Meningokokmeningitis eller smitsom meningitis er betegnelsen for hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokker
Omkring 10 % af befolkningen bærer meningokokker i næsesvælget. Smitte sker ved tæt kontakt eller dråbesmitte
Meningokokker kan medføre både meningitis og blodforgiftning (sepsis), samlet kaldet meningokoksygdom
Man bliver normalt syg få (2-10) dage efter smitte
Symptomerne er
høj feber
kulderystelser
hovedpine
kvalme og opkastninger
påvirket bevidsthed
udvikling af hudblødninger (petekkier)
Meningokokmeningitis kan udvikle sig til en dødelig infektion i løbet af få timer
Tidlig behandling med antibiotika er afgørende, og meningokokker kan behandles med almindelig penicillin direkte i en blodåre (intravenøst)
Der findes effektive vacciner mod meningokoksygdom
Nære kontakter til patienter med meningokoksygdom vil blive tilbudt forebyggende behandling med antibiotika og evt. vaccination
Hvad er meningokok-hjernehindebetændelse?
Hjernehindebetændelse (meningitis) er betegnelsen for infektion af hjernehinderne (meninges), der omslutter og beskytter hjernen og rygmarven; se figuren nedenfor.
En af de hyppigste årsager til hjernehindebetændelse er infektion med bakterier kaldet meningokokker, Neisseria meningitidis. Hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokker kaldes også meningokokmeningitis eller på dansk smitsom meningitis, fordi der er risiko for, at flere andre i ens nære miljø, som fx dem, man bor sammen med, er "kyssekæreste" med eller går i børnehave og skole med, kan blive syge af denne bakterie.
Meningokokker kan også gå i blodet og medføre blodforgiftning, kaldet meningokoksepsis. Meningokokmeningitis og -sepsis kaldes også meningokoksygdon. Man kan have enten meningitis eller sepsis, men mange har begge dele. I vores del af verden er det mest almindeligt, at patienten får meningitis (ca. 60 %) uden tegn til sepsis og shock.
Meningokoksygdom er en alvorlig infektion, som ubehandlet har en dødelighed på 50-85 %. I Danmark er dødeligheden for meningitis 2-10 % og for sepsis < 20%.
Der findes flere serotyper af meningokokker, A, B, C, W135 og Y, som kan medføre meningokoksygdom. I Danmark er serotype B og W135 de hyppigste årsager til meningokoksygdom.
Omkring 8-10 % af jordens befolkning er raske bærere af meningokokker i næsesvælget, men i teenage-alderen er det helt op til 20-30 %. Man bliver ofte syg få dage, 2-10 dage, efter man at er blevet smittet med meningokokker. Hvorfor nogle bliver syge og andre ikke, har man ikke nogen forklaring på.
Alle aldersgrupper kan blive ramt af meningokoksygdom, men den højeste forekomst ses hos børn op til fem år og unge mellem 13 og 20 år.
Forekomsten af meningokoksygdom har været faldende over de seneste årtier fra over 200 til under 50 tilfælde om året. Under coronarestriktionerne har man set det laveste antal nogensinde med kun 10 tilfælde i 2021 og 16 tilfælde i 2022.
Hvad er symptomerne på meningokok-hjernehindebetændelse?
Ved meningokoksygdom går der ofte kun få timer fra debut af symptomer til man har en livstruende infektion. Symptomerne i starten er uspecifikke
Høj feber
Kulderystelser
Hovedpine
Kvalme og opkastninger
Nakkerygstivhed
Påvirket bevidsthed
Kramper
Tegn på sepsis (kold, bleg, klam, blåmarmoreret, bensmerter)
Hudblødninger i form af petekkier (småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved, som ikke forsvinder, når man presser et glas mod det) eller mere udbredte hudblødninger (ekkymoser)
Feber og petekkier bør altid give mistanke om meningokoksygdom.
Det er karakteristisk for meningokoksygdom, at den syges tilstand meget hurtigt kan forværres, selv ved korrekt behandling. Børn under 2 år har færre typiske symptomer. De har ofte:
Nedsat bevidsthed
Udtalt slaphed
Er irritable
Opkastninger
Hudblødninger (petekkier, ekkymoser)
Når børn eller unge har feber, skal man undersøge følgende
Er barnet mere slapt og medtaget end sædvanligt?
Alle børn er slappe, når de har feber. De, som bor sammen med barnet, ved bedst, hvordan barnet plejer at være, når det har feber. Har barnet for eksempel drukket, som det plejer?
Det vigtigste er, at "stole på sin egen utryghed". Hvis man synes, barnet er anderledes, end det plejer at være, når det har feber, eller man føler sig utryg, skal man kontakte læge.
Har barnet kastet op?
Kombinationen af feber og opkast skal tages alvorligt. Hvis et barn med feber kaster op, bør man tage kontakt til læge.
Er barnet stiv i nakken?
Nakkestivhed kan være et tegn på, at barnet har hjernehindebetændelse.
Nakkestivhed hos små børn
Man undersøger små børn ved at lægge en hånd under baghovedet og løfte, når barnet ligger på ryggen og slapper helt af. Hvis man mærker en modstand, "stivhed" ved forsøg på enten at bøje barnets hage ned til brystet eller ved forsøg på at dreje barnets hoved fra den ene side til den anden, har barnet nakkestivhed
Børn under halvandet år, som endnu har et blødt parti midt oppe på hovedet, bliver dog ikke nakkestive, hvis de får hjernehindebetændelse. Det bløde parti bliver ofte lidt hårdere (skal undersøges, når de ikke skriger). Det vigtigste er at lægge mærke til, om barnet bliver uroligt og irritabelt.
Nakkestivhed hos større børn
Større børn kan undersøges ved at bede dem se på navlen, lægge hagen på brystet eller sætte sig op i sengen og lægge hagen på knæene. Er det syge barn stiv i nakken, skal man øjeblikkelig tage kontakt med lægen.
Har barnet udslæt?
Alvorlig meningokoksygdom kan give små hudblødninger (petekkier). Hudblødningerne ses som små, røde eller blå-røde prikker op til 2 millimeter i størrelse. Senere kan hudblødningerne vokse til store, sammenflydende blå felter ekkymoser). Tryk et almindeligt, rent drikkeglas mod en af prikkerne og se på den gennem glasset. Hvis prikken er der, når man trykker på den med glasset, kan det være et tegn på meningokoksygdom. Man skal da øjeblikkeligt ringe til sin læge - alternativt vagtlægen.
Husk, at der ikke altid er udslæt ved meningokoksygdom.
Fotos af hududslæt (petekkier) ved meningokoksygdom
Hudblødningerne kan udvikle sig til større røde/violette områder på huden
Hvordan stilles diagnosen?
Ved febersygdomme, især ved høj feber og hvis personen er alment medtaget, leder lægerne altid efter tegn, som kan give mistanke om hjernehindebetændelse. Er der grund til at mistænke, at det kunne dreje sig om meningokokmeningitis/-sygdom, skal den syge person akut indlægges akut på hospitalet.
Diagnosen stilles på baggrund af sygdommens forløb og de typiske symptomer: Høj feber, petekkier, nakkestivhed og eventuelt påvirket bevidsthed.
Det er vigtigt at tage tøjet af den syge og se efter udslæt, specielt petekkier. Det er typisk for meningokoksygdom, at tilstanden forværres betydeligt over i løbet af minutter til få timer.
På hospitalet vil man ofte lave en rygmarvsprøve (lumbalpunktur) og undersøge rygmarvsvæsken (spinalvæske) - det vil sige den væske, som befinder sig rundt om rygmarven, for betændelsesceller (hvide blodlegemer) og bakterier. Ved mistanke om højt tryk inde i hovedet sker det dog af og til, at lægerne undlader denne undersøgelse (lumbalpunktur).
Fund af hvide blodlegemer viser, at der er betændelse i hjernehinderne. Der tages også prøver af blodet til dyrkning af bakterier. Påvisning af meningokokker ved direkte mikroskopi eller dyrkning fra spinalvæske eller blod bekræfter diagnosen.
Hvorfor får man meningokok-hjernehindebetændelse?
Meningokokker smitter ved direkte kontakt eller dråbesmitte fra en person, som bærer bakterien i næsesvælget. Smitte kræver således tæt kontakt, fx at man sover under samme tag eller ved kys. Der er i forbindelse med, at mange mennesker kommer i tæt kontakt under samme tag, fx efterskoler eller college, set udbrud af meningokoksygdom. Det er kun få af de der bliver smittede, der bliver syge.
Ved bærertilstand opstår der immunitet mod bakterien. 8-25 % af befolkningen bærer rundt på meningokokker i halsen, og varigheden af bærertilstanden kan variere fra dage til flere måneder. Bærertilstanden påvirkes af alder (er højest blandt unge), intim personlig kontakt, hvor tæt man bor sammen, fx på militære kaserner, samt rygning.
Er meningokok-hjernehindebetændelse arvelig?
Nej, meningokok-hjernehindebetændelse er ikke arvelig.
Hvordan behandler man meningokok-hjernehindebetændelse?
Formålet med behandlingen er at helbrede infektionen og forhindre udvikling af shock og hjerneskader
Antibiotika
Ved smitsom hjernehindebetændelse får man antibiotika direkte i en blodåre (intravenøst). Denne behandling får man, mens man er indlagt. En vellykket behandling afhænger af tidlig diagnose, hurtig start af behandling med intravenøs antibiotika og korrekt behandling af komplikationer som shock og for højt tryk i hjernen.
Ved mistanke om meningokoksygdom, får man antibiotika, enten intravenøst eller i muskulaturen, før transport til hospitalet. Behandlingen af hjernehindebetændelse på hospitalet er omfattende.
Valg af antibiotika afhænger af situationen. I den tidlige fase ved lægerne måske ikke sikkert, hvilken bakterie der er årsag til sygdommen. I det tilfælde giver man af og til flere forskellige slags antibiotika for at øge sandsynligheden for, at behandlingen virker.
Foruden antibiotika vil man på hospitalet i de fleste tilfælde også give binyrebarkhormon. De første dage vil man desuden få næring og væske direkte i blodet.
Man kan normalt behandle meningokokker med almindelig penicillin. De er meget følsomme for antibiotika og allerede 3-4 timer efter opstart af antibiotika vil alle meningokokker i spinalvæsken være dræbt inden for 3-4 timer. Mængden af giftstoffer (LPS) i blodet falder med 50 % inden 2 timer.
Man skal behandles med antibiotika i cirka 7 dage, når det er konstateret, at årsagen er meningokokker.
Patienter med meningokoksygdom bliver isoleret til 24 timer efter opstart af antibiotisk behandling.
Behandling og vaccination af personer i den syges nære miljø
Personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage, før sygdommen opstod eller er "kyssekæreste" med patienten, vil blive tilbudt en enkelt dosis forebyggende antibiotika og evt. vaccination.
Det er den læge som har diagnosticeret og behandlet patienten for meningokoksygdom, som har ansvar for at behandle patientens nære kontakter forebyggende. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed der beslutter, hvorvidt der skal gives forebyggende behandling til andre personer end personer i den syges nære miljø.
Tilfælde af meningokoksygdom skal anmeldes telefonisk og elektronisk til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vacciner
Vacciner mod meningokoksygdom
Der findes to typer af vacciner, inddelt efter de typer af meningokokker, som vaccinerne beskytter imod:
Meningokok ACWY-vaccine (Nimenrix), som beskytter mod fire forskellige meningokoktyper (ACWY). Vaccinen beskytter både mod bærer-tilstand og meningokoksygdom.
Meningokok B-vaccine (Bexsero) beskytter mod meningokoksygdom foråsaget af meningokokker serogruppe B.
Nære kontakter er personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage før sygdommen opstod eller er "kyssekæreste" med patienten. Disse kontakter tilbydes forebyggende antibiotika. Meningokokvaccination kan gives forebyggende til samme gruppe.
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed som afgør, hvem der skal vaccineres i forbindelse med et sygdomsudbrud. Desuden bruges ACWY-vaccinen for at beskytte folk, som skal rejse til et område (f.eks. Mekka), hvor der er risiko for smitte med meningokokker.
Børn
Et barn, som har haft meningokokmeningitis, kan vende tilbage til børnehave eller skole, når sygdommen er overstået, dvs. barnet er feberfrit og upåvirket.
Søskende til et barn med meningokoksygdom, som får forebyggende behandling med antibiotika, bør regnes som mulig smittet med meningokokker. De bør derfor bør være hjemme nogle dage til observation.
Mulige komplikationer
Ved udtalt og livstruende meningokoksygdom kan der opstå en række komplikationer:
Først og fremmest er der risiko for, at man udvikler shock og udtalt blødningstendens
Hjernen kan hæve op, og trykket inde i hovedet kan blive faretruende højt
Der kan opstå kramper
Der kan opstå blødninger i binyrerne, og mange organer kan begynde at svigte
Omkring 30 % har mén efter meningokoksygdom i form af:
Høretab
Hjerneskader med neurokognitive forstyrrelser
Amputation
Kontrakturer
Det er derfor meget vigtigt, at man observerer den syge person nøje i den akutte fase. Det er afgørende at opdage og behandle komplikationer tidligt for at få et godt udfald af sygdommen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan være opmærksom på udvikling af symptomer på akut infektion, specielt med høj feber, nakkestivhed, påvirket almentilstand og petekkier/ekkymoser.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre meningokok-hjernehindebetændelse?
Der er forskellige vacciner mod meningokoksygdom:
Vaccine mod meningitis forårsaget af meningokokker, type A, C, Y, W135 (Nimenrix, Menveo). Disse beskytter også mod bærertilstand.
Anvendes som forebyggelse i tilfælde af, at en person har været udsat for eventuel smitte med meningokoksygdom af en af disse typer (typisk medlemmer af husstand til en smittet person).
Der er krav om vaccination mod meningokoksygdom 10 dage før afrejse ved pilgrimsrejse til Mekka
Vaccinen kan desuden kræves givet før studieophold i USA
Efter grundvaccination antages varigheden af beskyttelse at være 5-10 år
Vaccination anbefales til patienter med komplementdefekter
Vaccine mod meningitis forårsaget af meningokokker gruppe B (Bexsero)
Vaccinen giver beskyttelse mod meningokoksygdom forårsaget af meningokokker gruppe B
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Meningokokmeningitis er en akut sygdom, som i de fleste tilfælde udvikler sig hurtigt. Uden korrekt behandling kan en alvorlig meningitis med meningokokker medføre, at man dør i løbet af få timer.
Før antibiotika var tilgængelig, var dødeligheden af meningokoksygdom 50-85 %. I dag ligger dødeligheden ved hjernehindebetændelse på grund af meningokokker mellem 2 % og 10 %.
Der opstår skader i hjerne og nervesystem hos 15 % af børn, som har haft meningitis. Det kan være epilepsi, nedsat hørelse eller syn, påvirket lugtesans og dårlig sprogudvikling. I sjældne tilfælde kan barnet blive mental retarderet.
Hvor udbredt/hyppig er meningokok-hjernehindebetændelse?
Antallet af meningokokinfektioner er de seneste 10 år faldet i Danmark. Før covid-19 var der i perioden 2015-2018 ca. 40 tilfælde om året, men under covid-19 faldt antallet, formentlig pga. corona-restriktioner, til 10 i 2021, hvilket er det laveste nogensinde.
Smitsom hjernehindebetændelse rammer først og fremmest småbørn, teenagere og ældre . Over 80 % af tilfældene forekommer hos børn og unge.
Kan jeg få meningokok-hjernehindebetændelse mere end én gang?
Ja, man kan godt få meningokokmeningitis med en anden serotype, men det er meget sjældent. Hvis man har haft meningoksygdom mere end én gang, bør man blive udredt for en immundefekt, specielt komplementdefekt.
