Borreliose er en sygdom, som skyldes infektion med bakterien Borrelia burgdorferi, og som overføres til mennesker ved flåtbid
De allerfleste flåtbid fører ikke til sygdom. Der opstår kun sygdom efter cirka 2 % af alle flåtbid
Har flåten siddet på huden mindre end 16 timer, overfører den som regel ikke sygdom
Det er ikke så vigtigt at få fjernet hele flåten. Hvis hovedet bliver tilbage, betyder det ingenting
Mange flåtbid giver indenfor kort tid et lille rødt, hævet område på 1-2 cm rundt om bidstedet, som man ser det ved andre insektbid. Det er helt ufarligt og betyder ikke, at man er smittet
Du skal kontakte læge, hvis der kommer et rødt udslæt på huden, som breder sig ud fra bidstedet. Det kommer som regel fra 1 til 2 uger efter, at du er blevet bidt - men kan komme helt op til 30 dage efter, du er blevet bidt. Så hold øje med symptomer i op til 30 dage efter biddet
Borreliose kan medføre symptomer fra hud, led, hjerte og centralnervesystemet
Hvad er borreliose?
Foto af flåt
Borreliose kaldes også Lymes sygdom. Det er en infektion, som forårsages af bakterien Borrelia burgdorferi, og som overføres til mennesker ved flåtbid.
Der findes flere undertyper af Borrelia burgdorferi. I Danmark forekommer primært Borrelia afzelii og Borrelia garinii ,som hyppigst giver symptomer fra henholdsvis huden og centralnervesystemet. I USA forekommer primært Borrelia burgdorferi sensu stricto, der primært giver betændelse i led.
Hvad er symptomerne på borreliose?
Infektion med Borrelia burgdorferi kan give symptomer fra både hud, led, hjertet og centralnervesystemet.
Stadium 1 (tidlig lokaliseret infektion) ses 3-30 dage efter smitte
Tre til 30 dage efter at være blevet bidt af en flåt (kun omkring 50 % har bemærket forudgående flåtbid) ses et karakteristisk, ringformet, rødligt udslæt, kaldet erytema migrans (EM), som breder sig ud fra bidstedet.
Det er almindeligt, at udslættet efterhånden bliver blegere i midten. Udslættet må ikke forveksles med lokal reaktion på flåtbiddet. En tommelfingerregel er, at udslættet skal være mere end 5 cm i diameter. De fleste (60-80 %), som bliver smittet med bakterien, får udslættet. Men du kan altså godt være smittet, selv om du ikke har haft udslæt.
Samtidig med udslættet kan man få feber, blive træt og få ondt i hoved og ryg. Dette første stadie varer som regel ikke ud over 3-4 uger. Udslættet vil i mange tilfælde gå over af sig selv uden behandling.
Hvis du får behandling i første stadium, vil yderligere spredning bremses, og du er helbredt.
Stadium 2 (tidlig dissemineret infektion) ses 2 uger til 3 måneder efter smitte
I det andet stadium af sygdommen kan du få mange forskellige symptomer, som skyldes at bakterierne spredes til forskellige organer via blodet.
Hud:
Lymfocytom er blåviolette, ømme hudforandringer der ofte er lokaliseret til brystvorten hos voksne og øreflippen hos børn
Multiple erytema migrans er en sjælden hudmanifestation, hvor der ses flere EM uden relation til bidstedet
Bevægeapparatet:
Lyme artritis ses sjældent i Europa, men er hyppigere i USA. Det viser sig som ledbetændelse i eller flere af de store led, hyppigst knæled
Centralnervesystemet:
Neuroborreliose viser sig ved nervesmerter, typisk mellem skulderbladene. Påvirkning af kranienerver med lammelse, hyppigst af ansigtsnerven (facialisparese)
Ved rygmarvsprøve findes tegn på meningitis
Hjertet
Borrelia carditis rammer hjertets ledningssystem og kan medføre hjerterytmeforstyrrelser, specielt langsom puls og tilfælde af besvimelse
Stadium 3 (sen dissemineret infektion) ses over 6 måneder efter smitte
Stadium tre kan opstå måneder til år efter, at du er blevet smittet. Det kan vise sig som smerter i led (kronisk lyme artritis), hukommelsestab, humørsvingninger, søvnforstyrrelser (kronisk neuroborreliose) og udslæt på huden (acrodermatitis chronicum atroficans).
