Medfødte modermærker og spædbarnsalderens hudforandringer

Hvad er medfødte modermærker - hudforandringer ved fødslen og i spædbarnealderen?

Medfødte modermærker, også kalde fødselsmærker kan inddeles i 2 hovedgrupper:

1. Brune (pigmenterede) modermærker, også kaldet skønhedspletter
2. Karholdige modermærker(udgået fra blodårer og lymfekar)
   • Disse inddeles yderligere i jordbærmærker (hæmangiom) og storkebid samt andre såkaldte karmisdannelser. Det er tilstande, hvor der i underhuden er dannet særligt fremstående blodkar eller lymfekar i fostertilværelsen.

Både de pigmenterede og de karholdige modermærker er meget almindelige hos nyfødte. På latin kaldes et modermærke et nævus, flere modermærker kaldes nævi. På latin kaldes modermærker med misdannede blodkar vaskulære malformationer og jordbærmærker kaldes infantile hæmangiomer.

Medfødte modermærker 

Brune medfødte modermærker (kongenitte nævi)

De medfødte brune modermærker inddeles efter størrelse i:

• Små (mindre end 1,5 cm), Mellemstore (1,5 cm - 20 cm), Gigantiske (større end 20 cm)

De store er sjældne. Farven varierer fra brun til sort, og den kan variere indenfor det enkelte modermærke. En del af de medfødte modermærker er behårede.

• De fleste modermærker er flade, men kan også være lidt hævet over hudens niveau. Oftest bliver de gigantiske modermærker mere uregelmæssige i overfladen med tiden.
• Medfødte modermærker kan forventes at vokse i takt med, at barnet vokser, men ethvert brunt modermærke, som ændrer farve, form eller tykkelse, bør vurderes med henblik på risikoen for udvikling af kræft.
• Børn med store pigmenterede modermærker bør følges af en hudlæge.
• Risiko for udvikling af kræft synes at være forhøjet ved gigant nævi. Patienterne skal derfor i visse tilfælde følges hos hudlæge, også selv om modermærker er fjernet, idet risikoen for kræftudvikling fortsat er til stede.
• Nyfødte med store mørkebrune medfødte modermærker, som skønnes behandlingskrævende, skal indenfor de første leveuger henvises til plastikkirurgisk afdeling, da man på dette tidspunkt i nogle tilfælde har mulighed for at fjerne modermærket overfladisk, hvilket ikke medfører skæmmende dannelse af ar.

"Mongolpletter"

• Disse kaldes i fagsprog for dermale hypermelanoser, og her ligger ophobede pigmentcellerne i de dybere lag af huden. Dette er den hyppigste pigmenterede hudforandring, som ses hos nyfødte.
• Forekomsten varierer mellem forskellige etniske grupper og er meget hyppigere blandt mørkhudede, asiater og ses i befolkningsgrupper fra Spanien, Portugal og Latinamerika.
• Pletterne ses som flade, blågrå eller brune hudforandringer. Pletten kan have en diameter på mere end 10 cm. De er oftest placeret på ryggen, lænden eller ballerne, og de kan let mistolkes som blå mærker og føre til fejlagtig mistanke om børnemishandling.
• Pletterne aftager i farve og er oftest forsvundet ved 2-årsalderen. Kræver ingen behandling.

Andre pigmentforandringer

I meget sjældne tilfælde kan børn fødes med andre pigmentforandringer, f.eks. flere hvirvlede brune og lyse hudfarver på samme tid, eller små ensartede brune fregner, det sidste kan være tegn på et syndrom og skal udredes nærmere hos en hudlæge eller en børnelæge.

Karholdige modermærker 

Jordbærmærker (infantile hæmangiomer)

• Jordbærmærker er godartede hudsvulster som udgår fra blodårer, der begynder at vokse. De findes hos op mod 10 % af alle nyfødte.
• De har et karakteristisk forløb, som er præget af hurtig tidlig vækst, som efterfølges af en mere langsom tilbagedannelse.
• Ved fødslen er forandringen ofte ikke synlig, men udvikles typisk som en lille rød plet i løbet af de første leveuger.
• Jordbærmærker vokser i størrelse, og de kan blive ved med at vokse i de første leveår.
• Herefter går det oftest spontant væk.
• 50 % er helt væk i 5-årsalderen, 70 % er væk i 7-årsalderen, og 90 % er væk i 10-årsalderen.
• Som regel kræver jordbærmærker ikke behandling, og det bedste kosmetiske resultat opnås, hvis læsionen får lov til at gå væk af sig selv.
• Nogle jordbærmærker skal behandles, det drejer sig om de jordbærmærker, som sidder tæt ved eller dækker for øjne, mund eller andre legemsåbninger, eller hvis de presser mod luftveje eller påvirker kredsløbet.
• I dag behandler man med et lægemiddel kaldet betablokker (en type medicin, der også bruges til at behandle hjertesygdomme), som kan påsmøres lokalt eller gives som mikstur.
• Behandlingen sker ved speciallæger i hospitalsregi

Modermærker med abnorme blodkar (f.eks. storkebid, portvinspletter)

• Disse forandringer er forårsaget af ofte ubetydelige medfødte misdannelser af hudens små blodårer. 
• Hudforandringen er flad til bulet med rødorange til lilla farve. Forandringen er synlige ved fødslen.
• Storkebid eller "englekys" i panden er meget hyppige
• Andre karholdige modermærker kan være mere skæmmende
• Børn med mange abnorme blodkar i huden, f.eks. mange portvinspletter eller meget halvsidige forandringer skal undersøges nærmere af hudlæge eller børnelæge, da det kan ses sammen med forskellige syndromer.

Storkebid

• Storkebid ses hos en tredjedel af alle nyfødte og også hos en hel del af alle voksne. 
• 40 % forsvinder dog i løbet af de første levemåneder, og de allerfleste er svundet inden 18-månedersalderen.
• Det er flade, laksefarvede hudforandringer. De findes over øjnene, i hårbunden og på halsen. Når man presser på dem, afbleges de.

Portvinspletter og andre medfødte karholdige modermærker

• Denne type modermærker skyldes forandringer i hudens blodårer (kapillærerne). Tilstanden forekommer hos 0,3 % af alle nyfødte og er i cirka 85 % af tilfældene placeret på den ene side af kroppen/ansigtet. 
• Til forskel fra jordbærmærker aftager de ikke over tid, tværtimod bliver de ofte mere mørkfarvede med årene, og der kan komme små åreknuder.
• De vokser i takt med barnets vækst.
• Tilstanden kræver kun behandling af kosmetiske grunde. Farvestoflaser kan bruges til at blege pletten, og de fleste har glæde af behandlingen, som dog ofte må gentages en del gange (cirka 5-10 gange) for at være tilstrækkelig effektiv.
• Opfølgning lang tid efter laserbehandling tyder på, at en mindre del får tilbagefald i mindre grad, og behandlingen kan så gentages.
• Komplikationer til laserbehandling kan være ardannelse, og øget pigmentering i huden der forsvinder igen.

Andre fødselsmærker

Forbigående toksisk udslæt (erythema toxicum neonatorum)

• Meget hyppigt forekommende udslæt med små røde til brunlige flygtige pletter på huden
• Ofte 1-3 mm store, flade, røde, pletter og knopper
• Hos nogle børn ses en lille bumselignende knop omgivet af rødme
• Skal ikke behandles forsvinder indenfor få døgn

Ekstra brystvorter

• I fosterstadiet kan der udvikle sig en eller flere ekstra brystvorter placeret på en linje fra midt i armhulen og ned til lysken.
• Disse ekstra brystvorter kan være placeret på en side eller begge sider, og de kan også sidde ved det mørkpigmenterede område omkring brystvorten (areola), ved selve brystvorten eller begge dele.
• Tilstanden er godartet, og de(n) ekstra brystvorte(r) kan fjernes af kosmetiske grunde
• Man skal være opmærksom på, at en del ekstra brystvorter senere kan producere mælk hos den voksne ammende kvinde.

Hudmarkører på medfødt fejldannelse i rygsøjlen

• Nogle gange vokser nedre del af rygsøjlen ikke sammen i fosterstadiet, som den skal. Rygmarv og nerverødder ligger dermed forholdsvis ubeskyttet, hvilket kan føre til alvorlige nerveskader i underkroppen og ben.
• Nogle af disse medfødte defekter, som myelomeningocele, er klart synlige ved fødslen, så kan andre defekter være dækket af hud og være vanskelige at opdage
• Studier tyder på, at cirka halvdelen af børn med disse rygdefekter har hudforandringer.
• Disse ses i midtlinjen nederst på ryggen, kan være små fedtsvulster (lipomer), små fordybninger, små underhudskanaler (sinuser), små udvækster, hæmangiomer eller område med hårvækst.
• Alle disse kan være hudmarkører for manglende sammenvoksning af rygsøjlen.
• Ved mistanke om dette skal barnet henvises til børnelæge for at blive vurderet nærmere.

Mangelstilstande

Zinkmangel

• Opstår hos nyfødte på grund af utilstrækkelig tilførsel, dårlig absorption i tarmen eller ved øget behov
• Hyppigere hos tidligt fødte
• Giver karateristisk væskende eksem kaldet acrodermatitis enteropathica
• Udslættet sidder omkring legemsåbninger og spædbarnet har diarre og hårtab

Vil du vide mere?

• Medfødte modermærker (melanocytært nævi)
• Malignt melanom
• Myelomeningocele
• Fødselsmærker hos nyfødte - for sundhedsfaglige
• Udslæt hos nyfødte