Forebyg eksem i de kolde vintermåneder

Hør hvordan du bedst kan forebygge eksem i de kolde vintermåneder

Praktiserende læge Kristian Sandvej fortæller her om, hvordan du kan forebygge eksem, når vejret bliver koldt og tørt her om vinteren.

Videoen tager ca. 1½ minut og der er flere gode og nemme hverdagsråd.

Mange mennesker døjer med eksem og udslæt, der kommer og går i løbet af året. Når vi skifter fra sommer til efterår til vinter, hvor der bliver koldt og tørt, er det der hvor eksemerne tit kommer i udbrud. Det drejer sig om det der hedder atopisk eksem, også kaldet børneeksem hos børn og nogen kalder det også astmaeksem. Men i virkeligheden er det alt sammen atopisk eksem. Der er også noget der hedder skæleksem, det sidder mest i hårbunden eller i øjenbrynene og skæller rigtig meget. Til sidst er der også noget, som hedder rosacea. Ved rosacea bliver man meget rød i ansigtet og man kan få små bumse-agtige forandringer.
For alle tre sygdomme gælder, at de tit kommer i udbrud nu hvor vejret skifter. Hvis man skal forebygge dette, så er det en god idé at gå i gang med en fed creme inden det kommer i udbrud. Med fed creme, så mened der en med en fedtprocent på 75% eller mere. Samtidig gælder det for dem, som har atopisk eksem, at det er en god idé at gå i gang lidt før alle andre med at bruge handsker og halstørklæde, fordi det beskytter huden rigtig godt. Hvis du har det, som hedder skæleksem, så er det en god idé at begynde at føntørre dit hår, når du har været i bad. Det er måske ikke lige dig, men det er en rigtig god idé. En anden ting, som også kan være godt, er at bruge en god skælshampoo én gang om ugen, så undgår du måske, at det rigtigt kommer i udbrud.

Vil du vide mere?

Atopisk eksem - for borgere

Skæleksem - for borgere

Atopisk eksem - for sundhedsfaglige

 

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen