Fortykkede ar og keloid

Tove Agner

speciallæge

Fakta

  • Fortykkede ar opstår kort efter en skade og forsvinder ofte af sig selv
  • Keloid er et fortykket ar, der strækker sig ud over arrets oprindelige område, og som opstår flere måneder efter skaden 
  • Personer med mørk hud har betydelig større risiko for at danne keloid 
  • Har du keloid i ét ar, er der stor risiko for at få det i kommende ar eller piercinger
  • Behandling af keloid er bandager, silikoneplaster  
  • Hvis keloid fjernes ved kirurgi, er der stor risiko for, at det kommer igen med endnu mere keloid 

Hvad er fortykket ar og keloid?

Fortykkede (hypertrofiske) ar opstår på området for selve skaden. Fortykkelsen svinder igen over tid (måneder).

Keloid er ar, der strækker sig ud over området for den primære skade. Keloid forsvinder ikke af sig selv og kommer ofte igen, hvis man forsøger at fjerne det ved operation. 

Hvor på kroppen?

Keloid opstår over bæltestedet - hyppigst hals, ører, skuldre, arme, bryst og ryg. Der er ingen forskel i forekomsten af keloid mellem mænd og kvinder. Personer med mørk hud har større risiko for at danne keloid. 

Keliod på overarm. Foto venligst udlånt af Sofine Heilskov

Hvad er symptomerne på fortykket ar og keloid?

Fortykket ar udvikles hurtigt efter arrets opståen og svinder af sig selv.

Keloid udvikles senere i forløbet, ofte efter 3 måneder, og er en permanent fortykkelse af arret, som strækker sig ud over arrets oprindelige størrelse. Udover kosmetiske gener kan keloid også medføre, at det strammer og klør i huden.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis du tidligere har dannet keloid i ar, er der stor risiko for at få det igen i nye ar og i piercinger

Hvis man skærer keloidet væk, vil der hurtigt komme ny keloid i det nye ar, som kan være værre end det, der blev skåret væk.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ud fra det typiske udseende.

Hvorfor får du ardannelse og keloid?

Tendensen til keloiddannelse er først og fremmest en medfødt tendens. Nogle personer danner keloid, og andre gør ikke.

Har du dannet keloid i et ar, er risikoen for keloiddannelse i nye ar meget stor. Risiko for keloid er størst på overkrop/ansigt

Andre risikofaktorer for keloiddannelse er mørk/sort hud.

Yngre personer (< 30 år) har større risiko for at danne keloid end ældre.

De faktorer der øger risikoen for fortykket ardannelse er mindre kendt, men er formentlig de samme som for keloid.

Hvilken behandling er der?

Der er flere muligheder for behandling for både fortykket ar og keloid.

Trykbehandling

Tryk, i form af stram bandage, har en god effekt på fortykkede ar og keloid.

Trykbehandlingen skal vare i 6-12 måneder. Trykket bør kun ophæves 30 minutter dagligt.

Silikone

Behandling med silikoneplaster mindsker omfanget af fortykket ardannelse, samtidig med at arvævet bliver blødere og giver mindre kløe.

Behandling med silikoneplaster har god effekt og giver få bivirkninger både for fortykkede ar og keloid.

Du bør tilstræbe at have silikoneplaster liggende over såret hele døgnet. Fordelen ved denne behandling er, at den ikke gør ondt, og er derfor også egnet til behandling af børn.

Silikoneplaster og trykbehandling er første valg ved behandling af keloid.

Behandling med medicin

Indsprøjtning af binyrebarkhormon i keloid kan udføres, hvis der er manglende effekt af tryk og silikonebehandling, eller i kombination med en af de andre former for behandling. Der er god effekt hos mere end halvdelen af dem der modtager denne behandling.

Injektionerne gives med månedlige intervaller.

Behandling med injektioner kan føre til lokale hudforandringer (tynd hud med tydelige blodårer), men disse svinder ofte nogen tid efter behandlingen.

Behandlingen er forbundet med nogen smerte, som er svær helt at undgå.

Overfladebehandling med steroidcremer har minimal effekt.

Kirurgi

Personer, som ikke har haft effekt af de førnævnte behandlinger i løbet af et år, kan være kandidater til behandling med kirurgi.

Kirurgisk behandling alene medfører imidlertid høj risiko for gendannelse af keloid, og kan ofte ende med endnu større keloiddannelse end udgangspunktet.

Det kirurgiske indgreb skal derfor følges hurtigt op med forebyggende behandling i form af tryk, silikone, binyrebarkhormon indsprøjtninger eller andet.

Kirurgisk behandling foregår bedst i et samarbejde mellem plastikkirurger og hudlæger.

Anden behandling

Laserbehandling af ar er et område, hvor der er en hastig udvikling og sker en omfattende forskning. For øjeblikket er det svært at rådgive om, hvorvidt denne behandling er effektiv eller ej.

Strålebehandling på keloiddannelse kan i svære tilfælde være en mulighed, som kan vurderes af en hudlæge.

Hvad kan jeg selv gøre?

Behandling af keloid kan være vanskelig, og det er derfor vigtigt at forebygge, hvis muligt.

Undgå piercing, hvis du tidligere har udviklet keloid.

Hvis du tidligere har udviklet keloid, er det vigtigt at orientere om dette, hvis du skal have foretaget nye kirurgiske indgreb. På den måde kan kirurgen så tage forholdsregler for at mindske risikoen for fremtidig keloid.

Dannelse af keloid efter piercing opstår meget hyppigere hos personer med mørk/sort hud, og her bør f.eks. piercing i ører og andre steder overvejes meget nøje.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre hypertrofiske ar?

Personer med mørk/sort hud eller med tidligere keloiddannelse skal så vidt muligt undgå at danne nye ar (f.eks. piercing).

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Hvis keloidet er kosmetisk generende eller giver stramning i huden, kan du kontakte læge

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Fortykket ar svinder oftest af sig selv over tiden.

Keloid svinder kun efter behandling, og behandlingen er langvarig og ikke altid succesfuld.

Hvor hyppig er fortykket ar og keloid?

Keloid forekommer cirka 10 gange hyppigere hos personer med mørk/sort hud.

Hos personer med lys hud er keloid mere sjælden, men eksakte tal mangler.

Forekomsten af fortykket ar er ukendt, men anslås til at være højere end dannelse af keloid.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Tove Agner

overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen