Et sår på huden kan være et resultat af en skade, et bid eller et kirurgisk indgreb. Hvis såret er opstået i urene omgivelser, er risikoen for betændelse større.
Sårinfektioner skyldes oftest bakterier og mere sjældent svampe, virus eller andre mikroorganismer.
Trods korrekt behandling sker det, at nogle sår heler langsomt, dette skyldes ofte betændelse i såret.
Når et sår heler langsomt, er udfordringen for lægen at afgøre, om det skyldes betændelse, og om der er behov for behandling med antibiotika.
Hvis der er betændelse i et sår, har det altid nogle af disse forandringer:
Rødme af huden, men har man meget mørk hud, kan misfarvningen være grålig i stedet for rød
Varme af huden
Hævelse af sår og såromgivelser
Smerter i såret
Gulligt pus kan flyde fra såret
Orange-brune skorper i såret
Ildelugt fra såret
Ved mere alvorlig betændelse i et sår kan der opstå feber, og du kan føle dig syg i hele kroppen.
Hvis der kommer svære smerter, feber eller kraftig hævelse og udbredt rødme, bør du hurtigt søge læge.
En sårinfektion kan både udvikle sig til
Rosen, se rosen-erysipelas
Blodforgiftning, se blodforgiftning-sepsis
Meget sjældent til nekrotiserende fasciit, hvor smerten fra såret pludseligt er ude af proportioner med den tidligere smerte fra såret. Denne tilstand kræver akut behandling
I mange tilfælde er det enkelt for lægen at stille diagnosen. Typisk er helingen af såret forsinket. Der er rødme og hævelse af huden omkring og i såret og evt. pusdannelse i og omkring såret. Der er ømhed af såret, når man rører ved det. I nogle tilfælde er infektionen så udtalt, at du er blevet syg med feber.
Lægen tager stilling til, om det er nødvendigt at tage en podning fra såret, det vil sige, undersøge for bakterier.
Der tages normalt kun bakteriepodning fra betændte sår. Hvis du kommer hjem fra udlandet, fx troperne, vil lægen måske supplere med podning for svampe og andre mikroorganismer.
Prøven tages gerne fra selve såret med en podepind og sendes til undersøgelse, der kan afgøre, hvilke(n) type bakterier der har givet infektion i såret.
Du bliver også testet for, hvilke antibiotika som virker bedst på akkurat denne type bakterier. Det tager normalt en lille uge fra prøven er taget, indtil svaret er klart.
Lymfangitis - er betegnelsen for, at en betændelse breder sig fra et område til et andet via kroppens lymfekar, og her ses ofte en smal rød stribe udgående fra såret. Se foto nedenfor:
Almindelige hudbakterier, stafylokokker og streptokokker, er de bakterier, som oftest medfører overfladiske infektioner i almindelige sår.
Ved bidsår fra mennesker er det samme typer bakterier, men ved hunde- og kattebid er det ofte andre og sjældnere bakterier. I sår forårsaget af uheld, fx stikuheld, kan jordbakterier spille en rolle.
De hyppigste komplikationer opstår efter kattebid, hvor 80 % får betændelse i såret.
Kirurgiske sårinfektioner, altså infektion i et sår efter en operation, kan skyldes bakterier, der har udviklet resistens mod de fleste antibiotika, såkaldt antibiotika-resistente bakterier som fx MRSA, men det er ikke så hyppigt i Danmark.
Du har øget risiko for at få sårinfektioner, hvis du har nedsat immunforsvar, generelt er svækket eller i forvejen har en problematisk hud med meget udslæt.
Rygning og overforbrug af alkohol medfører øget risiko for sårinfektion efter operation.
De fleste sårinfektioner behandles let med rengøring af såret og eventuelt kirurgisk åbning af såret, hvis der er dannet puslommer i såret.
Antibiotika er oftest ikke nødvendigt. Man anvender i stedet såkaldte lokale bakteriedræbende midler (antiseptika) til at rengøre sår, sjældnere lokale antibiotika. Skulle det dog vise sig, at denne behandling ikke virker, vil du som regel få en tabletkur med antibiotika.
Infektioner over et stort hudområde kaldes rosen/erysipelas, og dybere sårinfektioner cellulit og kræver altid antibiotikabehandling med tabletter eller intravenøs antibiotika. Den valgte behandling afhænger af
typen og lokalisation af såret
Hvor alvorlig infektionen er
Om du er allergisk overfor nogle slags antibiotika
Når dyrkningssvaret kommer, kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt at skifte antibiotika.
I meget sjældne tilfælde opstår en meget aggressiv infektion, som hurtigt æder ind i det omgivende væv. På dansk er den blevet kaldt kødædende bakterieinfektion, men kaldes også nekrotiserende bløddelsinfektion eller nekrotiserende fasciit. Typisk for denne tilstand er ekstremt stærke smerter ude af proportion med sårets størrelse, evt. manglende følesans i det betændte område og udtalt svækket almentilstand. Hvis lægen har mistanke om en sådan infektion, skal der umiddelbart foretages en kirurgisk behandling af såret under akut indlæggelse på hospital.
For at forebygge stivkrampe skal du muligvis vaccineres. Tjek dit vaccinationskort og spørg din læge eller på skadestuen.
Har du et sår, bør du jævnligt rengøre det med almindelig mild sæbe og lunkent vand. Herudover er god hygiejne vigtig, så såret ikke forurenes unødigt med bakterier.
Du kan forværre en sårinfektion ved at belaste huden og vævet omkring såret. Du skal fx ikke gå rundt på et ben med infektion en hel dag - benet skal op og hvile, så såret kan hele.
Helingen af såret forsinkes af rygning. Før en operation er det vigtigt at holde op med at ryge og nedsætte sit forbrug af alkohol.
Langt de fleste sår med betændelse heler op uden andre komplikationer, end at arret kan blive lidt grimmere. Hvis en betændelsestilstand går ned i underhuden, dannes der nemlig efterfølgende et ar.
Rosen er den hyppigste komplikation til små sår i huden. Ofte er sårene så små, blot en revne mellem tæerne, så det er ikke altid man finder indgangsporten. Ved rosen (erysipelas) er der udtalt velafgrænset rødme af huden omkring såret. Graden af hævelse, smerter, varme af huden og eventuelt feber kan variere fra person til person.
Osteomyelit er en sjælden komplikation til sårinfektion, der skyldes bakterier i knoglen og kræver specialistbehandling. Osteomyelit bør altid mistænkes ved ethvert kronisk sår tæt på en knogle, som ikke heler trods korrekt behandling, eller ved ethvert sår (særlig ved diabetes), hvor man i sårbunden kan mærke kontakt med knogle.
Røntgen er den første undersøgelse, som bør foretages.
Hos enkelte personer er det nødvendigt med kirurgi, efterfulgt af langvarig antibiotikabehandling, som gives direkte i blodårene. Denne behandling skal man have i minimum seks uger.
Gasgangræn er en meget sjælden alvorlig infektion, hvor der dannes gasarter i huden. Huden kan knitre ved berøring, og personen er svært syg. Ofte ses inden da ildelugtende brunlig sivning fra såret.
Selv om det er en sjælden komplikation i Danmark, så stiger forekomsten af infektioner med multiresistente bakterier.
Ved behandling er det vigtigt, at alle i samme husstand behandles samtidigt for at forhindre krydssmitte.
Behandlingen af MRSA infektion varer mindst fem dage og omfatter følgende
Påføring af mupirocin næsesalve 2 % i begge næsefløje tre gange dagligt
Daglig vask af hele kroppen, inklusiv hårvask, med klorhexidin sæbe 4 %
Der må i behandlingsperioden ikke anvendes anden form for sæbe. Almindelige sæber indeholder anioniske stoffer, der nedsætter aktiviteten af klorhexidin
Hvert familiemedlem anvender rent håndklæde efter hver vask
Man bør anvende anvende fugtighedscreme efter badning for at forhindre udtørring af huden
Ovenstående gælder hvis infektionen er afgrænset. Hvis der er generel sygdom, skal der behandles med særlige antibiotika, ofte to typer antibiotika i kombination.
Ofte er sårinfektion overfladiske tilstande, der kan behandles med rensning af såret. I sjældne tilfælde kan en ubehandlet sårinfektion der breder sig, være livstruende.
Sårinfektioner er forholdsvis hyppige, især hvis såret er opstået under urene forhold.
Sårinfektioner, som opstår efter operation, er ofte vanskeligere at behandle, da hospitalsinfektioner ofte skyldes lidt mere aggressive bakterier. En podning fra såret er derfor særligt vigtig.
Ja, men risikoen afhænger af, hvor godt du plejer og renser dit sår og hvilken type bakterier, der kommer ind i såret. Man kan selvfølgelig også være uheldig at få betændelse i flere sår.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen