Loppebid ses som små kløende knopper. Der vil ofte være to eller flere på række
Loppebid ses ofte på underben og ved buksekanten
Fuglelopper er den hyppigste årsag til loppebid hos mennesker - de vågner op og er klar til angreb om foråret
Det er vigtigt at fjerne eller sanere gamle fuglereder
Fuglelopper kan også angribe hunde og katte, som kan føre loppen ind i huset
I Skandinavien overfører lopper ikke sygdomme
Lopperne kommer om foråret
Om foråret får mange insektstik, specielt på benene og i buksekanten ved taljen - dette er typiske steder for fugleloppebid.
Lopperne vågner til nyt liv, når varmen kommer tilbage efter en kold vinter.
Foto af fugleloppe
Fuglelopper findes i fuglereder, i fuglekasser, under tagsten og i ventilationssystemer i vægge. De kan også findes i hønsehuse.
Fuglelopper formerer sig om foråret og har deres larver i fuglereder. Den overvintrer som voksen loppe i en kokon i fuglereden. Næste forår, fra marts til juni, er loppen klar til at tage springet over på en fuglevært. Lopperne hopper på fugle, mennesker, katte og andre dyr. Katte og hunde får ofte lopper på sig og tager dem med ind i huset, hvor de kan overføres til mennesker.
Reaktion på loppebid
Loppebid ses og mærkes på huden som små kløende knopper med et centralt stik. Der vil ofte være to eller flere knopper (bid) på en række. Loppebid ses tit på underben og/eller ved buksekanten, men de kan komme overalt på huden. Fuglelopper er den hyppigste årsag til loppebid hos mennesker.
Der er stor individuel variation med hensyn til hudreaktionen på loppebid. Nogle får store reaktioner og kraftig kløe over længere tid. Andre mærker lidt eller intet til dem.
Hvis "årsagen" til lopperne ikke bliver fjernet, vil man blive bidt igen og igen.
Hvis det klør meget, kan du købe hydrokortison creme i håndkøb og smøre på 1-2 gange dagligt i en kort periode.
Sådan kommer du af med fuglelopperne
Fuglereder skal opspores og fjernes:
Sprøjt med insektmiddel (fra spraydåse) på redestedet, hvor fuglereden har været
Insektspray indendørs er ikke nødvendigt
Fuglelopper tåler ikke opvarmet indendørsklima i mere end 1-2 uger
Rengøring af fuglekasser
Fuglekasser rengøres og sprøjtes med insektspray
Gammelt redemateriale fjernes
Indendørs rengøring
Indendørs støvsuges inficerede rum samt senge og liggepladser for kæledyr
Lopper er lyssky, og det er vigtigt at støvsuge grundigt langs lister og sprækker
Lopperne kan findes i sengetøj og soveposer, som skal rystes grundigt
Kulde dræber ikke lopperne
Der er ikke kendt overførsel af sygdom med fuglelopper til mennesker her i landet.