Når HIV-diagnosen stilles
Når man har fået konstateret HIV-smitte, vil man blive tilknyttet en infektionsmedicinsk afdeling, hvor der er eksperter i HIV-infektion.
Ved en ny HIV-diagnose er det vigtigt at finde ud af, om man har symptomer på HIV-infektionen eller andre følgesygdomme. Hvis der påvises en følgesygdom, kan det være vigtig at få behandling, der er målrettet denne sygdom.
Blodprøver for at teste immunsystemet
Der er især to blodprøver, som vil give oplysninger om, hvorvidt HIV har skadet immunforsvaret:
- Den ene test måler mængden af HIV i blodet (HIV-RNA)
- Den anden måler antallet af såkaldte CD4-celler (T-hjælperceller) i blodet
Andre prøver
Udover de specifikke HIV-prøver vil man også få taget en lang række andre prøver for at undersøge den aktuelle sundhedstilstand.
Nogle gange vil man også blive testet for andre seksuelt overførte sygdomme såsom klamydia, gonorré og syfilis.
En anden infektion, der forekommer med øget hyppighed blandt HIV-positive, er hepatitis C (HCV), en infektion, som kan skade leveren. Hvis du har hepatitis C, vil du også blive tilbudt behandling for det.
Vaccinationer
HIV vil påvirke immunforsvaret, især inden man får HIV-behandling.
For at beskytte mod infektioner, vil man ofte blive tilbudt vaccination mod forskellige infektioner. Der kan blandt andet blive tale om vaccination mod hepatitis B, hepatitis A, influenza og pneumokokker.
HIV-behandling (antiretroviral behandling)
Når man starter HIV-behandling, falder virustallet i blodet i løbet af cirka tre til seks måneder til et så lavt niveau, at det ikke længere kan måles.
Når virustallet er umåleligt, og man har været behandlet i seks måneder, kan man ikke længere viderebringe smitte, selvom man ikke bruger kondom i forbindelse med sex.
Der er udført store undersøgelser af par, hvor den ene partner er i behandling med HIV-medicin, og den anden partner er HIV-negativ. I disse undersøgelser har man ikke set et eneste tilfælde af seksuelt overført HIV-smitte fra en velbehandlet HIV-smittet person.
Åbenhed eller hemmeligholdelse?
Man har måske ikke lyst til, at der er andre der skal vide, at man har en HIV-infektion. Men selv om det er en stor ting at fortælle, er det også en stor ting at gå rundt med alene.
Man kan selv vurdere, hvem man synes, skal have det at vide først. Det kan være rart at vide, at mange HIV-positive i begyndelsen kun informerer nogle enkelte om diagnosen. Det er ikke noget, man behøver at have travlt med. Hvor åben, man ønsker at være over for familie, venner og omgangskreds, er op til en selv.
For at undgå spredning af HIV, er det dog vigtigt at finde ud af, hvem man er smittet af, og om man selv kan have smittet andre. At opspore smittekontakter er nødvendigt for at undgå smitte til andre.
Man kan selv informere mulige smittekontakter eller lade sundhedspersonale gøre det. Åbenhed vil reducere risikoen for at sprede HIV-infektion.
Patientorganisationer
Der er en række organisationer, som kan hjælpe personer med HIV-infektion. De har efterhånden mange års erfaring i at hjælpe . Blandt disse organisationer er HIV-Danmark og AIDS-fondet.
HIV-smittet i parforhold
I parforhold, hvor den ene lever med HIV, mens den anden er HIV-negativ, bør man bruge kondom ved både vaginalt og analt samleje og ved oralsex, indtil man er sikker på, at den HIV-smittede er velbehandlet med antiretroviral medicin. Det er en god idé at tale med sin ambulatorielæge om det.
Velbehandlede HIV-smittede kan også blive gravide og få raske børn. Det anbefales, at man taler med sin ambulatorielæge i forbindelse med, at man planlægger at blive gravid.
Når man rejser
Man bør altid tale med enten sin egen læge eller sin ambulatorielæge, hvis man planlægger rejser uden for Europa. Det er vigtigt at undersøge, hvilke vaccinationer, der er behov for, der hvor man skal hen. Måske skal man have antibiotika med til behandling af diarré eller infektioner i luftvejene. Forebyggende medicin mod malaria er vigtig, hvis man skal til områder med malaria.
Det er vigtigt at medbringe nok HIV-medicin til hele turen. Ambulatoriet kan udstede et medicinpas, hvor det er attesteret, at man er i den pågældende behandling.
Der kræves som regel ikke HIV-test for at få et turistvisum. Hvis man skal studere, søge arbejde eller bosætte sig i et andet land, kan man dog enkelte steder forvente at skulle HIV-testes.
Der findes også ganske få lande, som nægter HIV-smittede indrejse, og dette skal undersøges for det enkelte land. Man kan læse mere på www.hivtravel.org.
Det er vigtigt med en rejseforsikring, især uden for Europa. Man skal oplyse om, at man er HIV-smittet. Undlader man det, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis uheldet er ude, og det efterfølgende afsløres, at man har undladt at oplyse om en eventuel HIV-infektion.
Lev sundt
En sund livsstil med alsidig kost og regelmæssig motion er også vigtig for HIV-smittede. Undersøgelser har vist en let øget forekomst af visse sygdomme som hjerte- og karsygdom og knogleskørhed blandt HIV-smittede. Disse sygdomme kan man forebygge ved at spise alsidig kost, dyrke regelmæssig motion og undgå at ryge.
Man ved, at fysisk træning kan forbedre fitness, muskelstyrke og kropskomposition hos personer med HIV-infektion. Træningen påvirker ikke immunfunktion eller virusmængde. Den fysiske træning kan være styrketræning, udholdenhedstræning eller en kombination.
De sundhedsskadelige effekter af rygning er endnu mere udtalte hos HIV-smittede. Derfor kan man få hjælp til rygestop via sit HIV-ambulatorie.
Vil du vide mere?
