Lupus erythematosus
Videotekst
Normalt producerer kroppens immunforsvar nogle proteiner, som kaldes antistoffer, og som beskytter os mod sygdom. Antistofferne knytter sig til fx skadelige bakterier og virus, som vi kalder antigener, og som kan forårsage sygdom.
Lupus erythematosus, også kaldet lupus eller LE er en kronisk autoimmun sygdom, som betyder, at immunsystemet fejlagtigt angriber raske kropsceller og væv, uden at der eksisterer antigener. Når det sker, kaldes antistofferne for auto-antistoffer. Resultatet er skade på kroppens egne celler og væv, som kan føre til symptomer på lupus.
Der findes forskellige typer lupus. Fælles for dem alle, er at de forværres af sollys. Diskoid lupus er begrænset til huden; symptomerne er et skællende, ardannende udslæt, ofte i ansigtet, i hovedbunden, på kroppen og på arme eller ben. Der findes andre typer lupus i huden: fx. subakut lupus, dyb lupus og sommerfugleudslæt.
Systemisk lupus erythematosus, SLE, kan påvirke flere organsystemer i kroppen og symptomerne varierer i form af feber, mathed, vægttab, led- og muskelsmerter, hævede kirtler, sår i mundhulen, hårtab, eller kramper. Fordi sygdommen kan give så mange forskellige symptomer, kan den minde om en række andre sygdomme. Det mest karakteristiske tegn på SLE er et sommerfugle-formet udslæt over kinderne og næseryggen. Symptomerne kan komme og gå over mange år.
Årsagen til lupus er ukendt, men arv og miljøfaktorer spiller ind. Tilstanden opstår oftest hos yngre kvinder i 20-30 års alderen, men kan forekomme i alle aldre også hos mænd. I nogle tilfælde kan sygdommen være udløst af visse typer medicin. Lupusdiagnosen stilles med blodprøver og andre undersøgelser. Sygdommen kan behandles med medicin. Valget af behandling afhænger af sygdommens sværhedsgrad og af symptomerne.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
