Det er normalt med en reaktion omkring bidstedet, efter man har fjernet en flåt: Et rødt, få centimeter stort ømt område, som kan klø og vare ved i flere dage
Ved mere end 98 % af alle flåtbid er der ingen overførsel af smitte, og du bliver ikke syg
Smitte med borrelia kræver som regel, at flåten sidder fast i mere end 16 timer. Derimod kan smitte med tick-borne encephalitis (TBE) ske umiddelbart efter, at flåten er begyndt at suge blod
Hvis du er blevet smittet med borreliose ved et flåtbid, kan der komme et udslæt på huden, som breder sig ud fra bidstedet. Det kommer som regel fra 1 til 2 uger efter, at du er blevet bidt - men kan komme helt op til 30 dage efter, du er blevet bidt. Så hold øje med symptomer i op til 30 efter biddet
Hvis der kommer et rødt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet, og er større end 5 cm i diameter, skal du kontakte din læge. Hvis lægen vurderer, at det er erytema migrans (EM), vil lægen skrive en recept på en antibiotikakur, som vil helbrede tilstanden
Hvis du får feber efter et flåtbid, kan det ligeledes være en god idé at kontakte din læge
Hvad er en flåt?
Foto af flåt
Flåter eller skovflåter er små mider med 8 ben, som suger blod fra fugle og pattedyr - herunder mennesker - og de kan i den forbindelse overføre infektionssygdomme.
Flåter er tæt beslægtet med edderkopper og mider. Derimod er flåter ikke i familie med tæger, på trods af at mange danskere kalder dem for tæger. De sidder i vegetationen og venter på forbipasserende mennesker eller dyr. De vandrer ofte i timevis, inden de bider sig fast, normalt hvor huden er tynd, som regel på læggene, i knæhaserne og i lysken.
Hos børn kan du finde flåten i hovedet ved hårrødderne eller bag ørerne. Hos hunde har flåten en tendens til at bide sig fast i nakken.
Der er ikke nogen tydelig adskillelse mellem hoved, bryst og bagkrop på flåten. Mennesker bides ofte af nymfer, som kun er 1,2-1,5 mm store og kan være svære at få øje på. Den voksne flåt kan blive op til 1 cm efter et blodmåltid.
Flåter er almindelig de fleste steder i Danmark, men med en overvægt i de østlige egne.
Flåtens livscyklus
Skovflåten har tre stadier i sin udvikling:
Larve (0,8 mm)
Nymfe (1,2-1,5 mm)
Voksen (1,5-4 mm)
Larve
Efter at en voksen hun har suget blod fra et værtsdyr, falder den af og lægger mellem 2000 og 3000 æg på jorden. Larverne klækkes i det sene forår eller tidlige sommer. Larverne venter på et forbipasserende dyr, som regel en mus, og suger blod 2-3 dage og falder til jorden. Udvikling til nymfe tager herefter normalt et år.
Nymfe
Nymferne overvintrer som regel, før de prøver at fæstne sig til et nyt værtsdyr. Nymferne kravler op på planter og buske og venter på et nyt værtsdyr. Det sker typisk i foråret. Igen bider de sig fast - nu i 3-4 dage, hvor de suger endnu et blodmåltid. Herefter falder de ned i vegetationen og gennemgår udviklingen til en voksen flåt i løbet af samme eller følgende sommer.
Voksen
De voksne hunner klatrer igen op i vegetationen for at finde et passende værtsdyr, de kan suge blod fra. Også hannerne prøver at sætte sig fast på et værtsdyr - ikke for at suge blod, men for at finde en hun at parre sig med.
De voksne flåter findes på større pattedyr som harer, rådyr og hunde. Hunnen suger blod i 7-10 dage, og størrelsen mangedobles. Udviklingen fra æg til voksen flåt, som igen lægger æg, tager omtrent tre år.
Skovflåten er sårbar for tørke. Der er derfor størst forekomst på fugtige steder med græs, små buske, krat og i åben skov med rådyr. På steder, hvor rådyrene ligger og hviler, kan antallet af flåter være meget højt.
Flåtens livscyklus
Hvordan fjerner du en flåt?
Ved flåtbid bør flåten fjernes så hurtigt som muligt. Du kan fx bruge en pincet eller bruge neglene
Træk den direkte ud eller vrid den langsomt ud af huden
Skulle der blive noget tilbage, vil det falde ud af sig selv i løbet af nogle dage. Det stykke, der bliver tilbage, giver ikke smitte
Det er ikke nødvendigt at bruge sårsalve med antibiotika på det sted, du er bidt
Bemærk: Gamle råd med at smøre flåten ind i olie, fedt, smør, vaseline og lignende for at få den til at slippe taget kan ikke anbefales. Det skyldes, at det som regel forsinker fjernelsen af flåten. Derved stiger risikoen for, at den når at overføre eventuel sygdomme
Er flåter farlige?
De fleste flåtbid er ufarlige. Det er beregnet, at ved ca. 98 % af alle flåtbid, sker der ingen smitte, og du bliver ikke syg.
En sjælden gang kan et flåtbid i Danmark medføre smitte med borreliose, tick-borne encephalitis (TBE), anaplamose (flåtfeber) eller tularæmi (harepest).
I Danmark er op til 15 % af flåterne smittet med en bakterie, som hedder Borrelia burgdorferi. Borreliose er en sygdom, som i første række fører til et lokalt udslæt (erythema migrans), men som i nogle tilfælde også kan føre til, at centralnervesystemet angribes.
Borrelia-bakterien kan overføres fra flåter til mennesker efter nogle få timer, men som regel kræver det, at flåten sidder fast i mere end 16 timer. Hvis du er blevet smittet efter et flåtbid, kan der komme et udslæt på huden rundt om bidstedet - som regel fra 1 til 2 uger efter, at du er blevet bidt. I sjældne tilfælde kan det dog ses tidligere.
Udslættet spreder sig ringformet ud over huden. Hos nogle kan forandringerne i huden gøre ondt, og der kan være en del kløe og svie. Samtidig med udslættet kan lymfeknuder i nærheden hæve op. Efter yderligere nogle uger kan enkelte personer få tegn på en mere udbredt infektion.
Tegnene på sygdom kan være:
At du føler dig alment syg
Hævede, ømme led
Smerter i musklerne
Udslæt i et stort område
Udslættet ligner det oprindelige udslæt omkring bidstedet.
Mere alvorlige komplikationer er hjernehindebetændelse (meningitis), lammelse i den ene side af ansigtet og betændelse i hjertets muskulatur. Læs mere om dette i artiklen om borreliose.
Også hunde kan blive syge af flåtbid, hvis de smittes af Borrelia-bakterier. De mest almindelige symptomer er, at hunden ikke vil spise, den er "i dårligt humør", har smerter i et eller flere led og derfor halter, og den har feber.
Skovflåthjernebetændelse
Dette er en hjernebetændelse, som skyldes et virus (TBE-virus). Sygdommen hedder også tick borne encephalitis (TBE).
I Danmark forekommer TBE hyppigst på Bornholm, men der er beskrevet få tilfælde af TBE i Nordsjælland, nærmere bestemt Tokkekøb Hegn og Tisvilde Hegn.
TBE forekommer relativt hyppigt i det sydvestlige Finland, i Sverige (skærgården omkring Stockholm, østsiden af den svenske sø Mälaren, på Gotland og Øland), de baltiske lande, Rusland og flere andre steder i det centrale Europa (i Østrig og visse dele af Tyskland).
Tiden fra du bliver smittet, til du får symptomer (inkubationstiden) for sygdommen er 2-28 dage efter flåtbiddet. Sygdommen har som regel et mildere forløb hos små børn end hos voksne.
Sygdommen varierer meget - fra tilfælde uden symptomer til meget alvorlig sygdom.
Første fase med feber, hovedpine og muskelsmerter (sommerinfluenza) er op til én uges varighed. Efter et feberfrit interval på ca. én uge, følger hos ca. 30 % symptomer på hjernebetændelse i form af søvnløshed, konfusion, forvirring og eventuelt opkastninger, nakkestivhed og lammelser.
Ofte er der i efterforløbet en lang periode, hvor du har hovedpine, svært ved at koncentrere dig og har søvnproblemer. Komplikationer i form af nerveskader med lammelser eller psykiske problemer ses hos enkelte personer.
TBE kan forebygges ved vaccination. Man anbefaler normalt at blive vaccineret, hvis du planlægger at tilbringe længere tid - flere uger - uden for byerne i områder, hvor sygdommen forekommer (som nævnt ovenfor).
Anaplasmose
Anaplasmose blev tidligere kaldt for ehrlichiose. På dansk flåtfeber. Det er en flåtbåren sygdom, som skyldes bakterien Anaplasma phagocytophilum. Den forekommer hos hund, kat, hest, kvæg og får.
Bakterien overføres fra dyr til mennesker med en flåt, men den smitter ikke mellem mennesker. Symptomerne er feber, træthed, muskelsmerter og nogle gange hovedpine. Sjældnere symptomer på sygdom i lunger, nyrer og nervesystem.
Tularæmi
Tularæmi eller harepest skyldes en bakterie, Francisella tularensis, der bl.a. kan overføres af flåtbid. Der kommer ofte et sår på bidstedet. Øvrige symptomer er forstørrede regionale lymfeknuder, feber, muskelsmerter og hovedpine.
Hvornår bør du kontakte din læge?
Efter at flåten er fjernet, bør du holde øje med bidstedet de kommende uger, og gerne helt op til 30 dage.
Hvis der kommer et rødt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet, skal du kontakte din læge. Udslættet kommer typisk 1-2 uger efter, du er blevet bidt af flåten, men kan komme helt op til 30 dage efter biddet. Hvis det sker, vil lægen skrive en recept på en antibiotikakur, som vil helbrede tilstanden.
Plakat produceret af Region Midtjylland med gode råd om flåtbid.
Hvis du får influenzalignende symptomer eller feber op til 30 dage efter et flåtbid, bør du også kontakte din læge for at blive nærmere undersøgt og eventuelt behandlet.
