Hvad er Lemierres syndrom?
Lemierres syndrom er en sjælden infektion forårsaget af bakterien Fusobacterium necrophorum. Infektionen seshyppigst hos unge i alderen 15-24 år, som komplikation til halsbetændelse eller kyssesyge.
Fusobacterium necrophorum er en del af den normale flora i svælg- og mundhule, men kan sprede sig i vævet på halsen og give betændelse i og omkring en stor blodåre på halsen (jugularisvenen) og medføre, at der dannes en blodprop (septisk thrombophlebitis).
Bakterien kan herefter sprede sig med blodet til andre dele af kroppen - hyppigst lungerne, lever, knogler, led og muskler, og der kan dannes bylder. Den kan også sprede sig til centralnervesystemet og medføre meningitis og bylder i hjernen.
Hvad er symptomerne på Lemierres syndrom?
Typisk viser sygdommen sig hos tidligere raske unge med nylig halsbetændelse/kyssesyge. Symptomerne er vedvarende høj feber, påvirket almentilstand, udvikling af hævelse og ømhed på den ene side af halsen samt hoste og åndenød.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles ved dyrkning af bakterien fra blod, væv eller pus fra bylder.
CT-skanning af halsen kan vise infektion og blodprop i jungularisvenen. CT-skanning af kroppen kan vise infektion i lunger, lever, knogler og muskler.
Hvorfor får man Lemierres syndrom?
Fusobacterium necrophorum er en del af den normale svælg- og mundhuleflora og kan være årsag eller medvirke til halsbetændelse og bylder i halsen (peritonsillær absces). I sjældne tilfælde kan bakterien sprede sig i vævet på halsen og give infektion omkring den store blodåre på halsen (V. jugularis) og herfra sprede sig via blodet til resten af kroppen.
Bakterien, som er årsag til denne infektion, er en såkaldt anaerob bakterie. Det vil sige, at bakterien kan leve uden ilt. De bakterier, som normalt er årsag til halsbetændelse, er derimod aerobe, det vil sige, de er afhængige af ilt.
Man mener, at disse anaerobe bakterier kan gemme sig i iltfrie lommer eller hulrum i slimhinderne i halsen eller i mandlerne. Her kan de medføre en infektion, når immunforsvaret er påvirket, f.eks. lige efter en almindelig halsbetændelse.
Smitter Lemierres syndrom?
Nej.
Er Lemierres syndrom arvelig?
Nej.
Hvordan behandler man Lemierres syndrom?
Fusobacterium necrophorum, som er årsag til sygdommen, er følsom for almindelig penicillin og metronidazol.
Lemierres syndrom er en alvorlig infektion, der kræver indlæggelse på sygehus til behandling med antibiotika direkte i blodet (intravenøst) og ofte flere forskellige antibiotika.
Man skal behandles med antibiotika i 3-6 uger, men man kan normalt skifte til behandling med tablet efter de første 2 ugers behandling.
Der kan være behov kirurgisk behandling med udtømning (drænage) af bylder. Der kan også være behov for behandling på intensiv afdeling.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man kan ikke selv gøre noget for at undgå infektionen. Bakterien er en del af den normale svælg- og mundhuleflora.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis man får vedvarende høj feber og føler sig almen syg efter halsbetændelse/kyssesyge, skal man søge læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommen blev første gang beskrevet af en læge ved navn Lemierre i 1936, som beskrev 20 patienter, hvoraf 18 døde. Med behandling med antibiotika er prognosen blevet meget bedre, især hvis diagnosen stilles hurtigt, så man kan starte behandling.
Mere end 90 % med sygdommen overlever og får ingen varige men. Cirka 10% får varige mén i form af nedsat lungefunktion eller hjerneskader.
Er Lemierres sygdom farlig?
Ja, sygdommen kan være farlig, hvis diagnosen ikke bliver stillet tidligt, og der startes behandling med antibiotika.
Dødeligheden er 2-9 %
Hvor udbredt/hyppig er Lemierres syndrom?
Sygdommen er sjælden. I Danmark regner man med, at der behandles omkring 20 tilfælde hvert år.
Sygdommen er hyppigst hos unge i alderen 15-24 år og dobbelt så hyppig hos mænd som hos kvinder.
Kan jeg få Lemierres syndrom mere end én gang?
Ja - man udvikler formentlig ikke immunitet efter overstået infektion.
Vil du vide mere?
