Diagnosen stilles på grundlag af sygehistorien. Svedgenerne begynder ofte tidligt i puberteten og altid inden 25-årsalderen.
Det kan være nødvendigt at skifte tøj flere gange om dagen.
Lægen vil ofte stille følgende spørgsmål:
Lægen kan oftest stille diagnosen på baggrund af sygehistorien. I nogle tilfælde skal lægen dog udelukke andre sygdomme, som kan være skyld i den øgede svedtendens.
Øget svedtendens i armhuler er ofte arveligt, således at flere i familien har de samme symptomer.
Målet med behandlingen er at reducere produktionen af sved til et acceptabelt niveau.
Førstevalget er brug af produkter, som kan påføres i armhulerne, fx forskellige deodoranter (som modvirker lugtgener) eller antiperspiranter (som nedsætter mængden af sved)
Desuden skal armhulerne vaskes regelmæssigt med sæbe og vand, og det kan være nødvendigt at skifte tøj hyppigt.
Klorhexidinholdig sæbe er effektiv overfor lugtgener.
Aluminiumklorid påføres i armhulerne, og virker ved at tilstoppe udførselsgangene fra svedkirtlerne. Over 95 % af dem, som bruger aluminiumklorid, oplever god effekt, dvs. de sveder mindre i det behandlede område.
Aluminiumklorid skal påføres tør hud og skal vaskes omhyggeligt af efter seks timer.
Desværre irriterer aluminiumklorid huden hos ca. halvdelen af alle brugere. Det kan modvirkes ved at bruge fugtighedscremer, eller at have længere interval mellem påsmøringer (fx hver anden dag eller få gange ugentlig).
Aluminiumklorid kan affarve tøjet.
Der er mulighed for at få tabletter mod sved, men det bruges sjældent ved sved fra armhulerne. Midlerne er på recept, og lægen kan vurdere, om behandlingen er en god ide.
Iontoforese indebærer, at en svag strøm sendes ind i huden. Den eksakte virkning er uklar. Metoden blev tidligere anvendt først og fremmest ved stærk svedtendens på hænder og fødder, men der findes nu også udstyr til brug ved udtalt svedproduktion i armhulerne.
Viden om effekten af denne behandling er beskeden, men den synes at kunne lindre symptomerne hos nogen, både ved fod-, hånd- og armhulesved. Behandlingerne foregår i enkelte hudlægepraksis, skal gentages mange gange, og det kræver en langvarig indsats for at få effekt.
Botulinumtoksin (Botox) kan blokere nervernes stimulering af svedkirtlerne. Ved behandlingen sprøjtes botulinumtoksin ind i huden en række steder i armhulerne.
Stoffet nedsætter svedproduktionen med mere end 50 % hos 70-90 % af patienterne. Virkningen varer 8-12 måneder hos 70-80 %. Behandlingen kan herefter gentages.
Hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig effekt med botox behandling, kan man overveje MiraDry behandling. Der behandles med mikrobølgeterapi, som påvirker svedkirtlerne langvarigt/permanent.
Behandlingen tilbydes få steder i Danmark, og kun hvis lokalbehandling eller botox ikke har haft den ønskede effekt.
Kirurgisk fjernelse af svedkirtlerne er sjældent nødvendigt i dag, hvor der findes effektive behandlingsmetoder.
Kirurgisk behandling reserveres til de meget få, som har betydelige svedgener, og som ikke har opnået effekt af anden behandling.
Lugtgener kan undgås ved at anvende sæbe hyppigt. Klorhexidinholdig sæbe er særlig effektiv.
Behandling med deodorant/antiperspirant, eventuelt aluminiumklorid, hjælper de fleste.
Ved anvendelse af aluminiumsalte (antiperspirant) skal brugsanvisningen følges omhyggeligt
Tilstanden er til dels arvelig, og det er begrænset, hvad du selv kan gøre
Stress gør det værre.
Nogle former for medicin kan også gøre symptomerne værre, tal eventuelt med din læge om dette.
Hvis generne fra den øgede svedtendens i armhuler bliver socialt invaliderende, skal du søge læge.
Tendensen til at svede aftager markant med alderen.
Op til 5 % af alle danskere menes at lide af svedgener i svær grad fra armhulerne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
