Lægemiddeludslæt

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Lægemiddeludslæt er hudforandringer, der opstår som en bivirkning til et lægemiddel, man indtager eller har indtaget indenfor 8 uger
  • Udslættet skyldes som regel noget medicin, du er begyndt på at tage inden for de sidste 2-4 uger
  • Udslættet kan variere af udseende. Det kan opstå umiddelbart efter start af behandlingen, eller i ugerne efter behandlingen er stoppet
  • Lægemiddeludslæt kan vare fra få dage til flere uger
  • Du bør stoppe med at tage den mistænkte medicin straks og lave en ny plan med din læge

Hvad er et lægemiddel udslæt? 

  • Lægemiddeludslæt er hudforandringer, der opstår som en bivirkning til et lægemiddel, du indtager
  • Man kan ikke se på udslættet, hvilken type medicin der er årsagen
  • Det er ofte lidt af et detektivarbejde for lægen at finde ud af, hvilken type medicin du har fået udslæt af, og om det er en bivirkning eller en eventuelt allergisk reaktion
  • Hudforandringer som bivirkning til medicin kaldes også et medikamentelt udslæt
  • Det er almindelig kendt, at penicillin kan give udslæt 
  • Lægemiddeludslæt kan forekomme i alle aldre
  • Naturmedicin kan også give udslæt

Hvad er symptomerne på udslæt på grund af medicin?

Udslættet kan vise sig i form af:

  • Rødme af huden
  • Rødlige - til gråbrune pletter på huden
  • Hævelse af huden
  • Røde eller grålilla ringformede forandringer i huden
  • Pletvise blødninger i huden
  • Vabler/blærer i huden
  • Små pustler, altså bumselignende forandringer i huden
  • Pigmentforandringer - ofte mørke skjolder i huden
  • Nældefeber med kvadler, dvs pletformet hævelse af huden
  • Nogle typer lægemiddeludslæt udløses af sollys
  • Reaktionerne er næsten altid symmetriske. Det vil sige, de kommer på begge sider af kroppen eller hele kroppen

 

Foto af rødplettet udslæt på lårene efter behandling med antibiotika
Foto venligst udlånt af Danderm

 

Foto af lægemiddeludslæt på underarmene, der er udløst af solen stråler
Foto venligst udlånt af Danderm

 

Foto af et skællende, brunligt lægemiddel udslæt
Foto venligst udlånt af Danderm

 

Foto af lægemiddel udløst nældefeber, der ses små kvadler i huden
 Foto venligst udlånt af DermNet

 

Hvordan stilles diagnosen?

  • Lægen vil spørge grundigt ind til, hvad for noget medicin du tager - det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin
  • Man er som regel begyndt på den medicin der er årsag til udslættet 2-4 uger før, at de første symptomer kommer
  • Blodprøver kan bruges til at påvise nogle former for allergiske reaktioner

Hvorfor får du lægemiddeludslæt?

  • Antibiotika som fx penicillin er en af de hyppigste årsager til lægemiddeludslæt
  • Det meste medicin kan give allergiske reaktioner og udslæt, det er bare sjældent
  • En del medicin kan give øget følsomhed overfor lys, både fra solen og solarier
  • Man ved ikke, hvorfor den enkelte person reagerer med udslæt
  • Nogle nye typer kræftbehandlingen, der er effektive overfor kræft giver meget hyppigt udslæt

Hvordan behandles tilstanden?

  • Du skal stoppe med at tage den udløsende medicin med det samme 
  • Hvis der er alvorlig reaktion, hvor dit ansigt eller slimhinder i mund og luftveje hæver op, eventuelt ledsaget af shock, skal du behandles med det samme
  • Ved beskedne udslæt kan det undtagelsesvist være forsvarligt at behandle udslættet og fortsætte med lægemidlet, hvis det er vigtigt for behandlingen af den primære sygdom. Det er fx tilfældet ved kemoterapi og andre typer behandling for kræft
  • Hvis symptomerne bliver værre, skal du imidlertid altid afbryde behandlingen  i samarbejde med din læge
  • Behandling med antihistaminer kan bruges ved kløende nældefeber
  • Behandling med binyrebarkhormon, enten som creme eller tablet, kan bruges ved sværere reaktioner
  • I visse tilfælde henvises du til behandling på en Allergologisk Afd., der i særlige tilfælde kan dæmpe din lægemiddelreaktion fremover, såkaldt desensibilisering

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Hvis du pludselig får udslæt efter at være startet på et nyt lægemiddel, eller selv er begyndt på noget naturmedicin, skal du i samarbejde med din læge stoppe behandlingen
  • Det er også meget vigtig at forhindre, at du bliver udsat for de samme eller lignende lægemidler igen

Hvordan undgår jeg at få det eller gøre det værre?

  • Lægerne kan ikke forudse, hvem der vil reagere med bivirkninger til et lægemiddel, herunder udslæt, men nye udslæt kan forebygges ved at undgå at indtage medicin, som du har en kendt allergi overfor. Skriv navnet på medicinen ned, som du ikke kan tåle, så du senere kan huske det

Hvornår skal jeg søge hjælp?  

  • Hvis du har vejrtrækningsbesvær, skal du straks søge hjælp, ring 112 hvis du hæver op inde i munden
  • Ved milde tilfælde af udslæt uden andre symptomer kan du eventuelt se tilstanden an. 

Foto af patient med såkaldt angioødem, der er nældefeber i ansigtet. Hvis det opstår samtidigt med vejrtrækningsbesvær skal man søge læge
Foto venligst udlånt af Danderm

Hvordan udvikler sygdommen sig?

  • Udslættet udvikler sig typisk indenfor 2-4 uger, efter du er gået i gang med behandlingen og kan opstå 6-8 uger efter, at du er stoppet med medicinen
  • Man kan dog i sjældne tilfælde få udslæt, få timer efter man har indtaget medicin
  • Risiko for sværere reaktioner stiger, hvis du blive ved med at tage medicinen. Symptomerne varer typisk fra 3 dage til flere uger
  • Allergi overfor medicin varer hele livet

Alvorlige komplikationer ved lægemiddeludslæt er sjældne, men kræver behandling akut:

Er det farligt?

  • Et lægemiddeludslæt kan være en forløber for den farlige allergiske anafylaktiske reaktion, der ofte starter med nældefeber
  • Ellers er selve lægemiddeludslættet ikke farligt i sig selv - kun hvis det ses som et led i en allergisk reaktion, der ses i 10 af tilfældene
  • Langt de fleste reaktioner på lægemidler er ikke allergiske
  • Toksisk epidermal nekrolyse er en farlig tilstand, hvor stort set hele huden kan skride af

Hvor hyppigt er det?

  • Cirka 10-20 % af patienter på sygehus og 1-5 % af personer i almen praksis oplever bivirkninger ved medicinsk behandling. Hudreaktioner udgør cirka 15 % af disse bivirkninger

Kan jeg få det mere end én gang?

  • Ja, og det er især farligt, hvis det drejer sig om en allergisk reaktion

 

Vil du vide mere?

Illustrationer

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen