Kompressionsbind eller bandage

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Kompressions forbinding- eller bind anvendes ved tilstande, hvor der er væskeophobning i huden (ødem)
  • Oftest ved hævede ankler og underben, men indimellem også til armene
  • Bindene anlægges i spiral eller 8-tals form med 50 % overlapning, fx fra basis af storetåen til under knæet 
  • Det er vigtigt, at trykket under bindet aftager fra fod til knæ
  • Ofte erstattet forbindingen senere i forløbet af en kompressionsstrømpe, også kaldet støttestrømpe

Generelt

  • Kompressionsbind anvendes ved tilstande med væske ophobning i huden (ødem)
  • Væske ophobning skyldes ofte dårlige vener i underbenene
  • For at få den rigtige effekt af et kompressionsbind skal det anlægges rigtigt
  • Kompressionsbehandling skal altid ordineres af en læge for at sikre, at der ikke er en anden kredsløbsproblematik
  • Effekten er afhængig af, hvilket stræk bandagen er anlagt med og hvor mange viklinger, der anlægges ovenpå hinanden
  • Effekten falder ved stor omkreds af armen eller benet og ved anvendelse af brede bandager, mere end 12 cm

Anlæggelse af elastisk bind

  • Fordelen med et bind, dvs. en lang rulle forbinding, er at det kan tilpasses den enkelte person
  • Bind findes i flere kvaliteter, fra lidt til meget elastiske og klæbende eller ikke-klæbende
  • Man starter anlæggelsen af bindet svarende til basis af storetåen og slutter under knæet
  • Bindet anlægges i spiral eller 8-tals mønster
  • Bindet lægges som regel med 50 % overlap. Jo større overlap, jo højere kompression
  • Selvklæbende bind lægges i spiral med ca. 2/3 overlapning. Man kan også øge kompressionen ved at anvende et smallere bind
  • For at beskytte huden og udjævne eventuelle deformiteter bruges polstring med vat, skum eller filt 
  • Hælen skal dækkes og foden holdes i 90 graders bøjning. Det er vigtigt, at trykket er størst ved foden og mindst ved knæet. Dette opnås ved at bindet strækkes lige meget
  • Det er vigtigt at huske, at kompressionen er størst ved små diametre, fx ved tynde lægge
  • Senere kan der skiftes til en kompressionsstrømpe, tidligere kaldt støttestrømpe

Et eksempel på en patient med meget hævede underben og et stort behov for kompressionsforbinding, ellers vil der på sigt komme svære hudforandringer og øget risiko for rosen-erysipelas. Foto venligst udlånt af Danderm
 Foto venligst udlånt af Danderm

Bandage typer

Elastiske kompressionsbandager (langstræksbandager)

  • Elastiske bandager har elastiske fibre, der strækker sig mere end 100 %. De kan anvendes til både oppegående og immobile patienter
  • Kan tages af om natten, hvis man ønsker det
  • Elastiske bandager anvendes med forsigtighed hos personer med åreforkalkning i benene
  • Bandagerne skal omlægges dagligt

Uelastiske kompressionsbandager (kortstræksbandager)

  • Det uelastiske kompressionsbind kan strækkes 90 % af sin længde. Bandagen har effekt, når man bruger sin venepumpe, og anvendes derfor til oppegående personer
  • Kan tages af om natten, hvis man ønsker det
  • I starten af behandlingen skal kompressionen omlægges dagligt eller flere gange dagligt ved kraftigt ødem, fordi ødemer reduceres mest i starten

Multikomponentbandager

  • Disse bandager anvendes oftest til patienter med svær venøs insufficiens eller lymfødem
  • Ofte hurtigere sårheling, når der anvendes multikomponentbandager

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen