Fugtig hud, barbering og tøj der sidder stramt øger risikoen for betændelse i hårsækkene
Hårsæksbetændelse/folkulitter behandles bedst med sæbevask (klorhexidinholdig sæbe)
Hvad er betændelse i hårsækkene/follikulitis?
Hvert enkelt hår på kroppen vokser i sin egen hårsæk. Follikulitis betyder, at der er en infektion med bakterier i en eller flere hårsække. Som regel sidder infektionen på ben, i hårbund eller skægområdet, men de kan sidde overalt.
Dybe infektioner kan udvikle sig til betændte knuder eller samlinger af pus, og det kaldes da en furunkel. Hvis flere furunkler flyder sammen, kan der kommen en byld, og i de tilfælde kan du få feber og andre symptomer.
Follikulitis på ben. Follikulitis er en betændelse i hårsækkene, der oftest skyldes stafylokokker
Keloid akne i hårbunden. Foto venligst udlånt af Danderm
Hvordan stilles diagnosen?
Follikulitis og furunkler har et typisk udseende, og diagnosen stilles ud fra en almindelig undersøgelse hos lægen.
Hvis du igen og igen bliver ved med at få infektioner, poder lægen for bakterier.
Hvorfor får du follikulitis?
Infektionen i hårsækkene skyldes som regel infektion med gule stafylokokker. Friktion mod huden, tætsiddende tøj, øget svedtendens øger risikoen.
Follikulitter kan opstå efter barbering. Boblebad/spabade kan være en mulig kilde til smitte.
Follikulitis skyldes en infektion med bakterier i hårsækkene, og bakterierne kan overføres til andre ved berøring.
Er follikulitis arveligt?
Follikulitis er ikke arveligt.
Hvordan behandles tilstanden?
Follikulitter kan behandles med vask med klorhexidin-holdig sæbe. Det er også vigtigt med almindelig vask med sæbe og rigeligt med vand.
Du bør være tilbageholdende med at bruge lokalt virkende antibiotika. Dette kan føre til, at man udvikler resistens over for antibiotika, og der vil være risiko for kontaktallergi.
Follikulitter kan forebygges ved at undgå tætsiddende tøj og udtørring af huden.
Ved udbredte follikulitter (furunkulose) er antibiotika nødvendig, og du skal søge læge.
For at forebygge tilbagefald af follikulitis er det vigtigt at udrydde bakterierne fra smittestedet, som kan vise sig at være næsen (der tages podning til undersøgelse af dette ved tilbagevendende follikulitter).
Follikulitis i skægregionen behandles med lokalbehandling med antibiotika eller med tabletter.
Hvad kan jeg selv gøre?
Undgå tætsiddende tøj. Husk at boblebade er en mulig smittekilde.
Barbering foretages skånsomt
Gå i bad umiddelbart efter sport - undgå at have svedigt træningstøj på længere end nødvendigt.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre tilstanden?
Huden holdes så vidt mulig intakt. Tætsiddende tøj bør undgås.
Barbering kan være udløsende årsag.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis problemet bliver ved, skal du søge læge. Hvis der kommer en egentlig byld, bør du også kontakte din læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Follikulitis forsvinder, hvis det bliver behandlet. Ved tilbagefald er det vigtigt at undersøge, hvor smittekilden er, fx om man selv, eller andre i familien har stafylokokker i næsen eller andre steder på kroppen.
Hvor hyppig er hårsæksbetændelse/follikulitis?
Follikulitis er en meget almindeligt, både hos mænd og kvinder
Kan jeg få hårsæksbetændelse/follikulitis mere end én gang?