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hvis der er uklare symptomer fra nervesystemet (lammelser, nervesmerter), og hvis du har været i risiko for flåtbid, er det vigtigt at søge læge for at blive undersøgt. Kun omkring halvdelen med borreliose har bemærket flåtbid. Så selvom du ikke erindrer at være blevet bidt af en flåt, udelukker det ikke borreliose.
Hvordan stilles diagnosen?
Det er typisk for sygdommen, at der udvikles en større rød zone (som kaldes erythema migrans) rundt om et flåtbid - oftest ca. 2 uger efter biddet, men hold øje med symptomer op til 30 dage efter biddet. Hvis lægen vurderer, at det drejer sig om erythema migrans, skal du behandles med antibiotika.
Mange flåtbid giver et lille rødt, hævet område på 1-2 cm rundt om bidstedet, som man også ser det ved andre insektbid. Det er helt ufarligt og betyder ikke, at du er smittet.
Stadium 1
Det typiske er, at der opstår et rødt udslæt efter et flåtbid. Udslættet spreder sig ringformet, og der er ingen eller kun lidt afskalning eller kløe. Du kan få let feber og lokalt hævede lymfeknuder.
Udslættet og sygdommen kan gå over af sig selv i løbet af 2 til 4 uger, men det kan variere meget. Diagnosen stille alene ved, at lægen ser på hududslættet. Kun hos omkring halvdelen af personer med erythema migrans kan man påvise antistoffer mod borrelia-bakterien i en blodprøve. Blodprøver er derfor ikke egnede til at stille diagnosen.
Senere stadier
Spredning til andre organer via blodbanen kan give en lang række symptomer og tegn dage til uger efter, at du er blevet smittet. Det mest almindelige er hudforandringer, skader i nervesystemet (lammelser, tab af følesans) og betændelser i led (ømhed og hævelse af leddene).
Prøver
Sygdommen er i første stadium med erythema migrans relativt karakteristisk, og diagnosen stilles ved, at lægen undersøger hududslættet. Blodprøver er derfor ikke nødvendige.
I stadium 2 kan man hos 70-90 % påvise antistoffer mod borrelia-bakterien og i stadium 3 hos 100 %.
Hvis man tidligere har haft borreliose, kan man have antistoffer mod borrelia i blodet i flere år, endog livsvarigt. Det skal understreges, at man bliver ikke immun efter overstået infektion, og man kan godt få borreliose flere gange.
Lumbalpunktur
Hvis lægen har mistanke om betændelse i hjerne eller hjernehinder (neuroborreliose), vil du som regel blive henvist til et hospital for at få foretaget en lumbalpunktur. En lumbalpunktur er en prøve, hvor lægen udtager noget af den væske (cerbrospinalvæske), der ligger rundt om rygmarven.
Ved neuroborreliose vil der være betændelsesceller i cerebrospinalvæsken, og der kan ofte påvises antistoffer mod borrelia. Lumbalpunktur er nødvendig for at kunne stille den rigtige diagnose.
Hvorfor får man borreliose?
Skovflåten Ixodes ricinus findes i hele Danmark, men tætheden varierer meget. Udbredelsen af større værtsdyr, især rådyr, er den vigtigste faktor for udbredelsen og tætheden af skovflåter.
I Danmark er mængden af skovflåter også afhængig af vandindholdet i jorden. Det betyder, at der er færre skovflåter på sandet jord, som om sommeren tørrer så meget ud, at flåterne dør.
Det anslås, at 5-6 % af flåter i Danmark er smittede med borrelia, varierende fra 3,5 % til 20 % i forskellige områder. Man regner med, at kun ca. 2 % af alle flåtbid fører til sygdom.
Hvilke faktorer øger risikoen?
Flåtbid, hvor flåten har fået lov til at sidde længe (over 16 timer) og suge blod
Ophold i områder, hvor der er mange flåter i flåtsæsonen fra april til oktober
Hvordan behandler man borreliose?
Formålet med behandlingen er at kurere infektionen og at forebygge komplikationer.
Borrelia-bakterien er følsom for en række forskellige slags antibiotika. Normalt får du almindelig penicillin som tablet. Hvis du får behandling i første stadium, vil yderligere spredning bremses, og du er helbredt.
Valg af antibiotika og varighed af behandlingen afhænger af symptomer og stadie.
Ved mistanke om neuroborreliose blive du ofte henvist til sygehus til undersøgelse med lumbalpunktur og opstart af antibiotisk behandling. Lumbalpunktur kan ofte gennemføres ambulant, og neuroborreliose kan også behandles med tabletter. Så man behøver ikke at blive indlagt og få antibiotisk behandling direkte i blodet.
Forebyggende behandling
Terræn: Undgå at bevæge dig på tværs af terræn/vegetation, hvor der er flåter
Tøj: Hvis du opholder dig i risikoområder med mange flåter, er det vigtigt, at du dækker huden med lange ærmer, lange bukser og sokker (se forebyggelse af flåtbid).
Myggebalsam afskrækker også flåter
Tjek: Det er vigtigt at tjekke kroppen for flåter og hurtigt at fjerne fastsiddende flåter. Risiko for smitte stiger, hvis flåten har siddet mere end 16 timer, men er dog fortsat ganske lav
Hvis du får flåtbid, bør du fjerne flåten så hurtigt som muligt. Dette gør du fx med en flåttang eller en pincet, hvor du trækker flåten ud
Da det kun er 2 %, som bliver smittet, er der ikke indikation for forebyggende antibiotika efter flåtbid. Der findes ingen vacciner mod borreliose, men man er langt med udvikling af en vaccine.
Sådan fjerner du flåten
Flåten kan fjernes med neglene, en flåttang eller en pincet. Grib fat omkring mundele/hoved, ikke kroppen. Brug et jævnt stabilt tryk - vrid eller ryk ikke.
Slut af med at rense bidstedet med et desinfektionsmiddel til huden
Der er ingen grund til at bruge fedt, vaseline eller lignende, fordi det blot forsinker fjernelsen
Det er ikke så vigtigt at få fjernet hele flåten. Hvis hovedet bliver tilbage, betyder det ingenting. Det forsvinder af sig selv i løbet af nogle dage
Hvordan undgår jeg at få eller forværre borreliose?
Det er sandsynligt, at borreliose effektivt kan forebygges:
Tildæk huden, hvis du opholder dig i områder med flåter
Brug myggebalsam
Efterse huden hver dag og fjern eventuelle flåter. Mennesker bliver hyppigst bidt af nymfer, som er små og kan være vanskelige at få øje på. I praksis overfører flåter, som har siddet på huden mindre end 16 timer, ikke borrelia
Man kan ikke blive vaccineret mod borreliose.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommen starter med stadium 1 rødt udslæt og eventuelt symptomer, som minder om dem ved influenza.
I stadium 2, uger til måneder senere, kan der komme symptomer fra hud, bevægeapparat, hjertet og centralnervesystemet. I stadium 3, måneder til år senere, kan der komme ledbetændelse, hudforandringer og yderligere symptomer fra centralnervesystemet.
Ved rigtig behandling er prognosen god. Hvis du behandles med antibiotika i stadium 1, er du helbredt. Men husk, at 98 % af alle flåtbid ikke fører til smitte, og i disse tilfælde, hvor der ikke er symptomer, skal du ikke bruge antibiotika.
Ubehandlet kan tilstanden udvikle sig og give de forandringer, der er nævnt ovenfor. Men selv i ubehandlede tilfælde vil de fleste infektioner gå over af sig selv og ikke føre til komplikationer senere.
De fleste kommer sig helt efter antibiotisk behandling. Ca. 10-50 % har senfølger efter neuroborreliose i form af persisterende smerter og lammelser, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. Post-Lyme disease syndrome (PLDS) er betegnelsen for symptomer i mere end 6 mdr. efter borreliose. Langvarig antibiotisk behandling har ingen effekt på PLDS.
Hvor udbredt/hyppig er borreliose?
Hyppigheden af borreliose i Danmark er ikke kendt, men der er formentlig omkring 5.000 tilfælde årligt med omkring 200 tilfælde af neuroborreliose.
I Danmark er op mod 5-6 % af skovflåter inficererede med Borrelia burgdorferi. De allerfleste flåtbid fører ikke til sygdom. Man regner med, at der opstår sygdom efter ca. 2 % af alle flåtbid.
Når flåten bider mennesker, er der risiko for at blive smittet, især hvis flåten når at sidde fast og suge blod over en længere periode (ca. 16 timer)
