Hjernehindebetændelse, meningokokker

Hvad er meningokok-hjernehindebetændelse?

Hjernehindebetændelse (meningitis) er betegnelsen for infektion af hjernehinderne (meninges), der omslutter og beskytter hjernen og rygmarven; se figuren nedenfor.

En af de hyppigste årsager til hjernehindebetændelse er infektion med bakterier kaldet meningokokker, Neisseria meningitidis. 

Hjernehindebetændelse forårsaget af meningokokker kaldes også meningokokmeningitis eller på dansk smitsom meningitis, fordi der er risiko for, at flere andre i ens nære miljø, som fx dem, man bor sammen med, er "kyssekæreste" med eller går i børnehave og skole med, kan blive syge af denne bakterie.

Meningokokker kan også gå i blodet og medføre blodforgiftning, kaldet meningokoksepsis. Man kan have enten meningitis eller sepsis, men mange har begge dele.

Meningokoksygdom er en alvorlig infektion, som ubehandlet har en meget høj dødelighed.

Der findes flere undertyper af meningokokker, A, B, C, W135 og Y, som alle kan medføre meningokoksygdom. I Danmark er serotype B den hyppigste årsag til meningokoksygdom.

Omkring 8-10 % af jordens befolkning er raske bærere  af meningokokker i næsesvælget, men i teenage-alderen er det helt op til 20-30 %. Man bliver ofte syg få dage, ofte 2-10 dage, efter man er blevet smittet med bakterien.

Hvorfor nogle bliver syge og andre ikke, har man ikke nogen god forklaring på.

Alle aldersgrupper kan blive ramt af meningokoksygdom, men den højeste forekomst ses hos børn op til fem år og unge mellem 13 og 20 år.

Forekomsten af meningokoksygdom har været faldende over de seneste årtier fra over 200 til under 30 tilfælde om året. Under coronarestriktionerne har man set det laveste antal nogensinde med kun 10 tilfælde i 2021 og 16 tilfælde i 2022.

Hvad er symptomerne på meningokok-hjernehindebetændelse?

Ved meningokoksygdom går der ofte kun få timer, fra symptomerne er opstået, til man har en livstruende infektion. Symptomerne i starten er uspecifikke

• Feber

• Kulderystelser

• Hovedpine

• Kvalme og opkastninger

• Nakkerygstivhed

• Påvirket bevidsthed 

• Kramper

• Tegn på sepsis (kold, bleg, klam, blåmarmoreret, bensmerter)

• Hudblødninger i form af petekkier (småblødninger i huden på størrelse med et knappenålshoved, som ikke forsvinder, når man presser et glas mod det) eller mere udbredte hudblødninger (ekkymoser)

Feber og petekkier bør altid give mistanke om meningokoksygdom.

Det er karakteristisk for meningokoksygdom, at den syges tilstand meget hurtigt kan forværres, selv ved korrekt behandling. Børn under 2 år har færre typiske symptomer. De har ofte:

• Nedsat bevidsthed

• Udtalt slaphed

• Er irritable

• Opkastninger

• Hudblødninger (petekkier, ekkymoser)

• Spændt fontanelle (den bløde plet på spædbarnets hoved)

Når børn eller unge har feber, skal man undersøge følgende

Er barnet mere slapt og medtaget end sædvanligt?

Alle børn er slappe, når de har feber. De, som bor sammen med barnet, ved bedst, hvordan barnet plejer at være, når det har feber. Har barnet for eksempel drukket, som det plejer?

Det vigtigste er at "stole på sin egen utryghed". Hvis man synes, barnet er anderledes, end det plejer at være, når det har feber, eller man føler sig utryg, skal man kontakte læge.

Har barnet kastet op?

Kombinationen af feber og opkast skal tages alvorligt. Hvis et barn med feber kaster op og har det alment dårligt, bør man tage kontakt til læge.

Er barnet stiv i nakken?

Nakkestivhed kan være et tegn på, at barnet har hjernehindebetændelse - men behøver ikke være til stede.

Nakkestivhed hos små børn

Man undersøger små børn ved at lægge en hånd under baghovedet og løfte, når barnet ligger på ryggen og slapper helt af. Hvis man mærker en modstand, "stivhed" ved forsøg på enten at bøje barnets hage ned til brystet eller ved forsøg på at dreje barnets hoved fra den ene side til den anden, har barnet nakkestivhed 

Børn under halvandet år, som endnu har et blødt parti midt oppe på hovedet, bliver dog ikke nakkestive, hvis de får hjernehindebetændelse. Det bløde parti (fontanelle) bliver ofte lidt hårdere (skal undersøges, når de ikke skriger).

Det vigtigste er at lægge mærke til, om barnet bliver uroligt og irritabelt.

Nakkestivhed hos større børn

Større børn kan undersøges ved at bede dem se på navlen, lægge hagen på brystet eller sætte sig op i sengen og lægge hagen på knæene. Er det syge barn stiv i nakken, skal man øjeblikkelig tage kontakt med lægen.

Har barnet udslæt?

Alvorlig meningokoksygdom kan give små hudblødninger (petekkier). Hudblødningerne ses som små, røde eller blå-røde prikker op til 2 millimeter i størrelse. Senere kan hudblødningerne vokse til store, sammenflydende blå felter ekkymoser).

Tryk et almindeligt, rent drikkeglas mod en af prikkerne og se på den gennem glasset. Hvis prikken er der, når man trykker på den med glasset, kan det være et tegn på meningokoksygdom. Man skal da øjeblikkeligt ringe til læge.

Husk, at der ikke altid er udslæt ved meningokoksygdom.

Fotos af hududslæt (petekkier) ved meningokoksygdom

Hvordan stilles diagnosen?

Ved febersygdomme, især ved høj feber og hvis personen er alment medtaget, leder lægerne altid efter tegn, som kan give mistanke om hjernehindebetændelse. Er der grund til at mistænke, at det kunne dreje sig om meningokokmeningitis/-sygdom, skal den syge person akut indlægges på hospitalet.

Diagnosen stilles på baggrund af sygdommens forløb og de typiske symptomer: Feber, petekkier, nakkestivhed og eventuelt påvirket bevidsthed.

Det er vigtigt at tage tøjet af den syge og se efter udslæt, specielt petekkier. Det er typisk for meningokoksygdom, at tilstanden forværres betydeligt over i løbet af minutter til få timer.

På hospitalet vil man ofte tage en prøve af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur) og undersøge denne spinalvæske for betændelsesceller (hvide blodlegemer) og bakterier. Ved mistanke om højt tryk inde i hovedet sker det dog af og til, at lægerne undlader denne undersøgelse.

Fund af hvide blodlegemer viser, at der er betændelse i hjernehinderne. Der tages også prøver af blodet til dyrkning af bakterier. Påvisning af meningokokker ved direkte mikroskopi eller dyrkning fra spinalvæske eller blod bekræfter diagnosen.

Hvorfor får man meningokok-hjernehindebetændelse?

Meningokokker smitter ved direkte kontakt eller dråbesmitte fra en person, som bærer bakterien i næsesvælget. Smitte kræver således tæt kontakt, fx at man sover under samme tag eller ved kys. Der er i forbindelse med, at mange mennesker kommer i tæt kontakt under samme tag, fx efterskoler eller college, set udbrud af meningokoksygdom.

Det er kun få af de, der bliver smittede, der bliver syge. Ved bærertilstand opstår der immunitet mod bakterien. 8-25 % af befolkningen bærer rundt på meningokokker i svælget, og varigheden af bærertilstanden kan variere fra dage til måneder.

Bærertilstanden påvirkes af alder (er højest blandt unge), intim personlig kontakt, hvor tæt man bor sammen, fx på militære kaserner, samt rygning.

Er meningokok-hjernehindebetændelse arvelig?

Nej, meningokok-hjernehindebetændelse er ikke arvelig.

Hvordan behandler man meningokok-hjernehindebetændelse?

Formålet med behandlingen er at helbrede infektionen og forhindre udvikling af shock og hjerneskader

Antibiotika

Ved smitsom hjernehindebetændelse får man antibiotika direkte i en blodåre (intravenøst). Denne behandling får man, mens man er indlagt.

Prognosen afhænger af

• tidlig diagnose

• hurtig start af behandling med intravenøs antibiotika

• korrekt behandling af komplikationer som shock og for højt tryk i hjernen

Ved mistanke om meningokoksygdom, får man antibiotika - enten intravenøst eller i muskulaturen - før transport til hospitalet.

Behandlingen af hjernehindebetændelse på hospitalet er omfattende.

Valg af antibiotika afhænger af situationen. I den tidlige fase ved lægerne måske ikke sikkert, hvilken bakterie der er årsag til sygdommen. I det tilfælde giver man nogle gange flere forskellige slags antibiotika for at øge sandsynligheden for, at behandlingen virker.

Foruden antibiotika vil man på hospitalet i de fleste tilfælde også give binyrebarkhormon.

De første dage vil man desuden få væske direkte i blodet.

Man kan normalt behandle meningokokker med almindelig penicillin. De er meget følsomme for antibiotika.

Man skal behandles med antibiotika i cirka 7 dage, når det er konstateret, at årsagen er meningokokker.

Patienter med meningokoksygdom bliver isoleret til 24 timer efter opstart af antibiotisk behandling.

Behandling og vaccination af personer i den syges nære miljø

Personer, der har sovet under samme tag som patienten inden for 10 dage, før sygdommen opstod eller er "kyssekæreste" med patienten, vil blive tilbudt en enkelt dosis forebyggende antibiotika og evt. vaccination.  

Det er den læge, som har diagnosticeret og behandlet patienten for meningokoksygdom, som har ansvar for at behandle patientens nære kontakter forebyggende.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed der beslutter, hvorvidt der skal gives forebyggende behandling til andre personer end personer i den syges nære miljø.

Tilfælde af meningokoksygdom skal anmeldes telefonisk og elektronisk til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vacciner

Vacciner mod meningokoksygdom  

Der findes to typer af vacciner, inddelt efter de typer af meningokokker, som vaccinerne beskytter imod:

• Meningokok ACWY-vaccine (Nimenrix og Menveo), som beskytter mod fire forskellige meningokoktyper (ACWY). Vaccinen beskytter både mod bærer-tilstand og meningokoksygdom. 

• Meningokok B-vaccine (Bexsero og Trumenba) beskytter mod meningokoksygdom forårsaget af meningokokker serogruppe B.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed som afgør, hvem der skal vaccineres i forbindelse med et sygdomsudbrud. Desuden bruges ACWY-vaccinen for at beskytte folk, som skal rejse til et område (f.eks. Mekka), hvor der er risiko for smitte med meningokokker.

Børn

Et barn, som har haft meningokokmeningitis, kan vende tilbage til børnehave eller skole, når sygdommen er overstået, dvs. barnet er feberfrit og upåvirket.

Søskende til et barn med meningokoksygdom, som får forebyggende behandling med antibiotika, bør regnes som mulig smittet med meningokokker. De bør derfor være hjemme nogle dage til observation.

Mulige komplikationer

Ved udtalt og livstruende meningokoksygdom kan der opstå en række komplikationer:

• Først og fremmest er der risiko for, at man udvikler shock og udtalt blødningstendens

• Hjernen kan hæve op, og trykket inde i hovedet kan blive faretruende højt

• Der kan opstå kramper

• Der kan opstå blødninger i binyrerne, og mange organer kan begynde at svigte

• Omkring 30 % har mén efter meningokoksygdom i form af:

  • Høretab

  • Hjerneskader med neurokognitive forstyrrelser

  • Amputation

  • Stive led (kontrakturer)

Det er derfor meget vigtigt, at man observerer den syge person nøje i den akutte fase. Det er afgørende at opdage og behandle komplikationer tidligt for at få et godt udfald af sygdommen.

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan være opmærksom på udvikling af symptomer på akut infektion, specielt med høj feber, nakkestivhed, påvirket almentilstand og petekkier/ekkymoser.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre meningokok-hjernehindebetændelse?

Se afsnit om vacciner.

• Vacciner anvendes som forebyggelse i tilfælde af, at en person har været udsat for eventuel smitte med meningokoksygdom

• Der er krav om vaccination mod meningokoksygdom 10 dage før afrejse ved pilgrimsrejse til Mekka

• Vaccinen kan desuden kræves givet før studieophold i USA

• Efter grundvaccination antages varigheden af beskyttelse at være 5-10 år

• Vaccination anbefales til patienter med forstyrrelser i immunforsvaret

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Meningokokmeningitis er en akut sygdom, som i de fleste tilfælde udvikler sig hurtigt. Uden korrekt behandling kan en alvorlig meningitis med meningokokker medføre, at man dør i løbet af få timer.

Før antibiotika var tilgængelig, var dødeligheden af meningokoksygdom 50-85 %. I dag ligger dødeligheden ved hjernehindebetændelse på grund af meningokokker mellem 2 % og 10 %.

Der opstår skader i hjerne og nervesystem hos 15 % af børn, som har haft meningitis. Det kan være epilepsi, nedsat hørelse eller syn, påvirket lugtesans og dårlig sprogudvikling. I sjældne tilfælde kan barnet blive mentalt retarderet.

Hvor udbredt/hyppig er meningokok-hjernehindebetændelse?

Antallet af meningokokinfektioner er de seneste 10 år faldet i Danmark. Før covid-19 var der i perioden 2015-2018 ca. 40 tilfælde om året, men under covid-19 faldt antallet, formentlig pga. corona-restriktioner, til 10 i 2021, hvilket er det laveste nogensinde. 

Smitsom hjernehindebetændelse rammer først og fremmest småbørn, teenagere og ældre.

Kan jeg få meningokok-hjernehindebetændelse mere end én gang?

Ja, man kan godt få meningokokmeningitis med en anden serotype, men det er meget sjældent.

Vil du vide mere?

• Spinalvæskeundersøgelse

• Antibiotika

• Information til unge om smitsom hjernehindebetændelse

• Information til forældre og ansatte ved udbrud af meningitis

• Råd til nærkontakter ved smitsom hjernehindebetændelse

Animation

• Hjernehindebetændelse (meningitis)