Symptomer på HIV-infektion

Det tager som regel lang tid, før man får alvorlige symptomer på grund af HIV-infektion. Mange vil opleve, at de får milde symptomer ca. 2-4 uger efter, at de er blevet smittet med HIV. Dette kaldes akut eller primær HIV-infektion.

Symptomerne kan ligne en almindelig forbigående virusinfektion som fx. forkølelse eller influenza. Symptomer kommer samtidig med en såkaldt serokonversion, som betyder, at kroppen er begyndt at danne antistoffer mod HIV.

Tidlige symptomer

• Feber
• Udslæt
• Hovedpine
• Ondt i halsen
• Manglende lyst til mad
• Ømme muskler og led
• Hævede lymfeknuder

Alle symptomerne behøver ikke at forekomme på een gang, ofte vil der kun være en eller to af de ovennævnte symptomer tilstede. Disse tidlige symptomer varer op til tre uger og forsvinder uden behandling. Et mindretal vil dog få mere udtalte symptomer, hvor symptomerne kan ligne mononukleose (kyssesyge).

Fordi symptomerne ofte er ukarakteristiske og ofte milde, vil de fleste ikke forbinde det med HIV-infektion. Har man mistanke om, at man kan være smittet med HIV, bør man kontakte sin læge med henblik på en HIV-test. I denne tidlige fase er man meget smitsom, fordi mængden af virus i blodet er høj. Det betyder, at rådene om sikker sex er endnu vigtigere i denne fase.

Derefter kan der gå cirka 8-10 år, før der igen kommer symptomer, fordi det tager lang tid for HIV at ødelægge immunsystemet. De fleste vil derfor først få symptomer på svækkelse i immunsystemet i form af alvorlige følgesygdomme efter 8-10 år med HIV-infektion. Hos nogen vil der dog kun gå få år, før der kommer følgesygdomme. Hos andre kan det tage 15-20 år.

Hvis HIV-behandling påbegyndes tidligt, vil behandlingen hindre, at immunforsvaret svækkes. Derved kan man undgå alvorlige følgesygdomme.