Pletskaldethed (alopecia areata) er et pludseligt opstået hårtab i mindre afgrænsede områder
Kan opstå i hårbunden, øjenbryn,
skægget eller i kropsbehåringen
Hos ca. halvdelen normaliseres hårbunden inden for 6-12 måneder
Næsten alle oplever et nyt forløb med hårtab senere i livet
Hvad kan du selv gøre mod pletskaldethed?
Tilstanden forsvinder i mange tilfælde af sig selv
Binyrebarkhormoncreme på recept kan fremskynde ny hårvækst
Pletskaldethed kan ligne svamp, og hvis du er i tvivl, kan lægen afgøre dette
Du kan ikke gøre noget for at forebygge pletskaldethed
Hvad er pletskaldethed?
Pletskaldethed er et pletvist hårtab, som opstår pludseligt og ofte i en ung alder hos både mænd og kvinder.
Ca. 2% får alopecia areata i løbet af livet.
Pletskaldethed kan være en belastning for selvværd og livskvalitet, men sygdommen er helt ufarlig.
Pletskaldethed kaldes på fagsprog for alopecia areata.
Pletskaldethed (alopecia areata) i hovedbunden
Hvad er symptomerne på pletskaldet?
Pludseligt opstået hårtab på få cm store områder, oftest i hårbunden, men anden behåring kan også blive ramt, fx øjenbryn, skæg, kropsbehåring.
Pletterne er blege med hårløs og glat hud.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen giver sig selv ud fra hårtabets udseende. Da der er en mulig sammenhæng med andre autoimmune sygdomme, vil lægen ofte spørge ind til om du har tegn på andre af disse sygdomme. Det kan påvises med blodprøver.
Vævsprøve (biopsi) af huden i det hårløse område er sjældent nødvendig.
Pletskaldethed (alopecia areata i hovedbunden
Hvorfor opstår pletskaldethed?
Årsagen til pletskaldethed er ukendt, og sygdomsprocessen er ikke klarlagt.
Arvelighed er højst sandsynligt afgørende for, at du får pletvist hårtab.
Der er sammenhæng med autoimmune sygdomme som diabetes, pletter med tab af pigment (vitiligo) og stofskifteforstyrrelser. Det er blevet påvist, at medicin, der nedsætter immunforsvaret, kan give en forbigående vækst af hår ved alopecia areata. Pletskaldethed betragtes derfor som en såkaldt autoimmun sygdom, hvor man udvikler antistoffer mod sine egne hårsække.
Lokale forstyrrelser i immunapparatet er også vigtige, da udvikling af et område med hårtab et sted på kroppen kan ske samtidig med, at nye hår vokser op i et andet område.
Hvordan kan pletskaldethed udvikle sig?
Pletskaldethed starter ofte i hårbunden med en eller nogle få møntstore områder med hårtab, som gradvist bliver større i løbet af nogle uger. Skæg, øjenbryn og øjenvipper kan også være påvirket.
I sjældne tilfælde kan hårtabet ramme hele hårbunden og al kropsbehåring.
Både symptomer og sygdomsforløb varierer meget. Omkring halvdelen af dem der rammes af pletskaldethed får håret tilbage igen af sig selv inden for seks måneder. Tilbagefald af sygdommen er meget almindelige, og efter ca. 20 år vil omtrent alle have fået tilbagefald med ny omgang med hårtab.
Hos enkelte personer er tilstanden aktiv i flere år, ofte således at der kommer ny vækst af hår på de ældste pletter, mens der opstår nye pletter med hårtab.
Oftest forsvinder håret i et cirkulært område. Huden i området er helt glat, og der er ingen tegn på dannelse af ar.
Hvordan behandles pletskaldethed?
Som regel kan det betale sig at vente og se tiden an inden aktiv behandling, da tilstanden i de fleste tilfælde går over af sig selv igen uden behandling.
Hos ca. 50 % normaliseres hårbunden inden for 6-12 måneder. Nogle få tilfælde bliver ikke bedre. Det gælder især de tilfælde, hvor der er totalt hårtab (alt hår på hovedet tabes) eller universelt hårtab (alt hår på kroppen forsvinder).
Ved behov for behandling anvendes binyrebarkhormoncreme (på recept), typisk i en periode på 8-12 uger.
Binyrebarkhormon som indsprøjtninger i hårbunden er ofte lidt mere effektivt, denne behandling gives af hudlægen
Eventuelt kan medicin af typen minoxidil anvendes - det er et medikament, der også anvendes ved andre former for hårtab.
Nye cremer til behandling af pletskaldethed er på vej, det drejer sig om typen af medicin, der kaldes JAK-hæmmere, og effekten er endnu ikke fastlagt.
Til behandling af svære tilfælde kan man behandle med tabletter som dæmper immunforsvaret - problemet med dette er, at behandlingen kun virker så længe den tages, og at der er mange bivirkninger ved at dæmpe immunforsvaret over længere tid - bl.a. øget risiko for infektioner og for kræftsygdomme. Nye behandlingsmidler til svær pletskaldethed er JAK-hæmmere i tabletform, effekten af disse er lovende, men også her er der påvirkning af immunforsvaret mens behandlingen står på. Behandling med JAK-hæmmere er meget kostbar, og ikke tilskudsberettiget i DK.
Hvordan undgår jeg at få eller udvikle pletskaldethed?
Pletskaldethed er overvejende en arvelig betinget sygdom og kan ikke forebygges.
Hvordan udvikler tilstanden sig?
Forløbet varierer meget. Hos mere end halvdelen af personerne kommer håret tilbage af sig selv indenfor 6-12 måneder.
Det tager som regel flere måneder, før håret er vokset ud igen, og der kan opstå pigmentændringer i det nye hår, der vokser frem.
Hvis du oplever hårtab efter en infektion eller en graviditet, er det sjældent pletskaldethed. Her er der andre årsager til hårtabet, som oftest bedres af sig selv.
Prognosen for pletskaldethed er dårligere hvis:
Hårtabet varer længere end et år
Hårtabet starter før puberteten
Hårtabet er stort
Hvis du samtidig har atopisk eksem
De fleste vil opleve, at forløbet med hårtab gentager sig senere i livet.
Hvor hyppig er pletskaldethed?
Pletvist hårtab ses hyppigt. Risikoen for at få det på et tidspunkt i løbet af livet er ca. 2 %.
