Et dermatofibrom er en godartet lyserød til gråbrunlig knude i bindevævet i huden. Forandringen er hyppig og ses ofte på skinnebenene, især hos kvinder.
Hudoverfladen er lyserød eller gråbrun, ofte med et lysere hvidligt centrum og mørkere hud ude i kanten. Der findes ikke et dansk navn for denne hudforandring.
Knuden er som regel under 1 cm i diameter og føles som en lille gummiagtig forandring i huden.
Normalt er der ikke andre symptomer, men hos omkring 10 % kan der være kløe, irritation eller smerte. De generende, men fredelige dermatofibromer, fører en del patienter til lægen.
Du skal henvende dig til lægen, hvis knuden begynder at vokse eller bliver mørkere. Eller hvis der er tvivl om diagnosen.
Det karakteristiske udseende gør, at diagnosen normalt er enkel, i de fleste tilfælde er behandling ikke nødvendig. Det er typisk, at man ikke kan trække huden sammen over dermatofibromet. Der opstår en lille fordybning, som kaldes knaphulstegn, når man trækker huden sammen hen over forandringen. På engelsk kaldes det dimpling sign.
Dermatofibromer varierer i antal og kan findes på overkrop, arme og ben - ofte på forsiden af skinnebenene. Oftest har man kun et dermatofibrom. De er hyppigere hos kvinder.
Knuden bliver formentlig dannet som en reaktion på forbigående irritation i huden. Ofte et insektstik, en lille skade på huden eller efter en betændt hårsæk. Dermatofibromer opstår oftest efter teenageårene.
Nej, de smitter ikke, for knuden består af bindevæv, der bliver dannet som følge af irritation af huden.
Nej, men ved nogle sjældne sygdomme, ofte med nedsat immunforsvar, kan ses mere end 15 dermatofibromer hos samme person.
Hvis der er tvivl om diagnosen eller hurtig vækst af knuden, bør den undersøges nærmere af en hudlæge eller fjernes kirurgisk og sendes til vævsundersøgelse.
Nogle patienter kan få dermatofibromet til at skrumpe ved at de får behandling med frysning, kryoterapi.
Desværre vides ikke, hvorfor nogle mennesker danner dermatofibromer. Hvis du har en smertefuld knude i huden, bør du undersøges af en læge.
Undgå læsioner af huden, undgå at kradse i forandringen, og søg læge hvis dermatofibromet vokser eller skifter farve.
Nej, knuderne i huden er helt ufarlige, men forsvinder som regel ikke af sig selv.
Dermatofibromer er almindelige og opstår oftest hos unge voksne. Dermatofibromer kaldes også histiocytomer
Ja, du kan godt få det flere gange, men de fleste har kun 1-3 stk. Mere end 15 dermatofibromer kan være tegn på anden sygdom, og skal udredes nærmere.
Foto
Knaphulstegn (dimpling sign) i huden ved dermatofibrom
Brunligt dermatofibrom nederst, her kan man se knaphulstegn, hvor den øverste del af huden kan skubbes op omkring forandringen, der sidder godt fast i underhuden.
Et mere lyserødt dermatofibrom, hvor den omgivende hud kan trækkes sammen og der danner sig et "knaphul" over dermatofibromet.
.
Lysebrunt dermatofibrom, hvor man kan skubbe den omgivende normale hud op omkring dermatofibromet - knaphuls tegnet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
