Betændelse i sår forekommer ofte, især hvis såret er opstået under urene forhold
Skyldes oftest bakterier i såret
Huden omkring såret kan blive varm og smertefuld
Såret ændrer udseende og kan blive rødt, hævet, sive med pus og/eller lugte dårligt
Behandles ved at rense såret og holde legemsdelen med betændelse i ro et par dage
Nogle sårinfektioner skal behandles med antibiotika som creme eller tablet
Hvad er en sårinfektion?
Et sår på huden kan være et resultat af en skade, et bid eller et kirurgisk indgreb. Hvis såret er opstået i urene omgivelser, er risikoen for betændelse større.
Trods korrekt behandling sker det, at nogle sår heler langsomt, dette skyldes oftest betændelse i såret.
Når et sår heler langsomt, er udfordringen for lægen at afgøre, om det skyldes betændelse, og om der er behov for behandling med antibiotika. Sårinfektioner skyldes oftest bakterier.
Hvad er symptomerne på sårinfektion?
Hvis der er betændelse i et sår, har det altid nogle af disse forandringer:
Rødme af huden, men har man meget mørk hud, kan misfarvningen være grålig i stedet for rød
Varme af huden
Hævelse af sår og såromgivelser
Smerter i såret
Gulligt pus kan flyde fra såret
Orange-brune skorper i såret
Ildelugt fra såret
Ved mere alvorlig betændelse i et sår kan der opstå feber, og du kan føle dig syg i hele kroppen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis der kommer svære smerter, feber eller kraftig hævelse og udbredt rødme, bør du hurtigt søge læge.
En sårinfektion kan både udvikle sig til rosen, se rosen-erysipelas, til blodforgiftning, se blodforgiftning-sepsis og meget sjældent til nekrotiserende fascsiit, hvor smerten fra såret pludseligt er ude af proportioner med den tidligere smerte fra såret.
Hvordan stilles diagnosen?
I mange tilfælde er det enkelt for lægen at stille diagnosen
Typisk er helingen af såret forsinket. Der er rødme og hævelse af huden omkring og i såret og evt. pusdannelse i og omkring såret. Der er ømhed af såret ved berøring. I nogle tilfælde er infektionen så udtalt, at du er blevet syg med feber.
Lægen tager stilling til, om det er nødvendigt at tage en podning fra såret, det vil sige, undersøge for bakterier. Der tages normalt kun bakteriepodning fra betændte sår. Men hvis du kommer hjem fra udlandet, fx troperne, vil lægen måske supplere med podning for svampe og andre mikroorganismer
Prøven tages gerne fra selve såret med en podepind og sendes til undersøgelse, der kan afgøre, hvilke(n) type bakterier der har givet infektion i såret.
Du bliver også testet for, hvilke antibiotika som virker bedst på akkurat denne type bakterier. Det tager normalt en lille uge fra prøven er taget, indtil svaret foreligger
Lymfangitis - er betegnelsen for, at en betændelse breder sig fra et område til et andet via kroppens lymfekar, og her ses ofte en smal rød stribe udgående fra såret. Se foto nedenfor:
Eksempel på, at betændelse i et stiksår på hånden breder sig i lymfekar op ad armen, det kaldes lymfangitis. Foto venligst udlånt af DermNet
Hvorfor får du sårinfektion?
Almindelige hudbakterier, stafylokokker og streptokokker, er de bakterier, som oftest medfører overfladiske infektioner i almindelige sår
Ved bidsår fra mennesker er det samme typer bakterier, men ved hunde- og kattebid er det ofte andre og sjældnere bakterier. I sår forårsaget af uheld, fx stikuheld, kan jordbakterier spille en rolle
De hyppigste komplikationer opstår efter kattebid, hvor 80 % får betændelse i såret
Kirurgiske sårinfektioner, altså infektion i et sår efter en operation, kan skyldes bakterier, der har udviklet resistens mod de fleste antibiotika, såkaldt antibiotika-resistente organismer som fx MRSA, men det er ikke så hyppigt i Danmark
Du har øget risiko for at få sårinfektioner, hvis du har nedsat immunforsvar, generelt er svækket eller i forvejen har en problematisk hud med meget udslæt
Rygning og overforbrug af alkohol medfører øget risiko for sårinfektion efter operation
Hvilken behandling er der?
