Som pollenallergiker kan du reagere med allergiske symptomer, hvis du spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier.
Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer, såkaldte allergener, i pollen og lignende allergener i fødevarer.
Denne allergiske reaktion kaldes krydsreaktion.
Op mod 70 % af personer med birkepollenallergi kender til fænomenet. Enkelte oplever kun symptomer i selve pollensæsonen, mens andre kan få symptomer året rundt.
Det er sjældent, at du får symptomer fra alle de fødevarer, der står opført under hver hovedgruppe af pollenallergi. (Se liste med krydsreagerende fødevarer nedenfor).
Undgå kun fødevarer, hvis du har oplevet symptomer på krydsallergi. Du kan sagtens spise frugter, grøntsager samt nødder, hvis du ikke får nogen symptomer.
Normalt er symptomer ved krydsallergi lette og harmløse. Almindelige symptomer kan være kløe i munden, kløe i halsen, kløe helt ud i ørene eller hævede læber.
Det kalder man Oralt Allergi Syndrom (OAS).
Mere sjældne er symptomer som nældefeber (udslæt og kløe), astma og mave- og tarmbesvær.
I sjældne tilfælde kan nogle personer opleve kraftige allergiske reaktioner, fx hævelser i svælget og halsen samt besværet vejrtrækning.
Hvis du har oplevet at reagere med kraftige symptomer efter indtag af fødevarer, der krydsreagerer med pollen, er det vigtigt at tale med din læge om, hvilke forholdsregler du skal tage, hvis du ved et uheld kommer til at spise noget, du ikke kan tåle.
Ved pludselig, kraftig hævelse af svælg og hals samt akut besvær med at trække vejret, skal du omgående søge læge, skadestue eller ringe til 112.
Du kan komme ud for at reagere på fødevarer, som ikke står på listen. Fx kan du ved udenlandsrejser blive præsenteret for eksotiske frugter som morbær, frisk ananas, mango, papaja og lignende, som kan overraske ved at give krydsallergiske reaktioner.
Vær derfor ekstra forsigtig, hvis du får eksotiske frugter eller grøntsager, du normalt ikke spiser. Start med tage en lille bid i munden og mærk efter, om det giver dig symptomer, som fx kløe i munden.
Er pollenallergien velkendt, er der normalt ikke grund til at undersøge krydsallergi nærmere. Enkelte, der reagerer meget kraftigt eller på flere fødevarer, kan have behov for rådgivning hos en speciallæge eller diætist med faglig kompetence indenfor allergi.
Den eneste effektive behandlingsmulighed ved krydsallergi er at undgå at indtage de fødevarer, der udløser symptomer. Det gælder især, når der er tale om kraftige symptomer.
Er der kun tale om lette og ikke særligt generende symptomer, er det selvfølgelig svært at tage krydsallergien helt alvorligt og undgå al indtagelse af de relevante frugter og grøntsager.
Nogle gange kan samtidigt indtag af flere krydsreagerende fødevarer dog potentiel forstærke symptomerne.
Oftest kan tilberedning fjerne eller kraftigt reducere generne. Frugt og grøntsager, der er varmebehandlet (stegt, kogt eller bagt), kan som regel spises alligevel uden problemer, da de proteiner, som man plejer at reagere på, ikke er varmestabile og dermed bliver mindre allergene.
Se i øvrigt nederst i artiklen under: Råt, varmebehandlet eller frosset.
Der kan ind imellem være andre ledsagende faktorer – såkaldte co-faktorer – på spil, som ganske pludseligt og uden varsel kan forstærke den allergiske reaktion.
Det kan dreje sig om infektion, indtag af alkohol eller medicin (fx smertestillende), hård fysisk aktivitet (fx sport) og andre sammenfald, der er vanskelige at gennemskue.
Hvis du reager med symptomer på krydsallergi, så spyt straks maden ud. Indtagelsen af antihistamin vil dæmpe symptomerne. Det er en god idé af notere, hvilke fødevarer du har spist, så du kan undgå dem til en anden gang.
Reagerer du med kraftige symptomer, efter du har spist/drukket fødevarer, bør du søge læge.
