En positiv HIV-prøve betyder, at man er smittet - inficeret - med HIV. Hvis prøven er negativ, er man ikke smittet
Diagnosen HIV kan ikke stilles ud fra symptomerne eller lægens undersøgelse
Hos praktiserende læger og på sygehuse anvendes normalt en kombinationstest. Man kan med sikkerhed regne med svaret på en kombinationstest, hvis testen er taget minimum 4 uger efter mulig udsættelse for smitte
Nogle steder, både på sygehus og i såkaldte "Check Points", er der tilbud om en "Quick-test", som kan give svar på under en halv time. For de mest moderne "Quick-tests" gælder det også, at et negativt svar kan regnes for sikkert 4 uger efter en risikosituation
Hvor tidligt efter smitte bliver HIV-testen positiv?
For at stille diagnosen HIV-infektion, er det nødvendigt med en blodprøve.
Billede af blodprøverør
Der findes forskellige HIV-prøver.
Kombinationstest
Den kombinationstest, man anvender hos praktiserende læger og på sygehuse, vil blive positiv i løbet af 1 til 4 uger. En negativ test er altså med sikkerhed negativ, hvis den er taget minimum 4 uger efter en risikosituation.
Kombinationstesten måler både HIV-antigen (en del af selve HIV-virus) og antistoffer mod HIV. HIV-antigen bliver som regel positivt i løbet af 1 til 2 uger, og der kan påvises antistoffer mod HIV 3-8 uger efter tidspunktet for smitte.
Quick-test
Nogle steder, både på hospital og i såkaldte "Check Points", er der tilbud om en "Quick-test", hvor man kan få svaret inden for en halv time. De mest moderne quick-tests undersøger også for både HIV-antigen og antistoffer mod HIV. Resultatet fra en negativ quicktest regnes således også for sikkert, hvis testen er taget minimum 4 uger efter mulig smitte.
Der findes også typer af quicktests, som kun undersøger for antistoffer mod HIV. For denne type test gælder, at et negativt svar først kan regnes helt sikkert negativt 8 uger efter en risikosituation.
Hvad betyder det, at man er HIV-positiv?
En positiv HIV-prøve betyder, at man er smittet - inficeret - med HIV. Det betyder også, at man kan smitte andre med HIV, så længe man ikke er i medicinsk behandling for HIV. Det betyder ikke, at man har AIDS.
Når man bliver smittet med HIV, angriber virus immunsystemet med det samme. Nedbrydningen af immunsystemet er dog en langsom proces, og det tager som regel flere år, før det får konsekvenser.
Desuden kan HIV-behandling sørge for, at man forbliver rask. Der er derfor vigtigt så tidligt som muligt at opspore HIV hos personer, der har været udsat for risikosituationer. På den måde kan man sikre, at behandlingen begyndes så tidligt som muligt.
CD4-celletælling
Når en HIV-infektion er konstateret, vil man også undersøge graden af skade på immunsystemet. Dette gør man ved at måle de såkaldte T-hjælperceller, også kaldet CD4-celler, i blodet.
CD4-celler udgør en vigtig del af immunsystemet. HIV ødelægger CD4-celler. Jo færre CD4-celler, jo mere svækket er immunsystemet blevet på grund af HIV-infektionen.
Raske mennesker har normalt omkring 800-1000 CD4-celler per mikroliter blod. Med faldende antal CD4-celler øges risikoen for at få visse infektioner og kræfttyper.
Har man mere end 500 celler/mikroliter, er risikoen for at få følgesygdomme i form af såkaldte opportunistiske infektioner meget lille
Har man 200-500 celler/mikroliter, er der øget risiko for at få blandt andet lungebetændelse, tuberkulose og visse svampeinfektioner
Har man færre end 200 celler/mikroliter, kan man få pneumocyste-lungebetændelse og mere alvorlige svampeinfektioner
Man måler også mængden af virus. Det sker ved at måle antallet af viruspartikler (kaldet HIV-RNA) i blodet. Mængden af virus kan sige noget om, hvor godt eller dårligt immunforsvaret håndterer virusinfektion.
Når man får HIV-behandling med antiviral medicin, er virusmængden et udtryk for, hvor godt behandlingen virker. En effektiv behandling gør, at man ikke længere kan måle HIV-virus (HIV-RNA) i blodet.
