Venøse bensår

Hvad er et kronisk bensår?

Kronisk bensår er sår i huden under knæet, ofte i nærheden af anklen, der ikke heler op i løbet af seks uger.

Inden såret opstår, er huden ofte blevet ændret, den er blevet tyndere, rød-brunlig misfarvet, ofte med udslæt, væskende staseeksem og hævelse af hele underbenet. Såret kan opstå spontant eller efter en skade.

Såret er:

• Ofte lokaliseret på indersiden af den nedre 1/3 af underbenet

• Størrelsen varierer fra få millimeter til flere centimeter i længde og bredde og har skrånende kanter

• Mange patienter har flere sår

• Sårbunden er fugtig eller væskende, belagt med gulligt eller gråligt væv

• Smerterne er ofte beskedne

Hvorfor får du venøse bensår?

• Venerne er de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. Benets vener er ordnet i et dybt og et overfladisk netværk af blodkar. De dybe vener løber i musklerne, de overfladiske vener løber i huden.

• I venerne findes veneklapper, der muliggør ensretning af blodstrømmen tilbage mod hjertet. Ved gang og bevægelse af benene vil musklerne klemme omkring de dybe vener og pumpe blodet op mod hjertet - det kaldes venepumpen. Klapperne forhindrer tilbageløb af blod

• Hvis veneklapperne svækkes som ved åreknuder eller bliver ødelagt fx efter en veneblodprop, også kaldet dyb venetrombose (DVT), vil blodet ikke kunne pumpes mod hjertet lige så effektivt, og der opstår et overtryk i venerne  

• Det forhøjede venetryk medfører udsivning af vævsvæske, røde blodlegemer og proteiner i huden. Det fremkalder hævelse, brunlig misfarvning og irritation af huden, eventuelt staseeksem, og kan medføre, at der dannes sår

• Ved åreforkalkning vil der også være nedsat tilførsel af blod på grund af snævre blodkar. Tidligere veneblodpropper i benene (dyb venetrombose) eller åreknuder i kombination med åreforkalkning kan derfor gøre dig ekstra udsat for at få bensår, som ikke heler

Etnicitet

Venøse bensår forekommer i alle lande og i alle befolkningsgrupper. Hyppigheden er dog hovedsageligt undersøgt i vestlige befolkningsgrupper. Den vestlige levevis med meget stående arbejde eller stillesiddende aktiviteter bøjet sammen på en stol meget af dagen samt overvægt disponerer i høj grad til denne type sår.

Hvad er symptomerne på venøse bensår?

Sår, rød-brun til grålig misfarvning af huden og eksem i i området omkring anklen. Sårene kan være på størrelse med en håndflade med en rød eller gul sårbund.

Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?

Du skal søge læge tidligt i forløbet, når et sår ikke er helet i løbet af 6 uger, eller hvis der kommer nye smerter i et eksisterende sår, da det kan skyldes betændelse. 

Hvilken behandling er der?

Hovedprincipperne for behandling af et kronisk bensår er:

• Kompressionsbandage (tidligere kaldet støttestrømper)

• Elevation (løft) af underbenene

• Motion

• Vægttab

• Hudtransplantation hos udvalgte patienter

• Venekirurgi hos udvalgte patienter

Hvad kan du selv gøre?

Den måske vigtigste del af behandlingen er det, som du selv kan gøre:

• Brug kompressionsstrømper eller støttebind for at undgå hævelse af benene - det fremmer helingen

• Brug venepumpen, dvs. bevæg dig så meget som muligt

• Motion er også vigtigt, da det øger blodcirkulationen

• Plej huden omhyggeligt

• Undgå skader af huden

• Hæv underbenene, når du sidder. Det gælder også om natten. Læg om muligt en klods på nogle cm under fodenden af sengen. Det bidrager til, at benene er slanke, når du står op om morgenen

• Kroniske bensår er sjældnere i lande, hvor man typisk sidder på gulvet og spiser, da det aflaster trykket i benene

Kompressionsbehandling

• Kompressionen skaber et øget tryk på venerne i benene. Bandagerne bedrer tilbageløbet i venerne, hvorved det forhøjede venetryk bliver normalt. På den måde undgår du, at der siver væske ud i benene med sårdannelse, og de sår du allerede har, heler bedre op

• Kompressionsbehandling kan gives som specielt tilpassede kompressionsstrømper. Udmålingen af strømperne foretages først, når benene ikke længere er hævede

• I starten, hvor hævelsen skal mindskes, anvendes derfor kompressionsforbindinger. Disse forbindinger er vanskelige at anlægge, og det er derfor ofte nødvendigt at have hjælp af en hjemmesygeplejerske

