Venøse bensår
Definition
- Et venøst bensår er et sår i huden under knæniveau, som ikke heler i løbet af seks uger
- Årsagen er i de fleste tilfælde venesygdom, oftest åreknuder, men forværrende faktorer er immobilitet, overvægt, traumer, åreforkalkning, vaskulitis (karbetændelse) og diabetes (sukkersyge)
Venesystemet i benene
- Vener er blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet
- I benene findes et overfladisk og et dybt netværk af vener
- Normalt presses blodet ind i de dybe vener og opad i benet, når lægmuskulaturen spændes ved gang eller løb, dette fænomen kaldes "venepumpen"
- Klapperne inden i venerne forhindrer, at blodet løber tilbage ned i benene
Tømning af venerne
- Når vi går, presses blodet ind i de dybe vener og opad i retning mod hjertet
Skader på venerne i læggen
- Funktionen af venerne i benene kan blive ødelagt efter en veneblodprop (dyb venetrombose; DVT)
- Venerne kan også blive udvidet som følge af åreknuder eller meget langvarigt stående arbejde
- Veneklapperne formår dermed ikke at aflukke åren, hvorved blodet løber tilbage, dvs. ned i benet
- Når venerne ikke kan tømmes, øges trykket inde i venen i læggen
Hvordan opstår et bensår?
-
På grund af det øgede tryk i venerne fremkommer der væskeansamling i benet (ødem). Dette hæmmer tilførslen af næringsstoffer og ilt til cellerne. Der fremkommer derfor irritation i vævet, der igen medfører øget dannelse af bindevæv. Huden på benet bliver derfor fortykket og irriteret, og der ses ofte brunlig misfarvning især i ankelregionen eller let eksem.
Forekomst af bensår
- Hyppigheden af bensår er 1-2 % i Europa
- Hyppigere hos ældre, hvor tilstanden rammer 3-4 % over 65 år
- Venøse sår har følgende placering (lokalisation)
- 5 % af sårene findes på øvre halvdel af læggen
- 87 % på nedre halvdel af læggen
- 8 % på foden (under anklen)
Venøst eller arterielt sår?
- Forskellen mellem arterielle (blodkar der fører blod til vævet fra hjertet) og venøse (blodkar der fører blod væk fra vævet) sår er:
- Et skinnebensår er som regel venøst
- Et fodsår er som regel arterielt
- Arterielle sår
- Giver smerter, når foden løftes eller ved fysisk aktivitet
- Venøse sår
- Giver hyppigst smerter, når foden sænkes
- Akut forværring af smerter:
- Tegn på infektion
Forværrende faktorer
- Åreknuder
- Tidligere veneblodprop
- Sukkersyge
- Dårligt hjerte, som forværrer eventuel ødemtendens
- Leddegigt
- Tidligere skader på læggen
- Rygning
- Dårlig ernæring
- Overvægt
- Sengeliggende el. på anden måde immobil
Inspektion af venøst sår
- Findes typisk på indersiden af den nederste 1/3 del af læggen
- Sårbunden er fugtig eller væskende, ofte dækket af gule (fibrin-) belægninger, og med spredt rødt (granulations-) væv
- Evt. tykke, gule belægninger men aldrig sort dødt væv
- Rødme i omgivelserne er tegn på infektion
- Sårets størrelse angives ved at måle længste diameter og diameteren vinkelret på denne
- Sår med atypisk udseende eller sygehistorie, overvej anden årsag fX cancer sår
Supplerende undersøgelser
- Mistænkes dårlig blodtilførsel, bør blodtrykket (BT) på arm og ankel måles (distal BT-måling)
- Aktuelle blodprøver
- Blodprocenten (Hb), blodsukker, albumin
- Evt. markører for infektion
- Dyrkning?
- Dyrkning er kun nødvendig ved mistanke om infektion og før antibiotikabehandling
- Podning tages efter rengøring og vask af sårbunden med vand
- Indlæggelse på hospital?
- Ved påvirket almentilstand eller hurtig progression af infektionen
Behandling - målsætning
- Symptomlindring
- Opheling af sår
- Forebyggelse af nye sår og komplikationer
Behandlingsprincipper
- Behandles hos egen læge og hjemmesygeplejerske
- Kompressionsbehandling
- Er hovedhjørnestenen i behandlingen og er yderst effektiv
- Valg af bandager
- Afhængig af sårets udseende
- Vanddrivende behandling?
- Skal kun bruges, hvis patienten har dårligt hjerte
Tiltag som øger ophelingen
- Multikomponent bandager fx 2 eller 4-lags kompressionsbandager
- Elevation af benet
- Øget mobilitet
- Vægtreduktion
- Lødig kost med tilpas meget protein m.v.
- Hudtransplantation hos udvalgte patienter
- Venekirurgi hos udvalgte patienter
Kompressionsbehandling - kontinuerlig
- Er omkostningseffektiv
- Anlægges som et-/to-/tre- eller firelagsbandage (anbefales)
- Bandagen mod huden kan indeholde zinkoxid eller skiffertjære, der beskytter huden
- Flerlagsbandagen kan ligge op til 1 uge
Kompressionsbehandling - der fjernes til natten
- Mindre effektiv end kontinuerlig behandling
- Måltaget kompressionsstrømpe eller bind, der påtages/anlægges om morgenen og fjernes til natten
- Patienten har ofte behov for hjælp til anlæggelse
- En "strømpepåtager" gør påførelse af kompressionsstrømpen nemmere
Sårbehandling
- Huden og såret rengøres med lunkent postevand, evt. håndbruser
- Tykke gule belægninger fjernes mekanisk med saks og pincet
- Ved smertefulde sår
- Lokalbedøvende salve smøres i såret ca. 30 min før det renses
- Fortsat smerter? Giv et hurtigtvirkende, stærkt smertestillende, medikament
Sårbehandling
- Vælg bandage efter sårets tilstand
- Beskyt såromgivelserne
- Ved stærkt væskende sår anvendes sugende bandager
- Altid supplerende kompressionsbandage
Sårbandager - pålægning af bandage
- Bandagen skal udfylde såret for at give god kompression i såret dog uden at give tryksår
- Overvækst af helingsvæv tyder på ødem, kan behandles med øgende kompression og lokalhormoncreme gruppe (II til III) i en kort periode
- Beskyt sårkanterne med zinkpasta eller lignende barrierecremer
Akut infektion
- Antibiotika gives ved tegn på infektion
- Akut infektion skyldes oftest streptokokker eller stafylokokker
- Behandles med penicillin V + penicillinasestabilt penicillin (ex. dicloxacillin)
- Lokal antibiotikabehandling bør undgås på grund af risiko for resistensvikling og sensibilisering
Prognose
- Hyppige tilbagefald, hvis et dårligt tilbageløb ikke er forsøgt opereret
- 50 % af patienterne har tendens til tilbagevendende sår
- Der er færre tilbagefald med vedvarende kompressionsbehandling
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
