Sårene sidder som regel på skinneben og indersiden af anklen
Forekommer overalt i verden
Skyldes ofte dårligt veneomløb eller tidligere blodpropper i de dybe vener på benene
Den vigtigste behandling er kompression i form af støttebind eller strømper
Sårene kan blive betændte og medføre rosen eller andre problemer
Behandlingen er ofte langvarig
Hvad er et kronisk bensår?
Kronisk bensår er sår i huden under knæet, ofte i nærheden af anklen, der ikke heler op i løbet af seks uger.
Inden såret opstår, er huden ofte blevet ændret, den er blevet tyndere, rød-brunlig misfarvet, ofte med udslæt, væskende staseeksem og hævelse af hele underbenet. Såret kan opstå spontant eller efter en skade.
Såret er:
Ofte lokaliseret på indersiden af den nedre 1/3 af underbenet
Størrelsen varierer fra få millimeter til flere centimeter i længde og bredde og har skrånende kanter
Mange patienter har flere sår
Sårbunden er fugtig eller væskende, belagt med gulligt eller gråligt væv
Smerterne er ofte beskedne
Venøst bensår under opheling, men der ses fortsat gråligt dødt væv samt misfarvningaf den omgivende hud. Venligst udlånt af Danderm
Venerne er de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. Benets vener er ordnet i et dybt og et overfladisk netværk af blodkar. De dybe vener løber i musklerne, de overfladiske vener løber i huden.
I venerne findes veneklapper, der muliggør ensretning af blodstrømmen tilbage mod hjertet. Ved gang og bevægelse af benene vil musklerne klemme omkring de dybe vener og pumpe blodet op mod hjertet, det kaldes venepumpen. Klapperne forhindrer tilbageløb af blod
Hvis veneklapperne svækkes som ved åreknuder eller bliver ødelagt fx efter en veneblodprop, også kaldet dyb venetrombose (DVT), vil blodet ikke kunne pumpes mod hjertet lige så effektivt, og der opstår et overtryk i venerne
Det forhøjede venetryk medfører udsivning af vævsvæske, røde blodlegemer og proteiner i huden. Det fremkalder hævelse, brunlig misfarvning og irritation af huden og kan medføre, at der dannes sår
Ved åreforkalkning vil der også være nedsat tilførsel af blod på grund af snævre blodkar. Tidligere veneblodpropper i benene (dyb venetrombose) eller åreknuder i kombination med åreforkalkning kan derfor gøre dig ekstra udsat for at få bensår, som ikke heler
Etnicitet
Venøse bensår forekommer i alle lande og i alle befolkningsgrupper. Hyppigheden er dog hovedsageligt undersøgt i vestlige befolkningsgrupper. Den vestlige levevis med meget stående arbejde eller stillesiddende aktiviteter bøjet sammen på en stol meget af dagen samt overvægt disponerer i høj grad til denne type sår.
Hvad er symptomerne på venøse bensår?
Sår, rød-brun til grålig misfarvning af huden og eksem i i området omkring anklen. Sårene kan være håndfladestore med en rød eller gul sårbund.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?
Du skal søge læge tidligt i forløbet, når et sår ikke er helet i løbet af 6 uger, eller hvis der er kommer nye smerter i et eksisterende sår, da det kan skyldes betændelse.
Hvilken behandling er der?
Hovedprincipperne for behandling af et kronisk bensår er:
Kompressionsbandage (tidligere kaldet støttestrømper)
Elevation (løft) af underbenene
Motion
Vægttab
Hudtransplantation hos udvalgte patienter
Venekirurgi hos udvalgte patienter
Hvad kan du selv gøre?
Den måske vigtigste del af behandlingen er det, som du selv kan gøre:
Brug kompressionsstrømper eller støttebind for at undgå hævelse af benene - det fremmer helingen
Brug venepumpen, dvs. bevæg dig så meget som muligt
Plej huden omhyggeligt
Undgå skader af huden
Hæv underbenene, når du sidder. Det gælder også om natten. Læg om muligt en klods på nogle cm under fodenden af sengen. Det bidrager til, at benene er slanke, når du står op om morgenen
Kroniske bensår er faktisk sjældnere i lande, hvor man typisk sidder på gulvet og spiser, da det aflaster trykket i benene
Kompressionsbehandling
Kompressionen skaber et øget tryk på venerne i benene og derved hindres det, at der dannes væske i benene. Bandagerne bedrer tilbageløbet i venerne, hvorved det forhøjede venetryk bliver normalt. På den måde undgår du dannelse af sår, og de sår du allerede har, heler bedre op
Kompressionsbehandling kan gives som specielt tilpassede strømper. Udmålingen af strømperne foretages først, når benene ikke længere er hævede
I starten, hvor hævelsen skal mindskes, anvendes derfor kompressionsforbindinger. Disse forbindinger er vanskelige at anlægge, og det er derfor ofte nødvendigt at have hjælp af en hjemmesygeplejerske
Motion er også vigtigt, da det øger blodcirkulationen
Fast kompression
Fast kompression lægges ofte som en flerlagsbandage med flere forskellige bind. Der anvendes ofte zink eller tjære, der skåner huden under forbindingen. Flerlagsbandager kan ligge på op til en uge.