De fleste sårinfektioner behandles let med rengøring af såret og eventuelt kirurgisk åbning af såret, hvis der er dannet puslommer i såret
Antibiotika er oftest ikke nødvendigt. Der anvendes i stedet såkaldte lokale bakteriedræbende midler (antiseptika) til at rengøre sår, sjældnere lokale antibiotika. Skulle det dog vise sig, at denne behandling ikke virker, vil du som regel få en tabletkur med antibiotika
Dybe sårinfektioner eller infektioner over et stort hudområde kaldes rosen (cellulit) og kræver altid antibiotikabehandling med tabletter. Den valgte behandling afhænger af typen og lokalisation af såret, og om du er allergisk overfor nogle slags antibiotika. Når dyrkningssvaret kommer, kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at skifte antibiotika
I meget sjældne tilfælde opstår en meget aggressiv infektion, som hurtigt æder ind i det omgivende væv. På dansk er den blevet kaldt kødædende bakterieinfektion, men kaldes også nekrotiserende bløddelsinfektion eller nekrotiserende fascitis. Typisk for denne tilstand er ekstremt stærke smerter ude af proportion med sårets størrelse, evt. manglende følesans i det betændte område og udtalt svækket almentilstand. Hvis lægen har mistanke om en sådan infektion, skal der umiddelbart foretages kirurgisk indgreb af såret under akut indlæggelse på hospital.
For at forebygge stivkrampe skal du muligvis vaccineres. Tjek dit vaccinationskort og spørg egen læge eller på skadestuen
Hvordan undgår jeg at få eller forværre sårinfektion?
Har du et sår, bør du jævnligt rengøre det med almindelig mild sæbe og lunkent vand. Herudover er god hygiejne vigtig, så såret ikke forurenes unødigt med bakterier
Du kan forværre en sårinfektion ved at belaste huden og vævet omkring såret. Du skal fx ikke gå rundt på et ben med infektion en hel dag - benet skal op og hvile, så såret kan hele
Før en operation er det vigtigt at holde op med at ryge og nedsætte sit forbrug af alkohol
Hvordan er langtidsudsigterne?
Langt de fleste sår med betændelse heler op uden andre komplikationer, end at arret bliver lidt grimmere. Hvis en betændelsestilstand går ned i underhuden, dannes der nemlig efterfølgende et ar.
Rosen
Rosen er den hyppigste komplikation til små sår i huden. Ofte er sårene så små, blot en revne mellem tæerne, så det er ikke altid man finder indgangsporten. Ved rosen (erysipelas) ses udtalt velafgrænset rødme af huden omkring såret, imens graden af hævelse, smerter, varme af huden og eventuelt feber kan variere fra person til person.
Knoglebetændelse (osteomyelit)
Osteomyelit er en sjælden komplikation til sårinfektion, der skyldes bakterier i knoglen og kræver specialistbehandling. Osteomyelit bør altid mistænkes ved ethvert kronisk sår tæt på en knogle, som ikke heler trods korrekt behandling, eller ved ethvert sår (særlig ved diabetes), hvor man i sårbunden kan mærke kontakt med knogle.
Røntgen er den første undersøgelse, som bør foretages.
Hos enkelte personer er det nødvendigt med kirurgi, efterfulgt af langvarig antibiotikabehandling, som gives direkte i blodårene. Denne behandling skal man have i minimum seks uger.
Gasgangræn
Gasgangræn er en meget sjælden alvorlig infektion, hvor der dannes gasarter i huden. Huden kan knitre ved berøring, og patienten er svært syg. Ofte ses inden da ildelugtende brunlig sivning fra såret.
MRSA infektion
Selv om det er en sjælden komplikation i Danmark, så stiger forekomsten af sådanne infektioner. Ved behandling, er det vigtigt at alle i samme husstand behandles samtidigt for at forhindre krydssmitte
Behandlingen af MRSA infektion varer mindst fem dage og omfatter følgende:
Applikation af mupirocin næsesalve 2 % i begge næsefløje tre gange dagligt
Daglig helkropsvask, inklusiv hårvask, med klorhexidin sæbe 4 %
Der må i behandlingsperioden ikke anvendes anden form for sæbe - almindelige sæber indeholder anioniske stoffer, der nedsætter aktiviteten af klorhexidin
Hvert familiemedlem anvender rent håndklæde efter hver vask
Det tilrådes, at der anvendes fugtighedscreme efter badning for at forhindre udtørring af huden
Ovenstående gælder hvis infektionen er afgrænset. Hvis der er generel sygdom, skal der behandles med særlige antibiotika, ofte to typer antibiotika i kombination.
Er sårinfektion farligt?
Ofte er sårinfektion overfladiske tilstande, der kan behandles med rensning af såret. I sjældne tilfælde kan en ubehandlet sårinfektion være livstruende.
Hvor hyppig er sårinfektion?
Sårinfektioner er forholdsvis hyppige, især hvis såret er opstået under urene forhold
Sårinfektioner, som opstår efter operation, er ofte vanskeligere at behandle, da hospitalsinfektioner ofte skyldes lidt mere aggressive bakterier. En podning fra såret er derfor særligt vigtig
Kan jeg få sårinfektion mere end én gang?
Ja, men risikoen afhænger af, hvor godt du plejer og renser dit sår og hvilken type bakterier, der kommer ind i såret. Man kan selvfølgelig også være uheldig at få betændelse i flere sår.
