Hvad er stivkrampe?
Stivkrampe skyldes infektion med bakterien Clostridium tetani, som producerer et giftstof (tetanustoxin). Dette giftstof kan udløse en livstruende krampetilstand.
Hvad er symptomerne på stivkrampe?
De første tegn er oftest stivhed og kramper af tyggemusklerne (trismus). Senere kommer stivhed eller smerter i nakke-, skulder og rygmuskler.
Sent i forløbet vil meget smertefulde kramper kunne fremprovokeres af selv de mindste stimuleringer. I klassiske tilfælde hos voksne kan personen med stivkrampe spænde ryggen som en flitsbue (opistotonus), og ansigtsudtrykket kan være spændt og uden mimik (risus sardonicus).
I alvorlige tilfælde bliver vejrtrækningsmuskulaturen ramt, og personen kan dø på grund af dette.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles normalt på baggrund af sygehistorie og symptomer. Personer, der mistænkes for at have stivkrampe, skal indlægges akut på sygehus til observation. Man kan sommetider dyrke Clostridium tetani fra et sår.
Hvad forårsager stivkrampe?
Stivkrampebakterien findes overalt i jord og tarmen på pattedyr. Alle sår, som bliver forurenede med jord og snavs, kan derfor føre til stivkrampe. Faren er størst, jo større såret er og jo mere forurenet, det er.
Bakterien kan danne såkaldte sporer. Dette er en slags dvaletilstand af bakterien. Sporerne kan leve i meget lang tid, er meget modstandsdygtige over for ydre påvirkninger og kan overleve mange år i jorden. Når sådanne sporer kommer ind i kroppen, kan de udvikle sig til almindelige bakterier, der danner et toxin (giftstof), der angriber nervesystemet.
Hvordan får man stivkrampe?
Sporerne kommer ikke ind i kroppen gennem intakt hud. Der skal være en sårskade eller sygdom, som medfører, at bakterien kan trænge ind i kroppen. Der er forskellige måder, dette kan ske på:
- Sår, som er forurenet med jord eller afføring fra dyr, er den mest almindelige måde at blive smittet på
- Store, forurenede sår giver højest risiko
- Stofmisbrugere, som sprøjter sig med urene kanyler, kan blive smittet med stivkrampe
- Brandsår eller sår efter operationer
- Smitte kan også ske i underlivet hos kvinder, som har født for nyligt
- Nyfødte kan smittes ved forurening af eller betændelse i navlen
Hvordan behandler man stivkrampe?
Hvis man får stivkrampe, skal man indlægges akut på hospital, hvor behandlingen omfatter:
- Rensning af sår, hvor der kan være behov for kirurgi
- Opstart af behandling med antibiotika for at dræbe stivkrampebakterierne
- Indgift af antistoffer mod giftstoffet (tetanustoksin).
- Vaccination mod stivkrampe
- Behandling af kramper og sikre vejrtrækning. Der er ofte behov for at give så store doser muskelafslappende midler, at det er nødvendigt at lægge patienterne i respirator.
Forebyggende behandling
Alle børn og voksne i Danmark tilbydes vaccination mod stivkrampe. Børnene bliver vaccineret mod stivkrampe, når de er 3, 5, og 12 måneder gamle. Når barnet er 5 år, gives en booster-dosis.
Vaccination mod stivkrampe er en del af det normale børnevaccinationsprogram i Danmark.
Booster-dosis
Booster-dosis vil sige, at man genopfrisker vaccinationen. Dette gøres med en enkelt dosis. I Danmark anbefales en booster-dosis mod stivkrampe til voksne hvert 10 år. Samtidig er det dog almindeligt, at man bliver tilbudt en booster-dosis, hvis man får sår, der er så store, at man opsøger sin egen læge eller skadestue, selv om det er mindre end 10 år siden, man fik sidste dosis.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre stivkrampe?
Du undgår at få stivkrampe ved at følge det danske børnevaccinationsprogram og sørge for at blive revaccineret hvert 10 år.
Ved at opretholde en god hygiejne ved arbejde med jord og snavs og rense eventuelle sår.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
- Smerter, efterfulgt af trækninger i musklerne
- Senere egentlige kramper i de omkringliggende muskler med spredning til andre muskler i kroppen
- Kæbemuskulaturen kan blive "låst", såkaldt trismus, hvilket gør det svært at åbne munden eller at synke
- Sent i forløbet vil meget smertefulde kramper kunne fremprovokeres af selv de mindste stimuleringer
- I alvorlige tilfælde bliver vejrtrækningsmuskulaturen ramt
- I Danmark er dødeligheden for stivkrampe 5-15 %.
Hvor udbredt/hyppig er stivkrampe?
De fleste lande i verden har indført vaccination mod stivkrampe i børnevaccinationsprogrammet, hvilket har reduceret forekomsten. Globalt var der i 2019 ca. 35.000 der døde af tetanus heraf 18.000 børn under 5 år.
I Danmark er der 0-2 tilfælde af stivkrampe om året. De fleste tilfælde hos personer over 60 år. Det lave antal skyldes indførelse af vaccination mod stivkrampe i det almindelige børnevaccinationsprogram i 1950.
Kan jeg få stivkrampe mere end én gang?
Ja, man kan få stivkrampe mere end en gang, da sygdommen ikke efterlader beskyttelse mod ny infektion.
Den bedste måde at forebygge stivkrampe er gennem vaccination.
Vil du vide mere?