Dagkompression
Denne bandage fjernes til natten, i enkelte tilfælde dog længerevarende behandling uden aftagning
Kompressionsbindet lægges fra basen af storetåen til op under knæet
Hælen skal dækkes
Det er vigtigt at foden holdes i 90 grader, når bindet anlægges. Ofte anvendes polstringsvat for at undgå tryk på huden
Trykket af bandagen skal være højest på foden for at undgå, at den hæver
Et alternativ er en kompressionsstrømpe, som du trækker på - eventuelt ved hjælp af en strømpepåtager. Luftdreven pumpestøvle (IPC) kan eventuelt bruges ved voldsom hævelse. Man skal dog være forsigtig med denne behandling, hvis du har et svagt hjerte, da væsken fra benene belaster hjertet.
Du skal fortsætte med kompressionsbehandling - også efter at såret er helet. Det bidrager til at mindske risikoen for, at der kommer nye sår.
Sårbehandling
I første fase bør såret renses et par gange om ugen. Når såret er i heling, skal det renses sjældnere, for ikke at ødelægge det nye væv.
Eventuel betændelse i såret skyldes ofte streptokok- eller stafylokokbakterier, og skal behandles med antibiotika som tablet.
Principper for sårheling
Ben og sår rengøres med lunkent vand, gerne ved brug af håndbruser
Gule og grålige områder med dødt væv skal fjernes
Såret renses med pincet og saks, eller skrabes rent
Hvis behandlingen er smertefuld, kan der gives smertestillende medicin eller lokalbedøvende salve i såret
Principper for sårbandagering
Der kan anlægges en sugende bandage, som kan opsuge sekretet fra såret. Huden langs sårkanterne beskyttes ved at smøre dem med zinkpasta eller lignende barrierecreme. Huden udenfor såret behandles med fugtighedscreme.
Hvis du har eksem omkring såret, smøres der med creme med binyrebarkhormon.
Kirurgi
Venekirurgi kan bedre sårhelingen hos personer med dårlige overfladiske vener, men ikke hos personer med dårlige dybe vener.
Hudtransplantation reserveres til større sår, som er vanskelige at behandle med almindelig behandling. Såret bortskæres, og eventuelle åreknuder fjernes. Hudtransplantatet tages normalt fra låret på det modsatte ben.
Det er vigtigt at fortsætte med kompressionsbehandling, da transplantatet ellers falder af.
Gode råd
Vægttab er gavnlig, hvis du er overvægtig
Motion er vigtig
Sid ikke i en stol med benene nedad hele dagen
Hvis man har øget risiko for at udvikle bensår, er det vigtigt at bruge kompressionsstrømper, da det nedsætter risikoen for:
Hvordan undgår jeg at få eller forværre venøse bensår?
Ved en effektiv kompressionsbehandling med bind eller strømper hindrer man udviklingen af sår og forværring af disse.
Alle, som har haft blodpropper (DVT) i benene samt bensår, hvor man ikke har kunnet fjerne sygdommen i venerne, bør anvende kompressionsstrømper resten af livet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis man ikke kan fjerne sygdommen i venerne ved operation, er der risiko for nye sår.
Er venøse bensår farlige?
Ikke direkte farlige, men sårene giver dårlig livskvalitet for mange ældre mennesker. Betændelse i sårene kan give anledning til alvorlig sygdom, men det er sjældent.
Hvor hyppig er kronisk bensår?
Forekomsten af bensår i Danmark er 20.000-40.000 sår om året. Omkring 3/4 dele af bensårene (venøse bensår) skyldes et dårligt venesystem. De øvrige sår kan skyldes diabetes eller rygning, som medfører karsygdom i pulsårer (arterielle sår).
De arterielle sår findes på fodryg og på tæer, mens sår på grund af diabetes findes på fodsålen.
Kan jeg få venøse bensår mere end én gang?
Ja, desværre er risikoen for nye bensår stor, hvis du allerede har problematiske vener. Men her er forebyggelse heldigvis effektiv, se ovenfor.
