Erythema multiforme

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Erythema multiforme er en forbigående hudsygdom
  • Udslættet består af runde forandringer, der ligner små skydeskiver
  • Over halvdelen af tilfældene af erythema multiforme skyldes herpes (forkølelsessår)
  • I sjældne tilfælde kan der også være irritation af slimhinderne

Hvad er erythema multiforme?

Foto af erythema multiforme på begge underarme. Foto venligst udlånt af Danderm.

Foto af erythema multiforme på hånden

  • Erythema multiforme har ikke et dansk navn
  • Den opstår tit som en forbigående hudsygdom ofte i forbindelse med infektioner
  • Hudsygdommen kan også opstå som en reaktion på lægemidler. Erythema multiforme er altså en hudsygdom, der udløses af noget andet - en såkaldt reaktiv hudsygdom, ligesom f.eks. nældefeber ofte er
  • Sygdommen giver hudforandringer, og disse hudforandringer kan have flere forskellige former. Generelt ses det som et udslæt, som består af rødlilla ringe, der kan ligne en skydeskive lidt i udseende. Sommetider kan man også se blærer i huden
  • Typisk ses et par enkelte små rødlilla forandringer på arme og ben, der efter nogle dage kan ligne en skydeskive med hvide, røde og lilla ringe. Man kalder også disse hudforandringer for kokarder, der er en militær æresdekoration med lignende ringe inden i hinanden
  • Udslættet forekommer især på forsiden af arme og ben, i håndflader, fodsåler og på slimhinder

Der skelnes mellem 2 hovedformer:

  1. Hvis der kun er forandringer i huden, betegnes sygdommen som erythema multiforme minor - udgør 80 % af alle tilfælde
  2. Hvis der både er forandringer i huden og slimhinder, betegnes det erythema multiforme major - og udgør 20 % af alle tilfælde

Alvorlige erythema multiforme lignende lidelser er Steven-Johnsons syndrom (SJS) og Toksisk epidermal Nekrolyse (TEN)

SJS og TEN er tidligere blevet opfattet som varianter af erythema multiforme major, men opfattes nu som selvstændige sygdomme karakteriseret af reaktioner i hud, slimhinder, feber, og påvirket almen tilstand.

Hvis man har SJS vil man få forandringer i:

  • Huden - hvor der ses erythema multiforme, men også:
    • Sår i slimhinden i mundhulen
    • Irritation af slimhinden i øjnene 
    • Evt. påvirkning af slimhinden i kønsorganer, eller omkring endetarmsåbningen
    • Irritation af slimhinden i luftvejene

Ved Toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er huden desuden højrød til grålig med store blærer og huden løsner sig/skrider af i et område større end 30 %. Disse patienter kan ligne patienter med brandsår.

Hvordan stilles diagnosen?

  • Normalt kan lægen diagnosticere sygdommen ud fra hudens udseende, da forandringerne i huden kan genkendes på, at det ligner rødlilla skydeskiver
  • Hvis lægen er i tvivl, kan man tage en vævsprøve fra huden. Lægen vil også forsøge at afgøre, om du har en infektion eller har indtaget noget medicin, der kan forklare udbruddet af hudsygdommen

Hvorfor får man erythema multiforme?

Foto af erythema multiforme med små skydeskiver, også kaldet kokarder i håndfladen

  • Mere end halvdelen af tilfældene skyldes et udbrud af herpes-simplex (forkølelsessår) på mund og læber
  • Infektion med bakterier som mykoplasma (som f.eks. er årsag til mycoplasma lungebetændelse) eller streptokokker kan også være årsag
  • Mens Steven-Johnsons syndrom (SJS) kan skyldes infektioner, er TEN ofte forårsaget af en reaktion mod et lægemiddel. Dette kan være antibiotika, smertestillende medikamenter, epilepsimedicin, vanddrivende midler samt visse lægemidler, der bruges i psykiatrisk behandling

Smitter erythema multiforme?

Nej, tilstanden smitter ikke. 

Erythema multiforme arveligt?

Nej, det er ikke arveligt. 

Hvordan behandles tilstanden?

  • Erythema multiforme håndteres først og fremmest ved, at lægen forsøger at finde den udløsende årsag, f.eks. hvis du har indtaget lægemidler
  • Første skridt kan være at behandle en infektionssygdom eller standse behandlingen med det lægemiddel, som har udløst sygdommen
  • Erythema multiforme er en selvbegrænsende, og i de fleste tilfælde mild sygdom, som ikke behøver at blive behandlet
  • Hvis du bliver ved med at få udbrud af sygdommen, så er en underliggende herpesinfektion ofte årsagen, og der kan være grund til, at du får en forebyggende behandling mod herpesinfektionen
  • Binyrebarkhormontabletter kan være aktuelt i udvalgte tilfælde, men effekten er tvivlsom. Hvis forandringer klør, kan der anvendes en steroidcreme 1 gang om dagen i 1-2 uger

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er umuligt at forebygge sygdommen, hvis den ikke skyldes tilbagevendende herpes simplex infektion.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre erythema multiforme?

Hvis du har en tilbagevendende herpes simplex hudinfektion, kan det være en mulighed at give en forebyggende behandling med aciclovir eller valaciclovir.

Hvornår behandler man erythema multiforme?

Kun ved udtalte gener, som kløe eller svie i huden, kan lokalbehandling med påsmøring af creme med binyrebarkhormon 1 gang om dagen være aktuelt for at dæmpe generne fra huden. Binyrebarkhormontabletter kan gives i svære tilfælde.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

I de fleste tilfælde har tilstanden et mildt forløb over 1-2 uger, i sjældne tilfælde 2-4 uger, og den efterlader ingen varige mén.

Ved de beslægtede tilstande SJS og TEN, som er sjældne, kan der dog være forandringer i de indre organer, og hvis meget hud løsner sig, så foretages behandlingen på intensiv- eller brandsårsafdelinger.

Men erythema multiforme er i sig selv harmløs og forekommer hyppigst alene.

Er erythema multiforme farligt?

Nej, det er ikke farligt. 

Hvor hyppig er erythema multiforme?

Erythema multiforme opstår som regel i aldersgruppen 20 til 40 år, men kan komme i alle aldre.

Kan jeg få erythema multiforme mere end én gang?

Ja, hvis du har tilbagevendende herpes simplex infektion

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen