlus, hvis man bliver smittet gennem seksuel kontakt eller ved at dele tøj eller sengetøj med en person, som allerede har fladlus.

Fladlus er brune og omtrent på størrelse med et nålehoved. De er forholdsvis flade og kan ligne en lille krabbe.

Fladlus har klør, som hjælper dem til at holde sig fast i kønshårene, hvor de lægger deres æg. Æggene ser ud som små brune prikker og sidder godt fast på den nederste del af hårene tæt på huden. Voksne lus lever af menneskeblod, som de får adgang til ved at bide gennem huden. Gennem bidet overføres proteiner fra lusens spyt til menneskets hud.

Når en person har været smittet i flere dage, eller hvis vedkommende tidligere har været smittet, vil proteinerne blive genkendt af antistoffer i huden, og der frigives kemikalier, som forårsager kløe og betændelse i det smittede område. Fladlus kan behandles med håndkøbsmedicin.

Fladlus kan også findes i øjenvipper og øjenbryn.

Fladlus ses i dag mindre hyppigt end tidligere, muligvis fordi det i en periode har været almindeligt at fjerne kønsbehåringen ved barbering - hermed er det sværere for fladlusen at klare sig.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen