Rottebidfeber er en sjælden sygdom, der skyldes infektion med bakterier, som forekommer naturligt i mundhule, næse og svælg hos gnavere, især rotter. Smitte sker ved bid, eller ved at indtage mad/vand, som er forurenet af rotteekskrementer eller -urin.
Der kendes tre forskellige bakterier, som kan give rottebidfeber:
Tid fra bid til sygdom (inkubationstid) er knap en uge for infektion med Streptobacillus moniliformis og 2-3 uger for infektion med Spirillum minus.
For infektion med begge bakterier gælder det, at symptomerne kan aftage efter nogle dage, for så at komme tilbage efter yderligere nogle dage. Dette svingende forløb, med feber i 3-4 dage afløst af perioder uden feber, kan stå på i uger/måneder.
Oplysning om bid af rotte eller anden gnaver er afgørende - til en start ser bidsåret ikke betændt ud. Dog vil ca. 30% af de diagnosticerede tilfælde ikke have kendt rottekontakt.
Feber, ondt i musklerne, hovedpine, kvalme og opkastninger nogle dage efter rottebid, kan give lægen et fingerpeg om, at der er tale om rottebidfeber.
Ved at undersøge pus eller blod kan man (nogle gange) påvise den aktuelle bakterie. Blodprøver som hvide blodlegemer og CRP vil være forhøjede.
Hvis man bliver bidt af en rotte, eller ved at man spiser mad, der er forurenet med urin eller ekskrementer fra rotter og andre gnavere.
Infektionen forekommer hos personer efter bid af vilde rotter eller af tamrotter. Landmænd, kloakarbejdere, laboratoriepersonale, der håndterer forsøgsrotter og privatpersoner, der holder rotter som kæledyr, kan alle blive smittede.
Behandlingen er antibiotika, hvorved bakterierne dræbes. Almindelig penicillin er førstevalg, og behandlingen bør vare i 10-14 dage.
Hvis man har allergi overfor penicillin, kan man i stedet anvende f.eks. doxycyklin.
Man skal bruge sikkert arbejdstøj herunder handsker, når man håndterer rotter. Ved bid fra gnavere skal man vaske bidstedet grundigt med vand og sæbe, og påføre desinficerende middel som f.eks. klorhexidin. Man skal kontakte læge ved bid af rotte, så det kan vurderes, om der skal gives forebyggende antibiotika.
Sikre dig at du har en stivkrampevaccine, der fortsat er virksom.
En effektiv bekæmpelse af rotter er nødvendig for at begrænse denne sygdom - og andre sygdomme, som spredes af rotter.
Kontakt læge hvis du får feber uden anden forklaring i ugerne efter, at du er blevet bidt af en rotte.
Infektionen kan helbrede sig selv uden behandling, men kan også komme tilbage efter uger til måneder. Man vil da få gentagne episoder med feber på 3-4 dage afløst af perioder uden feber.
Der kan opstå komplikationer til sygdommen i form af:
De allerfleste personer med rottebidfeber bliver raske efter behandling, og en del bliver som nævnt raske af sig selv.
Tilstanden kan i sjældne tilfælde være dødelig. Dette gælder især spædbørn og personer, som får endokarditis.
Sjælden. I Danmark er der beskrevet få tilfælde i løbet af de seneste 25 år.
Ja.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