Fast kompression

Fast kompression lægges ofte som en flerlagsbandage med flere forskellige bind. Der anvendes ofte zink eller tjære, der skåner huden under forbindingen. Flerlagsbandager kan ligge på op til en uge

Dagkompression

Denne bandage fjernes til natten, i enkelte tilfælde dog længerevarende behandling uden aftagning

• Kompressionsbindet lægges fra basen af storetåen til op under knæet

• Hælen skal dækkes

• Det er vigtigt at foden holdes i 90 grader, når bindet anlægges. Ofte anvendes polstringsvat for at undgå tryk på huden

• Trykket af bandagen skal være højest på foden for at undgå, at den hæver

Et alternativ er en kompressionsstrømpe, som du trækker på - eventuelt ved hjælp af en strømpepåtager. En luftdreven pumpestøvle (IPC) kan eventuelt bruges ved voldsom hævelse, man skal dog være forsigtig med denne behandling, hvis du har et svagt hjerte, da væsken fra benene belaster hjertet.

Du skal fortsætte med kompressionsbehandling - også efter at såret er helet. Det bidrager til at mindske risikoen for, at der kommer nye sår.

Sårbehandling

I første fase bør såret renses et par gange om ugen. Når såret er i heling, skal det renses sjældnere, for ikke at ødelægge det nye væv.

Eventuel betændelse i såret skyldes ofte streptokok- eller stafylokokbakterier, og kan ved behov behandles med antibiotika.

Principper for sårheling

• Ben og sår rengøres med lunkent vand, gerne ved brug af en håndbruser

• Gule og grålige områder med dødt væv skal fjernes

• Såret renses med pincet og saks, eller skrabes rent

• Hvis behandlingen er smertefuld, kan der gives smertestillende medicin eller lokalbedøvende salve i såret

Principper for sårbandagering

Der kan anlægges en sugende bandage, som kan opsuge sekretet fra såret. Huden langs sårkanterne beskyttes ved at smøre dem med zinkpasta eller en lignende barrierecreme. Huden uden for såret behandles med fugtighedscreme ved behov. Hvis du har eksem omkring såret, smøres der med binyrebarkhormon.

Kirurgi

Venekirurgi kan bedre sårhelingen hos personer med dårlige overfladiske vener, men ikke hos personer med dårlige dybe vener.

Hudtransplantation reserveres til større sår, som er vanskelige at behandle med almindelig behandling. Såret bortskæres, og eventuelle åreknuder fjernes. Hudtransplantatet tages normalt fra låret på det modsatte ben. Det er vigtigt at fortsætte med kompressionsbehandling, da transplantatet ellers falder af.

Gode råd

• Vægttab er gavnlig, hvis du er overvægtig

• Motion er vigtig

• Sid ikke i en stol med benene nedad hele dagen

Hvis man har øget risiko for at udvikle bensår, er det vigtigt at bruge kompressionsstrømper, da det nedsætter risikoen for:

• Kroniske bensår

• Hævede ben

• Åreknuder

• Eksem på underbenet (også kaldet staseeksem, se væskende staseeksem)

Hvordan undgår jeg at få eller forværre venøse bensår?

Ved en effektiv kompressionsbehandling med bind eller strømper hindrer man udviklingen af sår og forværring af disse.

Alle, som har haft blodpropper (DVT) i benene samt bensår, hvor man ikke har kunnet fjerne sygdommen i venerne, bør anvende kompressionsstrømper resten af livet.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis tilstanden ikke behandles, kan sårene blive flere, medføre lugtgener og en begrænset gangfunktion og en øget risiko for rosen.

Er venøse bensår farlige?

Sårene er ikke farlige i sig selv, men kan give en forringet livskvalitet for mange ældre mennesker. Betændelse i sårene kan give anledning til alvorlig sygdom.

Hvor hyppig er kronisk bensår?

Forekomsten af bensår i Danmark er 20.000-40.000 sår om året. Omkring 3/4 dele af bensårene er venøse bensår, der skyldes et dårligt venesystem. De øvrige sår kan skyldes diabetes eller rygning, som medfører karsygdom i pulsårer (arterielle sår).

De arterielle sår findes på fodryg og på tæer, mens sår på grund af diabetes typisk findes på fodsålen.

Kan jeg få venøse bensår mere end én gang?

Ja, desværre er risikoen for nye bensår stor, hvis du allerede har problematiske vener. Men her er forebyggelse heldigvis effektiv, se ovenfor.

Vil du vide mere?

• Diabetes type 1

• Diabetes type 2

• Arterielle sår

• Åreknuder

• Dyb venetrombose

• Bensår, kronisk venøst - for sundhedsfaglige

Animation

• Åreknuder

Illustrationer

• Venøs bensår, multiple

• Venøst bensår, væskende