Det anbefales ikke at tage antihistamin forebyggende, før du spiser/drikker kendte eller ukendte krydsreagerende fødevarer. Det kan skjule de første symptomer på overfølsomhed, der ellers advarer om, at du er på kollisionskurs med din krydsallergi.
Dermed kan du komme til at indtage krydsreagerende allergener i så store mængder, at hele kroppen – og ikke bare mund og svælg – inddrages i en allergisk reaktion med potentiel risiko for mere alvorlig reaktion.
Vaccinationsbehandling (immunterapi) mod pollenallergien hjælper som regel ikke krydsreaktionerne! Kun ca. 30 % af personerne oplever, at deres fødevareallergiske symptomer bliver mindre.
Nedenunder finder du en oversigt over de fødevarer, der hyppigst krydsreager med pollen. Listerne kan bruges som en vejledning i, hvilke fødevarer du skal være opmærksom på. Det er sjældent, at du får symptomer fra alle de fødevarer, der står opført under hver hovedgruppe. Du kan derfor godt spise de frugter og grøntsager, der ikke giver dig symptomer, også selvom de står på listen.
Kilde: Pollenallergi og mad, Fødevarestyrelsen
Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved birkepollenallergi og ved allergi over for el, elm og hassel:
Frugter | Abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, fersken, pære og æble (specielt grønne) |
Grønsager | Gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, ærter og selleri (både knold og blad) |
Nødder/peanut | Peanuts, hasselnødder, mandler, cashewnødder, valnødder, paranødder, pistacier, pekannødder, macadamianødder |
Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved græspollenallergi:
Frugter | appelsin, banan, melon |
Grønsager | grøn peber, pastinak, selleri (knold- og blad-), tomat, ærter |
Nødder | jordnødder/peanuts |
Andet | persille, purløg, visse kryddersnapse, vermouth, solsikkekerner, kamille |
Fødevarer, som kan give allergiske reaktioner ved bynkepollenallergi:
Frugter | appelsin, melon, banan |
Grønsager | bønner, ærter, kikærter, linser, peberfrugt, selleri (knold- og blad-), soja, tomat, gulerod, pastinak, persillerod |
Andet | kamille, persille, solsikkekerner, krydderier og krydderurter (fx pizza-krydderier) |
Anis, karry, merian, basilikum, koriander, oregano, dild, kommen, paprika, estragon, løvstikke, sort peber, fennikel, malurt, timian.
Krydderier og krydderurter kan give symptomer, hvis man er allergisk over for selleri og samtidig er allergisk over for bynkepollen eller birkepollen.
Reaktioner over for krydderier og krydderurter forekommer dog sjældent.
Det er især i den friske, rå skal, at de pollen-krydsreagerende allergener i frugter og grøntsager findes. Nogle oplever forskel på, om de spiser fx æbler med eller uden skræl, om kartoflerne er nye eller gamle.
Indimellem er det nok at lade det grønne blive lidt hengemt – eller at skrælle frugten eller grøntsagen før indtagelse for at fjerne eller væsentligt reducere de allergiske symptomer.
De fleste med pollenallergi kan bedre tåle fødevarerne, når de er blevet kogt, bagt eller stegt.
Får du symptomer af rå selleri og nødder, kan du dog opleve også at have problemer, når de er varmebehandlede. Du må prøve dig forsigtigt frem, medmindre du har oplevet meget kraftige reaktioner.
Græspollenallergikere kan krydsreagere over for friske ærter, men tåler som regel ærter, der har været dybfrosset. Det kan overraske, da det overvejende er frosne ærter, der anvendes i almindelig madlavning, og derfor er denne krydsallergi ofte ikke kendt af græspollenallergiske personer.
Har du reageret med krydsallergi på bestemte fødevarer, så hold øje med dine indkøb af dagligvarer. Varedeklarationen på færdigpakkede fødevarer vil vise, hvad varen indeholder af ingredienser. Du kan risikere, at producenten ændrer sammensætning af ingredienser. Derfor anbefales det, at den skal læses altid, selvom du kender varen.
Der er mange fødevarer, der indeholder nødder, jordnødder og selleri. De er med på listen over ingredienser, der altid skal stå på varedeklarationen, hvis de indgår som ingrediens.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
