Dermatitis herpetiformis

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • En kløende hudsygdom med små blærer - ofte på arme og ben
  • Ses sammen med gluten intolerance (cøliaki), men der er sjældent symptomer fra tarmen i starten
  • Den vigtigste behandling er at undgå gluten evt. suppleret med medicin
  • Diagnosen stilles med en vævsprøve fra huden

Hvad er dermatitis herpetiformis?

  • Dermatitis herpetiformis er en sjælden hudsygdom, der klør intenst
  • Desværre er navnet misvisende, fordi sygdommen intet har med herpes virus at gøre. Før i tiden benævnte man alle hudsygdomme med blærer i huden herpes
  • Sygdommen har ikke et dansk navn
  • Der er typisk små kløende blærer i huden fyldt med klar væske, ofte på arme og ben hos yngre personer. Huden er ofte lyserød og lidt hævet i området
  • Hudsygdommen skyldes nogle antistoffer i blodet, der binder sig til huden. Sygdommen er forbundet med tarmsygdommen cøliaki - også kendt som gluten intolerance, hvor man ikke kan tåle gluten i kosten
  • Oftest har personer med dermatitis herpitiformi ikke symptomer på tarmsygdommen, selv om de har samme type antistoffer, som ses ved cøliaki

Nærbillede af de små vesikler. Foto venligst udlånt af Danderm.
Foto af albue med dermatitis herpetiformis, nærbillede

Dermatitis herpetiformis på armene. Foto venligst udlånt af Danderm.
Foto af albuer med dermatitis herpetiformis

Dermatitis herpetiformis udslæt på lårene uden tydelige blærer
Foto af albue med dermatitis herpetiformis på det ene lår, blærerne er ikke så tydelige

Hvad er symptomerne på dermatitis herpetiformis?

  • Sygdommen starter med en stærkt kløende, sviende og stikkende fornemmelse i huden, særligt på ydersiden af albuer, knæ og på balder og ryg
  • Efterhånden ses et udslæt med små, grupperede knopper eller blærer, der let brister
  • Den udtalte kløe medfører kradsemærker og eventuelt eksem
  • Meget sjældent ses små blærer på slimhinden i munden
  • Kløen er intens. I mange tilfælde har personen observeret en lille, vandfyldt blære i huden, der blev kradset op og efterlader et lille sår
  • Der kan være symptomer på glutenintolerans fra tarmen, men i reglen er det ikke tilfældet

Hvilke symptomer skal være særlig opmærksom på?

De tidligste symptomer er intens kløe på albue, knæ, ryg og balder, især hos unge voksne. Bagefter kommer der små væskefyldte blærer i disse hudområder.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen bliver stillet ved fund af de typiske forandringer i huden hos patienter med cøliaki, men der tages en prøve fra huden for at bekræfte mistanken. Ofte stiller hudlægen diagnosen hos en yngre person med kløende blærer i huden.

Lægen stiller den endelige diagnose ved at analysere en vævsprøve fra huden. Det skal foretages en særlig immunfarvning af vævsprøven fra huden, for at man kan være sikker på diagnosen.

Hvorfor får man dermatitis herpetiformis?

  • Størstedelen af personer med denne hudsygdom har en særlig vævstype, som personer med cøliaki også har
  • Hudsygdommen kan opfattes som en hudlidelse, der opstår pga. af en irritativ tilstand i tarmen i forbindelse med indtagelse af gluten. I overgangen mellem de øverste hudlag ophobes antistoffer. Disse antistoffer angriber huden (autoantistoffer) og medfører en betændelses lignende tilstand med dannelse af små vandblærer i huden
  • Autoantistofferne forsvinder, når personen med dermatitis herpetiformis spiser en diæt uden gluten. Men de vender tilbage, hvis man igen indtager gluten
  • Selv om få personer med dermatitis herpetiformis har symptomer på tarmsygdom (10 %), kan man hos de fleste børn og voksne med tilstanden se forandringer i tyndtarmen ved kikkertundersøgelse

Hvilken behandling er der?

  • Målet med behandlingen er at dæmpe sygdommens aktivitet i hud og hindre andre komplikationer
  • Den vigtigste behandling er at fjerne gluten fra kosten (se diæt ved dermatitis herpetiformis). Det virker både på tarm- og hudsymptomer, men virkningen på huden ses ofte først efter flere måneders glutenfri diæt - hos nogle først efter 1,5 år
  • Det kløende udslæt behandles med binyrebarkhormon creme
  • Ved medicinsk behandling anvendes lægemidlet dapson som tabletter, der ofte har en god effekt og virker relativt hurtigt
  • Udslættet vil normalt blive mindre i løbet af få dage ved denne behandling
  • Høje doser af dapson øger dog risikoen for bivirkninger, specielt henfald af de røde blodlegemer

Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?

Hvis du fjerner gluten fra kosten, vil du kunne nedsætte dosis og i nogle tilfælde helt ophøre medicinsk behandling.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre dermatitis herpetiformis?

En glutenfri diæt vil i de fleste tilfælde holde sygdommen i ro eventuelt i kombination med medicinsk behandling med dapson.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hvis du har et intens kløende udslæt med små blærer og lokaliseret til albuer, knæ, ryg og balder, bør du søge læge.

Hvornår behandler man dermatitis herpetiformis?

Hudsygdommen skal stort set altid behandles pga. kløen. Ofte vil det være en hudlæge, der har stillet diagnosen og starter behandlingen med dapson tabletter. Behandlingen kan ofte fortsætte hos egen læge.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Sygdommen er kronisk og livslang, men behandlingen, som først og fremmest består af glutenfri diæt, vil i de fleste tilfælde føre til, at personen ikke er generet nævneværdigt.

Forstyrrelse i skjoldbruskkirtel hormonet, se stofskiftet-for-højt-og-for-lavt, ses hos en del af patienterne

Er dermatitis herpetiformis farligt?

Nej, hudsygdommen er ikke på nogen måde livstruende, men den kan være meget generende. Cøliaki kan være mere alvorlig og kan hos børn medføre nedsat vækst.

Hvor hyppig er dermatitis herpetiformis?

Dermatitis herpetiformis er en sjælden tilstand i Danmark, men er hyppigere i Sverige og Finland med en forekomst på henholdsvis 39 og 66 per 100.000 indbyggere. Sjælden hos personer der ikke stammer fra Nordeuropa. 

Modsat cøliaki er hudsygdommen hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Debutalderen varierer meget, men sygdommen debuterer oftest i 30-årsalderen. Sygdommen er meget sjælden hos børn.

Kan man få dermatitis herpetiformis mere end én gang?

Det er en kronisk hudsygdom, men den kan gå i ro ved den rette behandling.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Foto

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen